Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

Ryanair billeje prisgaranti - kundevildledning eller garanti for laveste pris?

Fra tid til anden dukker der markedsføringstiltag op, som med stor præcision forsøger at give kunderne indtryk af at den laveste pris er sikret. Nu er Ryanair igen "på banen" med garanti for billigste billeje.

Denne type tiltag omtales ofte af udbyder som prisgaranti (price promise - best price guarantee), men hvad er Ryanair prisgaranti egentlig, når det gælder biludlejning?

Vi har i denne artikel set på, hvordan garanti for laveste pris virker, hvis man booker lejebil hos Ryanair Car Rental.

Ryanair Billeje Prisgaranti

Ryanair prisgaranti - billeje kan bookes mange steder, men hvor er billigst?

Ryanair prisgaranti på billeje
Med sloganet ”Ryanair - Always getting better” er det irske selskab for første gang i lang tid lidt presset af konkurrenterne. Brexit lurer desuden forude, og Ryanair er stærkt eksponeret på det Britiske marked for flyrejser.

Selskaber, som SAS, Lufthavnsa, Wizz Air og Norwegian æder sig ind på Ryanair med lave priser - godt hjulpet af at flytrafikken i Europa er stigende. I 2017 lykkedes det sågar Lufthansa Gruppen (Lufthansa, Eurowings, Swiss, Austrian Airlines & Brussels Airlines) at overhale Ryanair som Europas største selskab målt på passagerer.

Selv om Ryanair fortsat tjener mange penge, er det knap så let, som førhen, at tryne konkurrenterne på prisen. Nu forsøger Ryanair sig så med billeje-prisgaranti (igen). Denne gang er det imidlertid gjort lidt mere ’sofistikeret’ - se nedenfor.

VW Polo - billigste biludlejning

En VW Polo er en af de bedste biler i økonomi-klassen.

Som alle andre flyselskaber ejer Ryanair ingen udlejningsbiler. Istedet samarbejdes der med selskaber i billeje-branchen. I ’gamle dage’ var det Hertz. Nu-til-dags er det Cartrawler, der ligesom Ryanair har hovedkvarter i Irland. Cartrawler er en prissammenligningstjeneste, som i princippet kan tilbyde billeje-deals fra alle selskaber. Man kan anskue Cartrawler som en slags Momondo for billeje.

Det er muligt at finde særdeles gode tilbud via Cartrawler - prøv at søge billig billeje her

Ryanair forsøger at fange alle kunder ind med ”Best price guarantee” på alle biler, som bookes via selskabets hjemmeside. Ryanair skriver også at kan man finde et lavere tilbud (billigere billeje) end via Ryanair, vil kunden få en gratis billeje stillet til rådighed. Det lyder alt sammen vældigt godt.

Det med småt - betingelser for Ryanair billeje-prisgaranti
Hvordan kan det være at Ryanair kan give prisgaranti?

Markedet for biludlejning er ekstremt konkurrencepræget, og bruger man 1 time eller halvanden på nettet, kan man meget ofte grave et væsentligt bedre tilbud frem end ved direkte booking hos Avis, Budget, Hertz, Europcar, Sixt, Enterprise og de andre kendte udbydere. 

Med løftet om ’Laveste pris eller pengene tilbage’ er Ryanair sikker på at få kunders opmærksomhed. Hvad nogen glemmer, er at Ryanair; og i særdeleshed topchef Micheal O’Leary, aldrig har været kendt for at smide om sig med dyre erstatninger til kunder - faktisk har Ryanair ved flere lejligheder ladet kunder strande i en lufthavn uden mulighed for at komme videre. Okay - denne sag er fra 2010, så måske Ryanair har forbedret sig.

Spørgsmål fra kunde til Guide-Billig-Billeje.dk redaktionen:
Hvordan virker ‘det med småt’ i forhold til Ryanair billeje-garanti?

Svar:
Det er ret kompliceret - men basalt set har kunden stort set ’ikke en kinamands chance’ for at udnytte Ryanair prisgaranti. Herunder gennemgang er prisgaranti-betingelser for Ryanair billeje:

1) Kunden kan ikke booke hos andre Cartrawler-partnere (som eksempelvis www.guide-billig-billeje.dk) - i så fald er der ingen pris-garanti. Hvorfor mon? - kunne det tænkes at Ryanair er bange for at vi er billigere?

2) Prisgaranti gælder heller ikke, hvis man finder en billigere bil via Rentalcars.com, via Easyterra, via Holiday Cars, via Autoeurope.com, via Skyscanner eller via enhver anden prissammenlignings-tjeneste - hvorfor mon?

3) Prisgaranti gælder kun, hvis der laves ’claim’ om gratis billeje/prisgaranti inden for en 1 time fra booking af bil hos Ryanair. Inden for de 60 minutter skal man således sende oplysninger i et udfyldt skema (Ryanair skema) sammen med et screendump af det bedre tilbud (som naturligvis skal være samme selskab, periode, lokation, bilklasse, betalingsbetingelser osv.)

4) Billeje-garanti-pris hos Ryanair gælder kun ved booking mandag til fredag fra 09.00 til 17.00, så der er ikke prigaranti i weekenden eller om aftenen. Øhh - okay! Garanti der ikke gælder halvdelen af tiden, ser det ud til.

5) Tilsyneladende er Ryanair med de mange begrænsninger i prisgaranti stadig lidt ’bange’ for de såkaldte ’bargain-hunters’ - folk som har gjort det til en sport at få gratis produkter og service. Så derfor er der en grænse på 2 ’claims’/anmodning om prisgaranti/gratis lejebil per år per kunde - og desuden en maksimumgrænse for lejen på £200 (svarende til ca. 1700 kroner) per leje.

Det kan tage op til 24 timer at få verificeret sin garanti/udstedelse af gratis-bevis på billeje. Og bemærk at de 24 timer er defineret som inden for normal arbejdstid 9-17 man-fre.

Ryanair car hire reviews - Trustpilot-billeje anmeldelser
Den typiske kunde vil, naturligvis, aldrig nogen sinde nå frem til at lave et ‘claim’ på prisgaranti hos Ryanair, men heldigvis er der nogen få stædige individer, som tager de meget restriktive betingelser som en udfordring.

Man kan eksempelvis finde anmeldelser af Ryanair-billeje på trustpilot. Det er meget interessant læsning.

Trustpilot billeje anmeldelser Ryanair

Trustpilot kan bruges til mange ting - også til at checke Ryanair-prisgaranti

Se anmeldelser af Ryanair prisgaranti/gratis billeje på Trustpilot.

Billigere end Ryanair? - billeje på andre søgemaskiner end dem på Ryanair hjemmesiden
Viden er magt, så selv om man finder billige biler hos Ryanair, skal man ikke undervurdere chancen for at finde endnu billigere tilbud.

I venstre kolonne finder du en liste over søgemaskiner til billigere biludlejning.

Prøv også at køre din søgning på www.guide-billig-billeje.dk inden booking.


Ryanair car hire Lowest Price Guarantee Terms & Conditions præsenteret ovenfor er baseret på den engelske version af Ryanair hjemmesiden per 25. april 2018. Vi tager forbehold for udeladelser, fejl og ændringer garanti-betingelser.


Ryanair billeje prisgaranti - kundevildledning eller garanti for laveste pris?
Artikel: Ryanair billeje prisgaranti - kundevildledning eller garanti for laveste pris?

Emner: ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar