Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

Malagas mange kunstmuseer - kulturelle attraktioner på Costa del Sol

Hovedstaden i den populære spanske region Andalusien - og solkysten Costa del Sol - behøver næppe den store introduktion til ferieturister fra Danmark.

Malaga Lufthavn billeje - lej en bil på Costa del Sol, Spanien

Nysgerrige rejsende til den Andalusiske kyst opdager heldigvis ofte, at Malagas turistattraktioner strækker sig langt udover badestrandene. Byen er hjemsted for et imponerende højt antal museer, hvoraf størstedelen er opført inden for de seneste ti år, i håbet om at højne byens turistpotentiale yderligere.

Selvom hovedstaden i Andalusien tabte budrunden i forsøget på at blive Europas Kultur hovedstad 2016, har det dog på ingen måder været en nytteløs gerning at genoplive byens kulturelle udbud: flere og flere kalder også Málaga for ’Solkystens Museumsby’.

Nedenfor findes en oversigt over de mest populære kunstgallerier:

Centre Pompidou Málaga
Muelle 1
29001 Malaga
Åbningstider: onsdag til fredag kl. 9.30-20.00, undtaget fra 15. juni til 15. september åbent fra kl. 11-22. Lukket 25. december og 1. januar.

Den 28. marts 2015 kunne Costa del Sol byde velkommen til en afdeling af det berømte Centre Pompidou fra Paris. De permanente og midlertidige kunstsamlinger præsenteres i en kube-formet glasbygning ved kajen/marinaen, også kendt som Malaga Port Cube eller El Cubo på spansk. Med en eksklusiv samling af værker af Frida Khalo, Francis Bacon, Pablo Picasso og Joan Miro, blandt flere andre, har ’pop-up museet’ en seriøs chance for at blive en af den spanske solkysts allerstørste turistattraktioner. Den spanske afdeling af det originale Centre Pompidou vil forblive på Solkysten i en periode på, indtil videre, fem år.

Find mere information om Centre Pompidou Málaga.

Museo Picasso
Palacio de Buenavista
C/San Agustin 8
29015 Malaga
Åbningstider: marts-juni åbent dagligt fra kl. 10-19, juli-august åbent dagligt fra kl. 10-20, september-oktober åbent dagligt fra kl. 10-19, november-februar åbent dagligt fra kl. 10-18.

Picasso Museum er en rigtig perle for elskere af moderne kunst. Museet huser en imponerende samling af den berømte kunstners værker, som omfatter de fleste af de metoder Picasso benyttede sig af (malerier, skitser, keramik, fotografi med mere) hen over hans livs mest kreative perioder.

Et tilknyttet Picasso forskningscenter er med til at give brugbar og interessant information om kunstneren og hans arbejder. Udstillingen tilbyder lydguide på forskellige sprog.

Klik for mere information om Museo Picasso Malaga samlingen, åbningstider og billetsalg.

Museo Casa Natal Picasso / Picassos barndomshjem er museum
Plaza de la Merced 15
29012 Malaga
Åbningstider: hverdage fra kl. 9.30-20.00, undtaget 25. december og 1. januar. Museet holder lukket på torsdage i perioden fra november til marts.

Malaga er Picassos fødeby. Hans barndomshjem er nu omdannet til et museum, som bestyres af Pablo Ruiz Picasso fonden. Museet rummer et par malerier af Picasso selv, værker af hans far, Jose Ruiz Blascos, samt en interessant samling af kunstgenstande fra Picassos tidlige liv.

Centro de Arte Comtemporáneo - CAC Málaga
Calle Alemania - 29001
Åbningstider: torsdag-søndag kl. 10-20 (vinter) og torsdag-søndag kl. 10-14 og 17-21 (sommer).

Byens museum for moderne kunst ligger i et område som kaldes Malagas SoHo, på Calle Alemania, som tidligere primært var et industri og pakhusområde i byen. Selve museet ligger i en tidligere engrosbygning, en beliggenhed som går godt i spænd med museets kunstsamlinger. Blandt kunstnerne, som findes på byens museum for moderne kunst, er de amerikanske modernister, Joseph Stella og Roy Lichtenstein. Besøgende kan også opleve workshops, gæsteforelæsninger og kunstkurser.

Se listen over de næste events på Malagas Museum For Moderne Kunst.

Carmen Thyssen Museum
Calle Compañia 10 - 29008
Åbningstider: torsdag-søndag kl. 10-20. Lukket 25. december og 1. januar.

Carmen Thyssen Museum ligger i det ombyggede Baroque Palacio de Vilalón, i bymidten (Calle Compañia) og huser en lille men spændende samling med fokus på spanske kunstmalere fra det 19. århundrede.

Se listen af kunstnere på Carmen Thyssen Museum.

Relateret artikel:

Costa del Sol guide - Malaga billeje information


Malagas mange kunstmuseer - kulturelle attraktioner på Costa del Sol
Artikel: Malagas mange kunstmuseer - kulturelle attraktioner på Costa del Sol
Artikel senest revideret: torsdag, maj 21 2015
Emner: , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar