Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

Vejret i Firenze - sommer-efterår-vinter-forår - hvilken er den bedste årstid til ferie i Toscana?

Hovedstaden i Toscana er Firenze eller Florence på engelsk. Indbyggertallet er ca. 400.000 i storbyen, og med opland bor der op mod 1,5 millioner mennesker i området. Det danske navn for kulturbyen er i øvrigt præcist som det italienske: Firenze.

Italien tip: Lej billig bil i Firenze Lufthavn

Vejret indbyder til at besøge Firenze hele året. Med en relativ kølig (altid plusgrader) og fugtig vinter, er de koldeste måneder december og januar måske de mindst attraktive at rejse til Toscana i.

Bilferie i Toscana
Mange vælger at holde bilferie i Toscana med udgangspunkt fra Firenze. Herfra er der kort afstand til eksempelvis Pisa, Lucca, Siena og Viareggio. Alt kan nås inden for en time eller to timers kørsel.

Se også: Kort over Toscana.

På vejen rundt i Toscana i bil kan man nyde de pragtfulde landskaber, som regionen er så rig på. Find flere tips til bilferie i Toscana.

Fiat 500 car rental

En Fiat 500 med tøjtag er perfekt til dejlige bilture i Toscana - for 2 personer.

Hvis Firenze er din endelige destination, kan byens enorme udvalg af seværdigheder, kulturelle events, kunstmuseer og historiske monumenter sagtens fylde en uge eller to på Italien ferieturen – uanset er der måtte være lidt vådt og koldt på nogle dage.

Video: Lonely Planet tour of Florence.

Den fascinerende historie om Firenze handler om, hvordan én af de rigeste byer i Middelalderens Europa fik enorm indflydelse og i høj grad var med til at bestemme, hvordan det moderne Europa udviklede sig henimod det, vi kender i dag.

Renæssancen, med kunstnere og videnskabsmænd som Leonardo da Vinci, Michelangelo, Dante, Boccaccio og Petrarch, havde rige sponsorer blandt handelsfolkene i den Florentinske Republik, som på daværende tidspunkt i 1400-tallet endnu ikke var en del af Italien.

Overskud fra handel blev i rigt mål kanaliseret over i fantastiske arkitektonisk avancerede bygningsværker og udsmykning. Af de mest kendte kan nævnes Michelangelo’s statue af David og Botticelli’s vægmaleri Venus’ Fødsel.

Firenze er naturlig UNESCO World Heritage Site (Verdensarv) og besøges af omkring 10 millioner besøgende hvert år; spredt ud over sommer, efterår, vinter og forår..

Herunder en oversigt over vejret i Firenze på de forskellige årstider:

Sommer i Firenze – museer med aircondition er i høj kurs
Klimaet i Toscanas hovedbyer er en kombination af Middelhavsklima og subtropisk klima med høj luftfugtighed. Resultatet er relativt varme somre med en temperatur på jævnligt over 30 grader i juli og august midt på dagen.

Der forekommer desuden hedebølger med temperaturer på over 40 grader; ligeledes i juli og august. Netop i disse to måneder er der en ret høj luftfugtighed i Firenze, hvilket gør hedebølger ubehagelige.

Med beliggenhed for foden af bjergkæden Appenninerne er luften i Firenze ofte lidt tung af mangel på blæst og bevægelse. Den høje luftfugtighed kan opleves i de varmeste perioder af den norditalienske sommer i Firenze, såvel som i de koldere, regnfulde vintre.

Sommer-besøg i byen kan med fordel nydes på museer og på gallerier med air condition midt på dagen, og udnytte de svale aftener til gåture og besøg på én af de mange udendørs al fresco restauranter.

Se klima- og temperatur-information om Firenze.

Med hensyn til regn er juli og august de absolut tørreste måneder. Her er chancen for regn i Toscanas hovedstad meget lille.

Man bør huske at august måned er italienernes foretrukne feriemåned. Der optræder ændrede åbningstider på nogen attraktioner i august, og nogen service-udbydere har ferie. Book så vidt muligt indgangsbilletter på forhånd.

Efterår i Firenze – medbring solbriller og paraply
September måned er normalt en varm måned i Florence.

Den gennemsnitlige dagtemperatur svinger omkring 20 grader, men kan dog nå op på 25 grader og en sjælden gang i september endda 30 grader. Solen er stadig stærk ved middagstid, mens der er langt køligere og behageligere hen på eftermiddagen og om aftenen.

Efteråret ankommer til Firenze i oktober, hvor den gennemsnitlige dagtemperatur falder til 15 grader. Det regner en del, og som altid i Norditalien kan vejret om efteråret (og foråret) være ret omskifteligt. Husk derfor både solbriller og paraply ved rejser til Toscana i efteråret. Der kan let være varm sommer først på dagen og regnfuldt efterårsvejr sidst på dagen.

November er én af de mest regnfulde måneder (sammen med april). Kølig luft på mellem 5 og 10 grader celsius er normalt. Det våde vejr afholder en del turister fra at besøge Toscana, hvilket er en fordel for de mange, som trodser vejrguderne og rejser til Italien alligevel i efteråret.

Vinter – Italien ferie uden for sæsonen
December, januar og februar i Firenze er alle relativt kolde måneder. Bemærk dog at frost er ekstremt sjældent at opleve; selv i de koldeste måneder.

Normal-temperaturen svinger omkring 5-7 grader og der er stadig en del sol; omend antallet af regnvejrsdage øges og himlen er oftere overskyet fra december og frem. På grund af fugtigheden føles det ofte koldere om vinteren i Firenze end det egentligt er.

Oplev Firenze.

Vinterferie i Toscana har dén store fordel at der i specielt januar og februar er lavsæson og dermed kan der bookes billigere hotel-værelser og af og til også fås lidt billigere entre på attraktioner.

Forår i Firenze – bedste årstid til Italien-ferie
For mange turister er foråret den bedste årstid at besøge Firenze.

Der er rige muligheder for at opleve det landlige Norditalien fra sin bedste side; enten i bil eller med offentlig transport. Farverne i det italienske forår og duften af blomster er helt speciel. Italienerne elsker at dekorere deres gader, hjem og deres facader med potteplanter, hvorved der kreeres små skyggefulde oaser i god harmoni med de gamle bygninger.

Marts er relativ kølig med gennemsnitlige temperaturer omkring 10-12 grader. I april stiger temperaturen op til omkring 16 grader med perfekte forhold for by-gåture og sightseeing. Det regner fortsat en del i april – omkring 9 dage per måned i snit. Midt i maj måned runder dagtemperaturen 20 igen grader, mens chancen for regn formindskes.

Foråret er en travl tid i Firenze; typisk med flere timers ventetid for adgang til mange attraktioner; specielt til de store populære gallerier. Det er en meget god ide at bestille billetter på forhånd – specielt på kortere ophold i byen, hvis man ikke vil spilde tiden.

Bemærk at mange helligdage som eksempelvis Allehelgensdag d. 1. november er virkelig store turistdage i Italien, og der kan være stor trængsel på gaden. Vælg gerne en anden dag til sightseeing. Se mere om helligdage i Italien.


Vejret i Firenze - sommer-efterår-vinter-forår - hvilken er den bedste årstid til ferie i Toscana?
Artikel: Vejret i Firenze - sommer-efterår-vinter-forår - hvilken er den bedste årstid til ferie i Toscana?
Artikel senest revideret: onsdag, september 13 2017
Emner: , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar