Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

Helligdage Portugal 2016 og 2017 - landsdækkende og lokale portugisiske helligdage og fridage

Det var under stor polemik, at portugiserne fik inddraget fire helligdage tilbage i 2012 og dermed kom ned på kun 9 landsdækkende helligdage om året.

I 2016 valgte den nye regering dog at indføre alle fire helligdage igen - til stor glæde for mange portugisere. Se listen over Portugals helligdage 2016 og 2017 nedenfor.

Ligesom i Danmark, og i modsætning til blandt andre Storbritannien, ligger helligdagene fast på de eksakte dage og bliver ikke flyttet til førstkommende hverdag, hvis de skulle falde på en lørdag eller søndag.

2016

Helligdag / lokal betegnelse

2017

01. januar (fredag)

Nytårsdag / Ano Novo

01. januar (lørdag)

25. marts (fredag)

Langfredag / Sexta-Feira Santa

14. april (fredag)

27. marts (søndag)

Påske / Páscoa

16. april (søndag)

25. april (mandag)

Frihedens Dag / Dia da Liberdade

25. april (tirsdag)

01. maj (søndag)

Arbejdernes Dag / Dia do Trabalhador

01. maj (mandag)

26. maj (torsdag)

Corpus Christi

15. juni (torsdag)

10. juni (fredag)

Nationaldag / Dia de Portugal

10. juni (lørdag)

15. august (mandag)

Maria Himmelfart / Assunção da Nossa Senhora

15. august (tirsdag)

05. oktober (onsdag)

Republikkens Dag / Implantação da República

05. oktober (torsdag)

01. november (tirsdag)

Allerhelgenes Dag / Dia de Todos-os-Santos

01. november (onsdag)

01. december (torsdag)

Portugals Uafhængighedsdag / Restauração da Independência

01. december (fredag)

08. december (torsdag)

Den Ubesmittede Undfangelse / Imaculada Concepção

08. december (fredag)

25. december (søndag)

Juledag / Dia do Natal

25. december (mandag)

Lokale helligdage i Lissabon og Porto - ’De Populære Helgener’
Udover de nationale helligdage, som afholdes i hele landet, bliver lokale helligdage også fejret og anset som arbejdsfrie dage i Portugal. Blandt de mest populære lokale festiviteter er den såkaldte Santos Populares (Populære Helgener), som er en dedikation til de lokale skytshelgener i Lissabon og Porto.

Dia do Santo António - lokal helligdag i Lissabon den 13. juni
Dia do Santo António er en vigtig festlig begivenhed med efterfølgende arbejdsfri dag for lokale med fast bopæl indenfor Lissabons kommunegrænser. Festlighederne, som løber af stablen aftenen før fridagen, er fyldte med gadeparader, folkemusik og dans, samt de obligatoriske grillede sardiner. Ud over hovedparaden langs med Lissabons mest præstigefyldte boulevard, Avenida da Liberdade, afholdes der også masser af lokal festivitas i Lissabons forskellige kvarterer og nabolag, som alle pyntes overdådigt op til lejligheden. Folkeligt betragtet, er Santo Antonio ’ægteskabets helgen’ og derfor bliver mange kærestepar gift i Lissabon, om aftenen den 12. juni.

24. juni - arbejdsfri dag i Porto
Ligesom i Lissabon, fejre Porto i Nordportugal også dagen for byens helgen, São João, med pomp og pragt. De store festligheder finder sted hvert år den 23. juni om aftenen og dagen efter, den 24. juni, er der kommunal fridag i Porto. Festlighederne inkluderer karnevalsagtige parader, open-air arrangementer, madboder, musik og fyrværkeri over Douro-floden ved midnat.

Andre festligholdelser af ’Populære Helgener’ i Portugal
Santos Populares fejres også med efterfølgende lokale helligdage i andre byer henover Portugal:

  • 19. marts: Skt. Josephs Dag - helligdag i Santarém
  • 29. juni: Skt. Peters Dag - helligdag i Évora, Sintra, Felgueiras, Montijo, Póvoa de Varzim og Sixal med flere.
  • 21. september: Mattæus Dag - helligdag i Viseu

Carnival i Portugal er ikke en helligdag
Carnival, som afholdes over hele landet, er ikke en offentlig helligdag, men i stedet en valgfri fridag. Skolerne lukker i Carnival perioden og offentlig transport kører ofte med helligdagskøreplan. Private virksomheder kan selv bestemme om Carnival skal være en arbejdsfri dag for medarbejderne.

Regionale helligdage på Azorerne
Øgruppen Azorerne fejrer politisk uafhængighed fra Portugal som selvstyrende region. Azorernes dag falder sammen med Helligåndsfesten, som afholdes Pinsesøndag. I 2016 falder Azorernes Dag den 16. maj og i 2017 den 5. juni.

1. juli - regionale helligdage på Madeira
Madeiras Dag, den 1. juli, er en regional helligdag og arbejdsfri dag på Madeira og øgruppens anden store ø, Porto Santo.


Helligdage Portugal 2016 og 2017 - landsdækkende og lokale portugisiske helligdage og fridage
Artikel: Helligdage Portugal 2016 og 2017 - landsdækkende og lokale portugisiske helligdage og fridage
Artikel senest revideret: fredag, januar 22 2016
Emner: , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar