Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

Verbier skisportssted i alperne i Schweiz - billeje til skiferien

Verbier er en by og et stort skisportssted i de schweiziske alper med beliggenhed i Valais kantonen i det sydvestlige Schweiz.

Det, der adskiller Verbier fra andre alpine skisportssteder, er byen Verbiers elegante særpræg, der anses for at være vintersportens svar på, hvad St. Tropez på den franske riviera er for yachtsejlads.

Det afslappede raffinement med dertilhørende priser i den høje ende af skalaen, skræmmer ikke vintersportsentusiaster: Verbier er et af Europas bedst beliggende områder til off-piste skiløb, sammen med de øvrigt meget velplejede skiløjper, der i øvrigt er helt i særklasse.

Selvom Verbier per tradition forbindes med de rige og berømte, findes der faktisk mange forskellige overnatningsmuligheder. Byen er hjemsted for nogle af verdens dyreste bjerghytter (Richard Branson kalder sin vinterhytte for ’The Lodge’), luksushoteller, men indkvarteringsmuligheder til mellempriser, 3-stjernede hoteller, lavprishoteller, pensionater og vandrerhjem findes også.

Med en lille smule planlægning er det muligt at finde den holdbare løsning til skiferien i Verbier, der ikke ødelægger budgettet.

Renault Megane familiebil leje

Renault Megane Estate har masser af plads til bagage - billig lejebil i Geneve Lufthavn.

Verbier i en lejebil fra Geneve Lufthavn
Der er adgang til Verbier med tog eller bil. Den nærmeste internationale lufthavn er Geneve Lufthavn, ca. 150 km / 2 timer og 15 minutters kørsel fra Verbier. Vælger man en lejebil fra Geneve Lufthavn, så brug en internet billeje søgemaskine, såsom Cartrawler, til sammenligning af priser fra mange forskellige biludlejningsfirmaer før den endelige booking.

Konkurrence mellem biludlejerene i Geneve Lufthavn er skrap og selvom Schweiz i almindelighed ikke er kendt for at have billig billeje, kan man være rigtig heldig at gøre en god handel.

Sammenlign priser på Geneve Lufthavn billeje - billig biludlejning i Schweiz

Blandt billeje-udbydere i Geneve Lufthavn er kendte rent-a-car brands som Europcar, Avis, Hertz Car Hire, Budget, Alamo og National.

Alternativt, og hvis lidt længere kørsel ikke er et problem, kan man komme til Verbier fra de italienske lufthavne i Torino og Milano. Find flere muligheder for billig billeje i nedenstående links:

Verbier i de 4 Valleés - førsteklasses skiområder i alperne
Verbier ligger i den vestlige del af det populære skisportsområde De 4 Dale, som generelt dækker over skisportsstederne La Tzoumaz, Nendaz, Veysonnaz, Mayens-de-L’Ours og Thyon.

Se kort over 4 Valleés (bemærk, at kortet vender med syd opad).

Skiområdet De 4 Dale har enestående naturlige betingelser til vintersportsgrene, samt en meget veludviklet infrastruktur. Mere end 400 km af 4 Valleés skiløjper betjenes af 92 skilifter, inklusive slæbelifte, stolelifte og kabelbaner (gondoler).

Alene i Verbier er der 34 lifte til skiløberne med mulighed for at komme 3023 meter op til Mount Fort. Det kan synes af en del, men med den store mængde af skisportsturister der strømmer til Verbier i højsæsonen, skal man være forberedt på at stå en del i kø inden man kan suse ned af løjperne midt i et utrolig smukt naturlandskab.

Find mere information om Verbier skilifte, liftkort og skiskoler.

Til trods for at det anses som et Mecca for ekstrem- og off-piste skiløbere i Europa, får Verbier besøg af alle skisportstyper. Af de 70 ruter I Verbier er ca. 40 procent egnede til begyndere, andre 40 procent til øvede, mens de sidste 20 procent primært er til de meget dygtige skiløbere.

Er man vintersportsentusiast kan man nemt finde en skiskole og skiinstruktør blandt i Verbier.

Verbier i sommermånederne
I modsætning til mange andre skisportssteder er Verbier også fuld af liv udenfor vintersæsonen. Det smukke landskab i de schweiziske alper er en åbenstående invitation til udendørsaktiviteter, som der findes rigtig mange af i Verbier.

En lang række eventarrangører i Verbier tilbyder adrenalinpumpende oplevelser som bjergbestigning og cykling i bjergene, vandring, rafting, paragliding etc. Det er altid en god idé at finde behørigt certificerede instruktører, hvis man har lyst til at kaste sig ud i risikable aktiviteter i alperne.

For de mindre eventyrlystne kan Verbier også byde på et spændende udvalg af fritidsaktiviteter som golf, yoga, spabade, vinture og meget mere.

MPV og minibus billeje i Schweiz - med plads til sportsudstyr
Verbier har et stort udvalg af sportsbutikker til enhver sportsentusiast. Det er desuden muligt at leje det meste af udstyret.

Men overvejer man at leje en bil til ferien i de schweiziske alper og medbringer eget udstyr - ski, snowboard, cykler eller lignende - så vær sikker på at få lejet en bil med masser af plads til udstyret. De mange schweiziske biludlejningsforhandlere har et bredt udvalg af bilkategorier, som blandt andre stationcar, minivan og minibus. Skiholdere og tagbagagebærer kan også lejes hos de fleste schweiziske biludlejningsfirmaer. Men vær sikker på at få reserveret dem i god tid, helst samtidig med booking af lejebilen, da der kun er et begrænset antal og især kan være svært tilgængelige i vintersæsonen.

VW Sharan leje Schweiz Verbier

VW Sharan med plads til 7 personer og en anselig mængde bagage, ses ofte til en billig lejepris i Geneve Lufthavn.

Verbier Festival
En af Verbiers største trækplastre i sommerperioden er den internationale festival for klassisk musik, afholdt årligt siden 1994. Verbier Festivalen henter nogle af verdens bedste solister til den schweiziske by, samt spirende klassiske musikere. Verbier Fest’Off er en del af festivalen, dedikeret udelukkende til jazzmusik.

Festivalen varer næsten tre uger, sædvanligvis sidst i juli / starten af august og tiltrækker mange mennesker til Verbier (helt op til 40.000 tilskuere hvert år). De enkelte koncerter på programmet afholdes på forskellige spillesteder i byen, oftest som open-air arrangementer, med den panoramiske udsigt over alperne som baggrund.

Find mere information på Verbier Festivallens hjemmeside.

Vejret i Verbier
Verbier nyder som resten af Valais kantonen godt af det alpine klima med milde vintre og tørre solfyldte somre. Temperaturerne kan dog variere betragteligt afhængigt af højdebeliggenheden.

Se temperaturkort for Verbier by, der ligger i 1500 meters højde.

Det er vigtigt at holde sig ajour med oplysninger om de lokale vejrbetingelser (vind og temperatur) inden man begiver sig højere op i bjergene.

Klimaet i Verbier i De 4 Dale er med snegaranti i vintermånederne og enkelte af de højt placerede områder er dækket af sne hele året. I Verbier varer skisæsonen fra sidst i november til midten af april.


Verbier skisportssted i alperne i Schweiz - billeje til skiferien
Artikel: Verbier skisportssted i alperne i Schweiz - billeje til skiferien
Artikel senest revideret: tirsdag, oktober 28 2014
Emner: , , , , , , , , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar