Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

Rabat/særtilbud på billeje i Malaga Lufthavn - billigste lejebiler på Costa del Sol

Skal man på påskeferie eller tidlig sommerferie på Costa del Sol, er det fordelagtigt at booke udlejningsbil i starten af marts.

Ved booking i perioden 3-10 marts 2016 er der penge at spare i Malaga Lufthavn hos eksempelvis Firefly, Goldcar og Sixt. Hertil kommer at Marbesol har rigtig interessante priser.

Se aktuelle billeje tilbud i Malaga Lufthavn

Besparelsen på leje af bil udgør mellem 10 og 20% af normalprisen (lejeprisen). Der gives ikke rabat på tilvalg/gebyrer og lejeperioden skal afvikles mellem 3. marts og 30. juni 2016.

Rabat på billeje - priseksempler på billigste lejebiler i Malaga Lufthavn
Den meget store konkurrence om billeje-kunderne resulterer i lavere priser på billeje på Costa del Sol end normalt. Langt de fleste turister på vej til Costa del Sol lander i Malaga Lufthavn, og det er også her at de bedste tilbud på biludlejning findes.

Fiat 500 rental Spain

“Den er så sød” - og så kører en Fiat 500 faktisk også fortræffeligt .

Minibil - lej en Fiat 500 eller lignende og få billigste billeje
I Danmark rubriceres Fiat 500, VW Up!, Hyundai i10, Kia Picanto og lignende småbiler ofte som ‘mikrobiler’, men det er ikke korrekt. Minibil er den rigtige betegnelse for mindste bil med bagsæde, og ofte er en minibil den absolut billigste mulighed for at leje bil i Malaga.

En Fiat 500 koster fra kun 234 kroner for en uges billeje i Malaga Lufthavn i juni. Billigste selskab er Hertz lavprisselskabet Firefly. 234 kroner for en uge i en næsten ny bil er rørende billigt, men husk lige at der ofte kommer et servicegebyr på 15-40 euro oven i prisen - se under prisdetaljer.

Lej en supermini i Ford Fiesta/VW Polo klassen
Den mest populære billeje-klasse er den i forhold til Fiat 500/minibilklassen lidt mere voksne super-mini-bilstørrelse, hvor Ford Fiesta, Opel Corsa, VW Polo, Hyundai i20, Renault Clio, Peugeot 208 og Citroen C3 dominerer udvalget.

Rent a Ford Fiesta Spain

Hvis du får valget hos Marbesol eller Firefly mellem en Ford Fiesta og en anden supermini - så tag Fiesta’en!

Ofte er prisforskellen ned til minibilerne meget begrænset, og en supermini er som regel et langt bedre valg med mere plads, større bagagerum og meget ofte også større motor og bedre udstyr.

Billigste udlejningsbil i juni kan bookes hos Firefly. Der er tale om en Opel Corsa eller lignende til priser fra kun 285 inklusiv 15% rabat. Det giver en lejepris på kun 40 kroner per dag.

Se mere om Ford Fiesta som udlejningsbil.

Billig lejebil i Golf-klassen
Den lille mellemklasse; også kaldet Golf-klassen, er særdeles populær.

Her er man oppe i en bilstørrelse, hvor der er god plads til 5 personers med baggage, og selv om en VW Golf udlejningsbil eller lignende altid er dyrere end en supermini, når man ser på lejeprisen, vælger mange den langt bedre bil af både plads- og komforthensyn.

Man kan sagtens være heldig at få en VW Golf udleveret i Malaga Lufthavn, men der kan også ske at stå en Ford Focus, Opel Astra, Citroen C4, Kia Cee’d, Hyundai i30 eller Peugeot 308 klar på udlejningsselskabets parkeringsplads. Biludlejerne betinger sig altid at kunne levere en tilsvarende bilmodel (størrelse, bilklasse, udstyr) med mindre der udtrykkeligt er tale om en garanteret bilmodel.

Opel Astra 2016

Alle vil have en Golf - så her er et billede af en bedre og mere moderne bil i Golf-klassen: Den spritnye 2016 model Opel Astra. PS: der er ny VW Golf model i 2017.

Selv en Hyundai i30 er faktisk en særdeles behagelig bil omend bilmærket er forbundet med knap så meget prestige som VW.

I Costa del Sol Lufthavn ved Malaga er bedste tilbud i kompaktplassen (VW Golf-klassen) i denne prissammenligning fra Firefly. Det Hertz-ejede selskab er billigst med en Kia Ceed til 424 kroner for en uge inklusiv 15% rabat.

Vil man gerne leje en dieselbil i kompakt-klassen har Centauro en Fiat 500L (stor udgave af Fiat 500 med god plads til 5 personer) med den ganske udmærkede og meget sparsommelige 1,3 liter turbodiesel med 95 hk til en pris af kun 568 kroner for en uges billig Malaga billeje.

Stationcar til lavpris - bedste tilbud på billeje
Billigste stationcar er fra Marbesol til kun 588 kroner for en uge - det er måske det bedste tilbud overhovedet i denne prissammenligning. Der er tale om en Ford Focus Stationcar eller lignende, dvs. en særdeles komfortabel lejebil med masser af plads til barnevogn, golftasker eller lignende.

Helt sikkert er det at denne pris ikke holder længe (selv om den ikke er med rabat) - normalprisen for leje af en stationcar i Sydspanien er gerne omkring 2000-2500 kroner per uge i højsæsonen.

Ford Focus stationcar udlejningsbil

Bedste tilbud på billeje i denne prissammenligning - Ford Focus stationcar © Foto: Guide-Billig-Billeje.dk.

MPV-billeje til små penge - men skynd dig at booke
MPV biler er beregnet til familier med børn.

De (MPV lejebiler) findes i to udgaver, og begge udgaver omtales også i flæng som minivans eller ‘people carriers’ hos mange biludlejere.

Det er vigtigt at vide på forhånd at når der står 7 sæder i beskrivelsen af en Opel Zafira, Citroen C4 Grand Picasso eller VW Touran MPV lejebil, så er anvendelsen af alle 7 sæder forbundet med stærkt begrænset bagageplads. Ydermere er de sidste 2 sæder (bageste sæderække) typisk af klap-op-typen og kun egnet til børn på op til ca. 150 cm højde på længere ture. Populært sagt er der tale om 5+2 MPV biler.

De langt bedre ‘full-size’ MPV biler som Ford S-Max, Ford Galaxy, Renault Espace, VW Sharan og Seat Alhambra er helt anderledes rummelige med 7 normale sæder/siddepladser og dertil et stort bagagerum, der kan anvendes ved brug af alle 7 siddepladser. De store MPV biler er desuden langt mere luksuriøse og komfortable - og faktisk ret dyre i anskaffelse for biludlejningsselskaberne. Derfor er der sjældent rigtig gode tilbud på full-size MPV lejebiler, men ofte gode tilbud på 5+2 MPV leje.

VW Touran - lej en billig MPV i Spanien

Bedste 5+2 MPV er den nye VW Touran - en meget bedre bil i forhold til den tidligere Touran.

Billigste minivan/MPV med 5+2 sæder er fra Marbesol til favørpris 968 kroner/ugeleje. En Ford Galaxy 7-sædet ‘full size’ MPV kan fås hos Sixt fra 3696 kroner inkl. 10% rabat.

Under 1000 kroner for en uges leje af en MPV er meget sjældent at se; også for en 5+2 model. De 3700 kroner er også lidt at et kup, men dog i mindre grad end den billige Zafira. Under alle omstændigheder vil priserne stige mærkbart på denne bilklasse jo tættere på sommer, man booker.

Minibus leje - få, men gode tilbud
Billigste minibus med 9 sæder (8+chauffør) er en Mercedes Traveliner fra Marbesol til forårspris på 2031 kroner for en uge.

Der er ofte rift om de relativt få minibusser, men i nogen år er det samlede udbud større end i andre, og siden antallet af kunder til minibus-leje er relativt begrænset, kan man af og til se at prisen for at leje en minibus er lavere end prisen for at leje en full-size MPV - uanset at minibussen som regel har været dyrere i indkøb.

En pris på 4000 kroner for en uges minibus leje er mere normalt lige før højsæsonen, og er der stor efterspørgsel på minibusser kan priserne hurtigt ryge op i 6000-8000 kroner per uge. Book en billig bus med rabat, hvis du ved at du får brug for den.

Se mere om den nye Mercedes V-klasse minibus.

Andre tilbud på billeje i Malaga Lufthavn - sjove biler
En Cross-over SUV kan fås fra Centauro til 900 kroner for en uge, og her er der garanteret bilmodel (Nissan Juke diesel).

Nissan Juke lejebil

Nissan Juke - med et design, som ikke ligner noget andet på vejen.

Nissan Juke’en er rigtig funky, men har desværre et meget lille bagagerum på kun 207 liter - ikke meget mere end bagagerummet i en Fiat 500. En Juke (altid 2WD) er en sjov biltype til en billig penge, hvis man kun er to personer.

Lej en Life-style BMW 1-serie fra Goldcar til 1005 kroner for en uge. I samme kompakte prestige-bilklasse hos Goldcar finder man også Audi A3 Sportsback, Mini Countryman og Mercedes A-klasse.

Cabriolet Renault Megane er mulig at leje til 1590 kroner hos Marbesol. Klap-tags Renault’en er en tung bil, men har sin charme på varme sommeraftener.

Mini Cooper S Convertible Rental Spain Marbesol

Mini Cooper S Cabriolet - den sjoveste bil til leje under 3000 kroner per uge.

Én af de sjoveste biler til leje i Malaga Lufthavn er Mini Cooper S Convertible fra Sixt til kun 2673 kroner med 10% rabat. Med standard sportsaffjedring er bilen hård som et brædt, og dertil lynhurtig med fantastisk handling. Glem bagsædet i en Mini cabriolet - det er kun til pynt!

En SUV af typen BMW X1 (eller lignende) kan fås hos Sixt fra 3081 kroner per uge inkl. 10% rabat

Dyre repræsentative biler - billige at leje i marts
En Ford Mondeo kan fås for lige omkring 1000 kroner hos Marbesol (en uges leje).

Mere pral er der i Marbesol’s BMW 3-serie til 2066 kroner, men hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud med en Sixt BMW 5-serie til kun 3450 kroner per uge inklusiv 10% rabat.


Vi har i denne pris-sammenligning på billeje med rabat i Malaga Lufthavn valgt at tage udgangspunkt i booking af 1 uges (7 dages) billeje i juni måned med afhentning og aflevering i lufthavnen i Malaga.

Bemærk at der kun er tale om rabat/særtilbud i booking-perioden 3-10 marts 2016. Bemærk også at der ikke er taget hensyn til biludlejningsselskabernes gebyrer og ekstra betaling for ung chauffør, ekstra chauffør, barnestol, tilvalgsforsikringer m.v.

Det er også vigtigt at bemærke at et selskab som Goldcar altid tager et ekstra gebyr for brændstofservice - man kan som kunde således ikke kan undgå dette gebyr. Størrelsen af gebyret kan ses under ‘prisdetaljer’ på det givne billeje-tilbud. Som følge at Goldcar’s aggressive taktik over for kunderne, er andre selskaber også slået ind på denne form for skjult betaling, som især forekommer på Costa del Sol, men også på andre destinationer.

Skjulte gebyrer er ikke en kundevenlig optræden. Det er mange biludlejningsselskaber på Solkysten imidlertid lige glade med, og Goldcar er langt den største synder.

Guide-Billig-Billeje anbefaling Costa del Sol: Vi anbefaler ikke at anvende Goldcar i Spanien med mindre selskabet er overordentligt meget billigere end nærmeste konkurrent. Hvis man anvender Goldcar, skal man altid medbringe et rigtigt Mastercard eller VISA-kort (kreditkort). Et standard VISA-Dankort er ikke nok hos Goldcar, som vil betinge sig at kunden tegner (en dyr) ekstraforsikring for at kunne anvende VISA-Dankortet.


Rabat/særtilbud på billeje i Malaga Lufthavn - billigste lejebiler på Costa del Sol
Artikel: Rabat/særtilbud på billeje i Malaga Lufthavn - billigste lejebiler på Costa del Sol
Artikel senest revideret: søndag, marts 06 2016
Emner: ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar