Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

Malaga billeje - lej bil i Spanien til kørsel i Portugal

Som dansker kan man ofte med fordel bestille billig flybillet til Malaga for at besøge Algarvekysten i Portugal - specielt, hvis man også gerne vil opleve Spanien.

Afstanden fra Malaga Lufthavn til Algarvekysten i udlejningsbil er kun ca. 350 kilometer (fra Malaga lufthavn til den portugisiske grænse).

Billig ferie i Portugal - kør fra Sydspanien til Algarvekysten
Der er masser af muligheder for at kombinere en ferie på den spanske solkyst med en tur til Portugal, som stadig er lidt billigere at opholde sig i både med hensyn til overnatning på hotel i Algarve, men endnu mere, når man skal ud og spise.

De 350 kilometer til Algarvekysten i Portugal fra Malaga lufthavn i lejebil kan tilbagelægges på små 4 timer.

Det er pærelet at finde til Portugal af hovedvej A46 fra Malaga lufthavn og derefter af A92 til den flotte by Sevilla, hvorefter vejen også hedder E1 hele vejen til grænsen til Portugal. Man ender i den varmeste og sydligste del af Algarve i Portugal.

Besøg Gibraltar fra Malaga Lufthavn
Har man god tid, kan man slå et smut ned omkring det britiske område Gibraltar i den sydligste del af Spanien via hovedvej AP-7.

Tager man turen omkring Gibraltar fra Spanien, er turen til Portugal fra Malaga Lufthavn på i alt ca. 475 km.

Malaga billeje - lej bil fra Spanien til Portugal
Det er let at finde en udlejningsbil, som må medtages fra Malaga Lufthavn til Portugal.

Billeje i Spanien er som regel billigt, og Malaga Lufthavn i Sydspanien er ingen undtagelse. Man kan ofte finde en mindre bil i Ford Fiesta klassen fra under 900 kroner for en uges billeje i Malaga.

Af og til kan der være endnu bedre tilbud på billeje i Malaga lufthavn, men det er en god ide altid at booke i god tid til højsæsonen juli-august, hvor priserne for udlejningsbiler i Spanien typisk stiger - af og til ganske kraftigt.

Se mere om Biludlejning i Malaga Lufthavn 

Hvilke udlejningsbiler må medtages til Portugal fra Spanien
Der findes mange biludlejningsselskaber i Malaga lufthavn , men dog ikke alle udlejningsbiler, må medtages til Portugal.

Når man søger billeje i Cartrawler søgemaskinen kan man under ’pridetaljer’ under hvert tilbud på billeje i Malaga Lufthavn se, om den givne udlejningsbil må køre i Portugal. Det er vigtigt at checke dette, inden man gennemfører sin booking.

Er Portugal nævnt som tilladt land, er alt i orden, og der er sjældent noget ekstra gebyr.

Der er i øvrigt ingen grænsekontrol mellem Spanien og Portugal, og visse steder vil man dårligt kunne se, når man krydser grænsen Spanien-Portugal i bil.

Billeje i Spanien med aflevering i Portugal
Bemærk at det sjældent er muligt at leje bil online i Malaga med aflevering i Portugal.

Disse såkaldte one-way-rentals over landegrænser er dyre og meget ofte omstændelige at arrangere. Ofte må man have fat i biludlejningsselskabet direkte per telefon, for at booke denne form for billeje i Spanien.

Online booking af billig billeje i Malaga
Hvis man derimod afhenter sin lejebil i Malaga og afleverer den igen samme sted, foregår det hele automatisk med online booking.

Man får som regel sin billeje-bekræftelse per e-mail samme dag eller ved lidt dyrere/større biler eventuelt efter 1-2 dage.

Der er således særdeles billige udlejningsbiler at booke online til kørsel både i Spanien og Portugal.

Sammenlign priser på biludlejning i Malaga lufthavn


Malaga billeje - lej bil i Spanien til kørsel i Portugal
Artikel: Malaga billeje - lej bil i Spanien til kørsel i Portugal
Artikel senest revideret: mandag, maj 25 2015
Emner: ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar