Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

Anbefaling billeje Nice - oplev Den Franske Riviera i udlejningsbil

I Frankrig overgås Nice kun af Paris som mest besøgte turistdestination.

Aktuelle priser på Nice Lufthavn billeje - se liste over tilbud

Guide-Billig-Billeje.dk tilbyder gratis rådgivning omkring leje af bil. Har du spørgsmål om Nice billeje (eller andre destinationer), kan du skrive til os via vores kontaktside.

Anbe
faling - leje af bil i Sydfrankrig
Den Franske Riviera tiltrækker besøgende fra hele verden. Sommeren er højsæson, men området er besøg værd på alle årstider.

Det er om vinteren muligt inden for kort køreafstand at stå på ski i eksempelvis områderne Isola 2000, Auron eller Valberg/Beuil (alle kan nås på mellem 1 og 1,5 times kørsel fra Nice) - og beliggenheden tæt på de franske alper - se kort over alperne gør det muligt at køre på weekend til de mest berømte franske skisportssteder.

Renault Clio

 Renault Clio - populær supermini bil i Frankrig

Se også: Kørsel i Frankrig på skiferie.

Udover at være et 'tourist hotspot' er byen historisk interessant med mange velbevarede bygninger, monumenter, museer (herunder Chagall- og Matisse-museerne) og ikke mindst et godt udvalg af gode restauranter.

Da den samtidig er Frankrigs 5. største by, er der masser at opleve også i vinterhalvåret, hvor antallet af turister er markant lavere.

Billig Nice billeje på Rivieraen
Byen ligger i det sydøstligste hjørne af Frankrig.

Se oversigts-kort over Frankrig (klik på Frankrig-kort igen for stor opløsning).

Besøger man kun den centrale del af byen, er en udlejningsbil strengt taget ikke nødvendig. Man kan uden problemer udforske centrum til fods.

Se også: Kort over bymidte.

Til ture rundt på Den Franske Riviera er en udlejningsbil derimod uundværlig; med mindre man naturligvis er på kør selv ferie fra Danmark.

I Côte d’Azure området langs Frankrigs mest mondæne kyststrækning er der masser af se på. Sørg for at beregne god tid ved kørsel i Sydfrankrig. Den Franske Riviera og specielt kystvejene er meget populære og kan være voldsomt trafikerede i højsæsonen.

Udlejnings-lokationer i centrum
Et godt udvalg af biludlejning kan findes på følgende populære lokationer:

Priser på biludlejning - find billigste bil
Centrum i bred forstand er det rigeste større byområde i Provence.

Som følge af de mange velhavere, som ofte frekventerer Nice, er der et marked for sjove udlejningsbiler af den rigtig dyre slags.

Se eksempelvis: Lej Ferrari hos Platinum Côte d'Azur eller Cannes Car Rental

Priserne på leje af de italienske eksotikere er høje i forhold til at leje Ferrari (trackday) i for eksempel England, men da specielt franske og russiske velhavere strømmer til Provence, er der et voksende marked for leje af superbiler på Den Franske Riviera. Medbring kreditkort med høj limit, såfremt Frankrig Ferrari leje har interesse.

Den billigste Nice billeje i prismæssigt mere overkommelige bilklasser finder man ved at sammenligne priser på eksempelvis Cartrawler, Holiday Autos, E-Bil leje eller en anden billeje-søgemaskine. Der er ofte mulighed for at leje en sjov bil til en rimelig pris - eksempelvis en Audi A5 Cabriolet, Audi TT, BMW Z4, Mercedes SLK, BMW 4-serie Coupe eller lignende.

Billeje-selskaberne Europcar, Hertz, Avis Rent-A-Car, Sixt, Alamo, Goldcar, Budget, Dollar såvel som et antal lokale franske billejefirmaer tilbyder car rental på Den Franske Riviera.

Sydfrankrig i udlejningsbil - Cannes filmfestival og Carnival
Kørsel i Sydfrankrig kan nydes hele året.

Vejret er mildt, og bortset fra månederne december, januar og februar kan det anbefales at prøve cabrolet-billeje i Nice. Langt de fleste moderne cabriolet'er er alligevel af foldetags-typen, såfremt mere bekyttelse mod vind og vejr er ønskeligt.

Se også temperatur-tabel for Nice (se gennemsnitstemperaturer for alle årets måneder) .

I højsommeren er priserne på billeje i Nice gerne en del højere end uden for turistsæsonen, men booker man i meget god tid, kan man ofte få en udlejningsbil stillet til rådighed for en rimelig pris (tættere på vinterpris).

Specielt hvis man skal bruge en minibus (til 9 personer) eller stor MPV i VW Sharan/Ford Galaxy-Ford Smax typen, er det en god ide at være meget tidligt ude med reservation.

Vær opmærksom på at besøgende til to store events hvert år lægger beslag på stort set alle udlejningsbiler i 'people carrier' størrelsen.

Attraktioner i den gamle bydel - bedst til fods
I den gamle mest centrale del af byen er en bil ofte kun til besvær.

Der er masser af mulighed for at leje af cykler, og antallet af gode cykelstier stiger hvert år.

Som et tilbud til primært turister er det desuden muligt (som i København) at leje en tricykel til to personer med chauffør i tidsrummet 10.30 til omkring kl. 19 - dog ikke om søndagen..

Man kan også vælge at lade sig transportere standsmæssigt i ét af Frankrigs mest berømte og elskede køretøjer - den navnkundige Citroen 2CV; i Danmark også kendt som 'den pressede citron', 'gyngehesten', 'det rullende vaskebræt', 'slumstormer-kampvognen' eller mere glamourøst som 'studenterjaguaren'. 2CV-billeje fås hos 2CV Escapade. De flot restaurerede Citroen 2CV biler til leje er hver forsynet med en engelsktalende chauffør, som samtidig fungerer som turist-guide.

Promenade des Anglais
Én af de mest ikoniske attraktioner den 6,5 km lange Promenade des Anglais.

Promenaden i centrum langs Baie des Anges (Bay of Angels - Englenes Bugt) er på den mest populære del proppet til bristepunktet på bysiden med hoteller, restauranter og café'er. Der er dog stadig god plads til at nyde udsigten, stranden og den brede promenade.

Lokale såvel som turister og dem, som kun tilbringer en del af året som 'fastboende' i Nice, er alle her. Nogen kommer på promenaden for at blive set, nogen for at hygge sig og holde ferie eller for at cykle, jogge eller løbe på roller-blades.

Se video fra la Promenade:

Blomstermarkedet - Cours Saleya pladsen
I nærheden af Promenade des Anglais østlige ende ligger Nice Blomstermarked.

Blomstermarkedet på Cours Saleya pladen har åbent dagligt og kan varmt anbefales som en del af oplevelsen af den gamle - på fransk: Vieux Nice. Det åbner tidligt om morgenen, og man kan også finde eksotiske frugter og krydderier samt lokalproduceret håndarbejder på markedet.

Cours Saleya pladsen er et farverigt og særdeles 'fransk' område med små sidegade-café'er og restauranter i udkanten af markedet. Pladsen har tillige et ganske livligt aften- og natteliv, når restauranterne rykker borde og stole ud på pladsen under åben himmel senere på eftermiddagen.

Se kort over den gamle by og Cours Saleya området på Map of Vieux Nice (klik igen for at forstørre kortet).

Colline du Chateau
Colline du Chateau er resterne af et større middelalderfort.

Selve befæstningen er der ikke så meget tilbage af, men omgivelserne og udsigten er fantastisk. Der er konstrueret et vandfald ved slots-ruinerne og man kan overskue herlighederne fra en udsigtsplatform, der enten nås af 213 trin eller med lift.

Parkering i byen
Den letteste måde at parkere er at sørge for at booke et hotel eller ferielejlighed, hvor parkering er til rådighed.

Parkering på gaden er derimod en langsommelig affære, da alle pladser synes konstant at være optaget. Specielt i juli og august er det svært at finde parkering på gaden.

Hvis man ankommer i udlejningsbil eller privatbil, er der dog mulighed for at finde offentlig parkering, men lidt planlægning kan være nødvendigt. Find parkering på linket parking lots in Nice (desværre kun på fransk) . Klik på navnet på parkeringspladsen for at se lokationen og priserne.

VW Golf
Europcar Frankrig tilbyder VW Golf i den kompakte klasse af lejebiler

Det offentlige transportsystem er ganske udmærket og ikke særligt dyrt. Mange turister vælger således at lade bilen stå ved ærinder og rundture i bymidten.

Se også: Kort over Nice by.

Anbefaling - udflugter og day trips / road trips
En udlejningsbil er en behagelighed på ferie på Den Franske Riviera.

Inden for kort køreafstand af byen finder man et stort antal seværdigheder.

Saint Tropez besøg i lejebil
Saint Tropez er berømt for at tiltrække berømtheder - herunder tidligere Brigitte Bardot, Pablo Picasso, Jean Paul Sartre, Coco Chanel og i nyere tid eksempelvis gruppen 50 Cents.

Der er overordentlig stor mulighed for at spotte flere super-rige russere, kinesere, brasilianere, amerikanere og europæere end for at møde filmstjerner og diva'er i Saint Tropez, men de er der.

Saint Tropez lever af turisme og af sine berømtheder - samt ikke mindst af sit image som 'millionær-legeplads' med alt, hvad det indebærer.

Som en udflugt i lejebil fra Nice er de omkring 115 km (sydvest) til at overse, og Saint Tropez ér indbegrebet a fransk chic med promenader, fancy cafe'er og ikke mindst en beliggenhed og et sceneri ud til kysten med udsigt til Alperne, der vifter alle bekymringer væk.

Penge skal der til, og dem er der rigeligt af i Saint Tropez, som går for at være blandt Europa's dyreste turistbyer.

På trods af alt det åbenlyse 'bling', er Saint Tropez en oplevelse, som er værd at tage med, når man besøger Sydfrankrig.

Oplev Cannes i lejebil
Byen Cannes syd for Nice ligger langt tættere på end Saint Tropez, men dog i samme retning og ligeledes ud til Middelhavet. Afstanden til Cannes fra Nice er kun omkring 32 km.

Cannes er naturligvis kendt for sin filmfestival (se link ovenfor), og desuden for sine messer. Blandt de mest kendte er Midem messerne for musik-branchen og Cannes Lions International Advertising Festival.

Cannes karnevallet er en større begivenhed på Den Franske Riviera.

Vær opmærksom på at overnatning i Cannes kan være overordentligt dyrt under de store events. Ofte er det væsentligt billigere at bo i Nice.

Se oversigts-kort over Saint Tropez, Cannes og Nice området
(Den Franske Riviera).

Anbefaling af ferielejlighed i Sydfrankrig:
Lej danskejet ferielejlighed i hjertet af Côte d´Azur med flot udsigt over St. Tropez bugten. Der er privat pool og 150 meter til stranden.
Feriebolig med udsigt på Den Franske Riviera

Billeje Frankrig – kørsel over landegrænser / cross border travel
Nice ligger godt placeret for kørsel på ferie til Monaco, Italien og Schweiz.

Herunder ses circa-afstande fra Nice til de største byer i nabolandene:

  • Afstand til Genoa: 195 km
  • Afstand til Milano: 315 km
  • Afstand til Firenze/Florence: 420 km
  • Afstand til Lausanne: 570 km
  • Afstand til Bern: 630 km
  • Afstand til Monaco: 20 km

De fleste billeje-selskaber tillader kørsel over landegrænser (cross border travel) til som minimum Monaco, og mange tillader kørsel til Schweiz, Italien, Østrig, Tyskland m.v.

Det er dog vigtigt at forvisse sig om at det planlagte land er nævnt som 'tilladt land' under 'prisdetaljer' under et givet tilbud på billeje på Cartrawler Frankrig søgemaskinen

Ved kørsel over landegrænser kan man nemlig komme ud for at bilforsikringen på lejebilen kun gælder i et bestemt land eller lande. Er det givne land nævnt som tilladt land under 'prisdetaljer' / 'rate details', er der ingen problemer.


Anbefaling billeje Nice - oplev Den Franske Riviera i udlejningsbil
Artikel: Anbefaling billeje Nice - oplev Den Franske Riviera i udlejningsbil
Artikel senest revideret: fredag, juni 30 2017
Emner: , , , , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar