Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

Vejret ved Comosøen – sol- og bilferie til Italien

Ved Comosøen skinner solen altid. Sådan siger man i Italien, og det er stort set rigtigt.

Comosøen, som indbefatter området omkring byerne Como, Bellagio, Menaggio, Lierna og Lecco er velsignet med et dejligt subtropisk klima, hvor der selv i januar og februar måneder i gennemsnit er nogen timers sol hver eneste dag.

Lake Como (Comosøen) har form som et omvendt ‘Y’. De lidt større byer Como og Lecco ligger på hvert sit ‘nedre ben’ af det omvendte ‘Y’ og er derfor sydligere end de øvrige byer.

Lake Como video.

Den flotteste by Bellagio ligger i centrum (midt i Y’et) med Comosøen til 3 sider.

Vejret i de forskellige byer i området kan være forskelligt, men der er som regel ikke den store forskel.

Se kort over Ballagio, Menaggio, Como og Lecco.

Como-søen i november-december-januar - vejrudsigt

Januar måned byder på mellem 2 og 3 solskinstimer, mens man i november-december i gennemsnit er tættere på 3 eller måske 4 solskinstimer.

Se den aktuelle vejrudsigt for Comosøen fra engelske Met Office.

Der findes hjemmesider om Lake Como, som siger at der er 5 eller 6 solskinstimer ved Comosøen om vinteren (i gennemsnit), men det må tilskrives optimistisk italiensk overdrivelse.

Februar-marts solskin i Norditalien - koldt vejr med få skyer

Foråret starter tidligt i Italien, som det også gør i Sydspanien og i Lissabon/Cascais-området (Portugal) og på Algarvekysten (Portugal). Forvent lige så meget sol i februar i Lombardiets bedste turistområde (specielt i den sidste del af februar), som der er i marts i Danmark - dvs. omkring 4-5 timer dagligt.

Her er det værd at bemærke at vinteren i Norditalien er påvirket af de lave temperaturer i Alperne, så forvent masser af sol, men ikke mere end 4-8 grader midt på dagen i december-januar-februar og sjældent mere end 10-12 grader i marts og november. Det virker imidlertid varmere, når solen skinner så meget som den trods alt gør i Norditalien.

Vinterperioden ved Lake Como er desuden kendetegnet ved begrænset nedbør. Det regner faktisk en del mere om sommeren.

Fryser det? - Ja! - men kun om natten og kun om vinteren. Frost om dagen er meget sjældent at opleve ved Comosøen. Er der sne om vinteren? - Det kan ske, men det er sjældent!

Blæst er også sjældent, men til gengæld kan der forekomme høj luftfugtighed; både vinter, forår, sommer og efterår. Den berømte Føhn-vind giver hyppigt nedbør om sommeren, når varm fugtig luft tvinges op over Alperne og bringer regn og meget fugtig varm luft med sig.

Forårsmånederne marts-april-maj

Marts er stadig småkold ved Comosøen med temperaturer midt op dagen op til omkring 10 grader. Til gengæld skinner solen i marts måned allerede 5 timer dagligt I gennemsnit.

Fra april måned er der ingen risiko for nattefrost længere, og temperaturer midt på dagen op til 15-17 grader.

Maj er første rigtige ‘sommermåned’ i Norditalien, og her begynder mange at Bellagio’s halvårsbeboere at indfinde sig. Op til 22-25 grader er muligt om dagen. Gennemsnitstemperaturen er omkring 17 grader i april.

Biltur langs Comosøen.

Comosøen - sommer med masser af sol i juni-juli-august

I de varmeste år når temperaturen omkring byen Como op på over 30 grader juli, men det er ikke hvert år.

Juni og august måneder er behageligt varme med gennemsnitstemperaturer fra 23-28 grader om dagen.

Indian summer i September og koldere i oktober

Sommeren varer langt hen i September med op til 25 graders varme få timer om dagen på enkelte dage.

Oktober måned ved Comosøen er ofte noget koldere med temperature på mellem 10 og 12 grader i gennemsnit.

Det regner mindst om vinteren og mest i maj måned og om sommeren ved Comosøen. Et regnskyl hver anden dag I højsommeren er normalt. Om vinteren er der omkring 10 regnvejrsdage per måned, og efterår ligger mellem vinter og sommer med hensyn til nedbør. I maj måned vil det ofte regne en del (dog langt fra hver dag), mens marts og april ofte giver mindre nedbør end sommer-månederne.

Forår og efterår er således gode tidspunkter at besøge Bellagio, Como eller Lecco; med mindre man helst vil have det varmt hele tiden. Så er sommeren (og eventuelt September) det eneste rigtige tidspunkt for bilferie til Italien.

Hvor meget skinner solen ved Comosøen?
Herunder den realistiske solskins-tabel for Como-søen (byen Como):

  • Januar: ca. 2 timer i snit - af og til mindre, men ofte lidt mere
  • Februar: 3,5 timers sol i gennemsnit
  • Marts: 5 timers sol
  • April: 6 timer
  • Maj: 7 timers sol
  • Juni: 8 timers solskin
  • Juli: 9 timer
  • August: 8 timer
  • September: 6-6,5 timer
  • Oktober: 4-4,5 timer solskin Comosøen
  • November: 2-2,5 timer
  • December: realistisk antal solskinstimer: 2

Rejseselskaber med Kør-Selv bilferie til Comosøen på programmet
Italien bilferie er ikke så svært at arrangere selv.

Vil man gerne have professional hjælp og er man villig til at betale lidt ekstra I forhold til selv at arrangere alting, tilbyder eksempelvis In-Italia, FDM Travel, Hideaways, Risskov Bilferie med flere at sammensætte en Italien bilferie.

Man kan enten køre selv - mange vælger som alternative at leje en større bil fra Flensborg.

Det er billigt - se artikel om leje af bil fra Flensborg.

Alternativt kan man flyve til Milano Lufthavn og køre til Comosøen.

Se mere om billeje i Milano-Malpensa Lufthavn.

Relateret artikel:

Oplevelser ved Comosøen.


Vejret ved Comosøen – sol- og bilferie til Italien
Artikel: Vejret ved Comosøen – sol- og bilferie til Italien
Artikel senest revideret: onsdag, maj 25 2016
Emner: , , , , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar