Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

Frankrig kør-selv skiferie - Val Thorens, Tignes og Val d’Isère skiområder

Det er ved at være tid at sætte fart i skiene og skub i plankerne!

Saml dine bedste venner og tag på dit livs kør-selv-skiferie til Frankrig. Skiområderne Val Thorens, Tignes og Val d’Isère byder på fantastiske oplevelser.

Val Thorens - De 3 Dale
Val Thores inviterer på en kombination af udfordrende skibakker og fest, livemusik og afterski på uanede mængder af barer om aften.

Udforsk Europas højeste skisportsdestination med adgang til 600 km pister ved at tage på skiferie til Val Thorens. De Tre Dales skisportssteder består af blandt andet Les Menuires, La Tania, St. Martin de Belleville, Courchevel og Meribel.

Men selv når natten falder på, står Val Thorens ikke stille. Nattelivet er noget for sig. Side om side i Val Thorens ligger barer og diskoteker og lækre restauranter.

Val Thorens henvender sig til øvede skiløbere, der ønsker at blive udfordret på deres skiferie.

Kort over De 3 Dale - kort over skipisterne i Val Thorens.

Højtbeliggende og snesikkert - Val Thorens
Val Thorens er beliggende i 2300 meters højde, hvilket gør stedet enormt snesikkert. De flere hundrede km pister i De 3 Dale er relativt ligeligt fordelt på sorte, røde og blå pister. De grønne pister udgør 78 km, de blå pister 234 km, mens de røde udgør 228 km og de sorte udgør 60 km.

Liftsystemet er meget effektivt, hvilket gør det muligt at nå rundt til andre dale og byer på en endagstur.

Desuden er der mulighed for at prøve kræfter af med off-pist, hvilket er en sand naturoplevelse - for eksempel kan man vælge Lac de Lou-ruten. Man kan også vælge naturreservatet Parc National de la Vanoice, hvor det urørte puddersne blot venter på at blive betrådt.

Afstand fra Danmark til Val Thorens - transportmuligheder fra DK til Val Thores
Afstanden fra den dansk-tyske grænse til Val Thorens er ca. 1.385 km.

Der er flere muligheder for at komme til Val Thorens. Enten kan man hoppe ombord på en flyvemaskine, tage bussen, køre selv eller leje en bil.

Flyver man til Val Thores, er det fordelagtigt at lande i Chambery Lufthavnen, hvor transfertiden ligger på omkring to timer og 10 minutter. Man kan også vælge at flyve til Grenoble Lufthavn, men her er transferen tre timer og 30 minutter.

En anden mulighed er at leje en billig bil i Flensborg, såfremt man ikke er indehaver af en bil eller bilen ganske enkelt er for lille til at kunne kapere alt skiudstyret. Priserne på billeje i Flensborg er ofte en billigere end i Danmark.

Såfremt man ønsker at leje en bil, er det vigtigt at huske at læse lejebetingelserne igennem for at sikre at der ikke er kilometerbegrænsning på bilen.

Find Flensborg billeje

Mange vælger også at tilbagelægge størstedelen af turen med fly og herefter fortsætte i en lejebil fra Geneve Lufthavn. En af de mest populære lufthavne at flyve til er Geneve Lufthavn, der ligger på grænsen mellem Schweiz og Frankrig.

Se guide til udlejningsbil i Geneve Frankrig

Afstanden fra Geneve Lufthavn til Val Thorens er ca. to timer og 30 minutter.

Find lejebil i Geneve Lufthavn (schweizisk sektor)

Tignes og Val d’Isère - Espace Killy
Området mellem Tignes og Val d’Isère anses som noget af det bedste i verden. I Espace Killy (områdets navn) findes mere end 300 km med pister for både nybegyndere såvel som øvede skiløbere.

De grønne pister udgør 51 km, de blå 120 km, mens de røde udgør 87 km og de sorte 42 km.

Super Tignes dækker 150 km varieret og interessant skiløb med et bredt udvalg af lange blå, røde og sorte pister og off-pisten er en klasse for sig.

Udvid liftkortet til hele Espace Killy og udforsk Val d’Isère byen, hvor der både af spændende seværdigheder, men også adskillige shopping muligheder. Turen til Val d’Isère er via lange røde og sorte skovpister.

Kort over Espace Killy - kort over skipisterne i Espace Killy.

Masser liv i Tignes
Centrum af Tignes er Le Lac. Overfor ligger søen kvarteret Val Claret, der ligeledes markerer slutningen af dalen og starten på Grande Motte gletcheren, der ligger i 3.400 meters højde.

I centrum er der et enormt underjordisk parkeringsanlæg og shopping kvarteret ligger lige over. Pisterne slutter fra begge bjergsider midt i centrum, og det er også herfra at de to store liftsystemer starter.

Tignes er kendt for at have det bedste natteliv i Espace Killy.

Fantastisk byliv i Val d’Isère
Val d’Isere byder på en række afterski steder og blandt disse finder man La Folie Douce oppe på pisten. La Folie Douce er en restaurant, men om eftermiddagen forvandles stedet det største afterskisted.

Hver dag er der livemusik, og når det går vildt for sig, bliver der danset bordene og sprøjtet champagne ud over publikummet.

I Val d’Isere er der et hav af shopping muligheder i byen, som er centreret om Olympique Avenue - shopping gade. Foruden skiløb kan man bowle, tage i biografen, et smut i fitnesscenter eller slappe af i et wellness center.

Afstand fra Danmark til Tignes og Val d’Isère - transport fra DK til Espace Killy
Afstanden fra den dansk-tyske grænse til Tignes er ca. 1.450 km.

Man kan enten vælge at tage flyet, køre med bus eller køre i egen bil eller lejebil.

Vælger man at flyve, er det mest fordelagtigt at lande i Chambery Lufthavn, hvor transfertiden til Tignes og Val d’Isère lyder på omkring to timer og 40 minutter. Man kan også lande i Grenoble Lufthavn, men her bliver transfertiden mere end fordoblet, idet det tager omtrent fire timer og 40 minutter.

Det er selvfølgelig også muligt at køre til Tignes og Val d’Isère - enten kan man køre i sin egen bil eller leje en bil til Tignes. Ofte er det billigere at leje i Flensborg end i Danmark, så der kan spares en del penge ved at køre til Flensburg og herefter skifte til en lejebil.

Find Flensborg billeje

Andre vælger at flyve til Geneve Lufthavn og herefter fortsætte til skisportsstedet Tignes eller Val d’Isère. Transporttiden fra Geneve Lufthavn til Tignes og Va d’Isère er ca. to timer og 45 minutter. 

Find billig billeje i Geneve Lufthavn (fransk sektor) 


Frankrig kør-selv skiferie - Val Thorens, Tignes og Val d’Isère skiområder
Artikel: Frankrig kør-selv skiferie - Val Thorens, Tignes og Val d’Isère skiområder
Artikel senest revideret: fredag, november 27 2015
Emner: , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar