Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

Hvad skal man se i Madrid? - turistattraktioner i hovedstaden og tips til Spanien oplevelser

Billig Spanien billeje i Madrid-Barajas Lufthavn - sammenlign aktuelle priser

Madrid er en af Europas mest versatile destinationer. Kulturarv i verdensklasse med overdådige paladser og udsøgte kunstsamlinger er blandt byens største attraktioner. Læg dertil et pulserende, kosmopolitisk natteliv hvor traditionel flamenco opvisning lever side om side med moderne natklubber og hvis det ikke er tilstrækkeligt, kan man få stillet sulten på de utallige tapas barer og restauranter, som serverer det fineste indenfor det gode spanske køkken - til priser der passer ethvert budget.

Plaza Mayor Madrid

Plaza Mayor skal opleves når man er turist i Madrid © Foto: guide-billig-billeje.dk.

Mange af Madrids besøgende bliver overrasket over at opdage, at den spanske hovedstad er en meget moderne by og at de fleste emblematiske og historiske monumenter ligger samlet i et relativt lille område i bymidten, alle sammen indenfor gåafstand. Når man overvejer, hvad man skal se i Madrid, skal man bestemt ikke undervurdere byens store udbud af turistoplevelser, for den liste er lang i Madrid!

Museer i Madrid - Prado, Reina Sofia og Thyssen-Bornemisza
Den spanske hovedstad er kunstelskernes himmerige - både for dem som kan lide klassiske kunst og moderne kunst. På Madrids lange liste af museer er der især tre som skiller sig ud: Museo del Prado, Museo Reina Sofia og Museo Thyssen- Bornemisza. Alle tre museer ligger nær hinanden i området som også kaldes Madrids Golden Triangle of Art.

Se kort over de største turistattraktioner i Madrid centrum

Prado Museum er berømt og anerkendt for sin samling af klassisk kunst, som inkluderer værker af Goya, El Greco, Rubens, Caravaggio og Durer, bare for at nævne et par eksempler på nogle af de største europæiske kunstmalere. Enhver kunstentusiast vil aldrig kede sig blandt de mere end 9.000 værker på Prado Museum, som er delt mellem de permanente udstillinger og prestigefyldte midlertidige udstillinger fra verdens fineste museer. Der er desuden også mulighed for prøve kræfter af som kunstmaler, idet museet jævnligt afholder kurser og aktiviteter.

Få mere information om de nuværende udstillinger, billetsalg og åbningstider på Prado Museums hjemmeside.

Reina Sofia Museum ligger kun 10 minutters gang fra Prado og huser en unik samling af moderne kunst, med værker af Kandinsky, Bacon, Miró, Dalí og Picasso, blandt flere. Picassos mesterværk Guernica er blandt de 10 mest sete kunstmalerier i Europa.

Besøg Reina Sofia Museums hjemmeside og find mere information.

Thyssen-Bornemisza Museum, eller bare Thyssen, er i besiddelse af en omfattende samling af privatejede mesterværker fra mere end 500 års europæisk kunstmalerhistorie. Her ses værker af Rubens, Van Dyck, Cézanne, Van Gogh, Goya, Renoir, Munch, Kandinsky, Chagall og Bacon, blandt mange flere. Thyssen Museum er sædvanligvis mindre overrendt end Prado og Reina Sofia.

Se det aktuelle program for Thyssen Museum Madrid.

Thyssen Museum ligger langs med Paseo del Prado, fem minutters gang fra Prado Museum.

Madrids pladser - værd at se
Plazas (store pladser) er et gennemgående karaktertræk i det gamle Madrids arkitektur. Udover at have en æstetisk funktion, spiller Plazas også en vigtig rolle i byens liv, enten som store knudepunkter for offentlig trafik eller som pladser hvor både lokale og turister kan samles til en kop kaffe med venner eller når menneskemængder samles i forbindelse med festlige begivenheder.

Føj som minimum de mest berømte pladser til listen over, hvad man skal se i Madrid - det er et must!

Puerta del Sol
Solens Port, Puerta del Sol eller bare Sol, ligger lige i hjertet af Madrid. Det er en af byens mest populære pladser og samtidig den mest centrale. Her ligger centrum for hele Spaniens vejnet og kaldes ”Kilometer Nul”. Andre vartegn er det gamle postkontor, en bygning som nu er Madrids borgmesters kontor, statuen af Kong Carlos III, samt statuen af Bjørnen og Jordbærtræet.

Madrilenerne fejrer nytår på Puerta del Sol.

Plaza Mayor
Kun et par gader fra Puerto del Sol ligger en anden af Madrids mest emblematiske beliggenheder, nemlig Plaza Mayor, som er den største af alle Madrids pladser. Plaza Mayor er omgivet af elegante beboelsesejendomme, caféer, restauranter og souvenirbutikker. Det mest genkendelige ved Plaza Mayor er den smukke bygning Casa de la Panderia, engang bagerlaugets hovedkvarter; nu er det Madrids turistkontor.

Plaza de Cibeles
Cibeles pladsen ligger i krydset af to af Madrids store veje, Paseo del Prado og Paseo de Recoletos og er især kendt for den detaljerede nyklassicisme i arkitekturen på hovedbygningerne Cibeles paladserne, Buenavista og Linares, samt for Cibeles springvandet, der afbilleder Cybele - jordens, landbrugets og frugtbarhedens gudinde. Springvandet er et af Madrids vigtigste symboler.

Palácio Real - Madrids ”største” seværdighed
Madrids kongepalads er også byens største og mest populære bygningsværk. Det fantastiske palads blev bygget i det 18. århundrede af Philip V af Bourbon dynastiet og kaldes også ”Madrids Versailles”, fordi det minder meget om det kendte franske palads, med en overdådig barok arkitekturstil og en overflod af guld og ornamenteringer.

De næsten 300 værelser på Palacio Real (publikum har kun adgang til 50 af dem) indeholder utallige kunstskatte; malerier, fresker og gobeliner. Når man er rundt på Madrids Kongepalads, bør man også besøge den kongelige våbensamling, som har en fantastisk samling af våben fra middelalderen. Det er en ualmindelig populær oplevelse for hele familien.

Selvom Palacio Real ikke længere er den spanske kongefamilies residens (det er Zarzuela Paladset), bruges det stadig ved statsmandsbesøg og vigtige arrangementer.

Parkerne i Madrid - El Parque del Buen Retiro
Der findes mere en 40 parker indenfor bygrænsen, hvilket gør Madrid til en af Europas grønneste hovedstæder. Smukt anlagte parker er i høj kurs især i sommervarmen, hvor mange bruger dem for at søge skygge for den brændende hede og tage et hvil fra byens larm. Parkerne er dog en højt værdsat attraktion for turisterne hele året. Når man besøger Madrids parker oplever man også en lang række monumenter, fritidsaktiviteter og kulturelle tilbud.

Den største og formentligt også mest populære park i Madrid er El Parque del Buen Retiro (på dansk: Buen Retiro-parken) som tidligere var kongefamiliens private park. Buen Retiro-parken ligger meget centralt, nær Prado museet og i gåafstand fra de fleste turistattraktioner i det centrale Madrid. Blandt de store seværdigheder i Buen Retiro-parken er den store kunstige sø, hvor man kan leje en båd, rosenhaven Rosaleda, samt en række karakteristiske bygninger og monumenter: Krystalpaladset, Valazquez paladset, Alfonso XII monumentet og en stribe springvand.

Buen Retiro-parken bruges ofte til kunstudstillinger og børnene kan finde mange legeområder.

Andre populære parker i Madrid omfatter den kongelige botaniske have (ligger lige ved siden af Buen Retiro-parken, Casa de Campo parken (som også er Madrids forlystelsespark og byens zoologiske have), Sabatini haverne og Kong Carlos den Førstes park, som er perfekt til picnics og bruges til Madrid Metrorock Festival hvert år i juli måned.

Gran Via Madrid - tips til eksklusiv shopping og natteliv i Spanien
Madrids mest berømte gade strækker sig mellem Calle de Alcalá og Paza de España lige i hjertet af byen og hedder Gran Via. Den sammenlignes tit med den amerikanske Broadway, for Gran Via er også området med mange af Madrids biografer, nogle af byens bedste hoteller og mange ikoniske bygninger i den spanske hovedstad. Blandt de arkitektoniske landmarks på Gran Via er den berømte Metropolis bygning og Telefonica bygning - Europas første skyskraber.

Gran Via er også det mest prestigefyldte shopping område i Madrid. Her er både butikker i luksusklassen til rige og butikker med stangtøj til almindelig dødelige turister på et normalt feriebudget.

Gran Via er fyldt med liv både dag og nat. Madrid kendes også som ’byen, der aldrig sover’ og det er helt almindeligt at madrilenerne er ude hele natten. Mange af de glamourøse restauranter på Gran Via har åbent indtil meget sent og derefter er der barer og natklubber til dem der vil videre på Gran Via. Prøv den berømte Museo Chicote bar, som i meget gamle dage havde jævnlige besøg af Hemingway, Grace Kelly og Ava Gardner.

Skal man se fodbold i Madrid? - besøg Santiago Barnabéu stadion
Spaniere er ligesom de fleste andre sydeuropæiske nationer vilde med fodbold og to af byens hold - Real Madrid og Atlético de Madrid - er blandt verdens bedste. Det ville være en særlig oplevelse for enhver fodboldfan at aflægge Real Madrids hjemmebane, Santiago Barnabéu, et besøg.

Barnabéu stadion har plads til 85.000 tilskuere og stort set alle kampe er altid udsolgte. Men man kan komme på rundtur på stadion (når der ikke er kamp), med et besøg ude på banen, i omklædningsrummet, presselokalet og Real Madrid Museum.

Få mere information om Real Madrid Stadium Tour.


Hvad skal man se i Madrid? - turistattraktioner i hovedstaden og tips til Spanien oplevelser
Artikel: Hvad skal man se i Madrid? - turistattraktioner i hovedstaden og tips til Spanien oplevelser
Artikel senest revideret: torsdag, marts 12 2015
Emner: , , , , , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar