Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

Lej en Mustang - roadtrip og cabriolet billeje i USA

En drømmeferie i USA er for mange et roadtrip mellem Los Angeles og Las Vegas i en åben amerikanerbil eller en tur i cabriolet fra Key West i Florida til Houston i Texas.

Er man parat til at afsætte et par måneder til et USA roadtrip, er den ultimative udfordring naturligvis at krydse USA fra Californien i øst til Florida eller New York State i vest. Den mest efterspurgte roadtrip billeje model er den nye Ford Mustang cabriolet med plads til 4 personer.

Ford Mustang 2015 Cabriolet

2015 Ford Mustang Cabriolet - USA billeje med plads til 4 personer.

Lej en Mustang cabriolet - den ultimative amerikanerbil
Der findes mange langt bedre udlejningsbiler i USA end Ford Mustang Cabriolet.

Ford Mustang har alle dage siden introduktuktionen i 1964 været en cool amerikansk ungdomsbil.

Ford Mustang blev 'opfundet' af Fords øverste diretør Lee Iacocca som en bil til unge amerikanere midt i 1960'erne, da USA var inde i en rivende udvikling og levestandarden i de fleste stater steg til et niveau langt over Europas.

Ofte blev den første Ford Mustang model betalt af de unge amerikaneres forældre, og bilen - ofte en Ford Mustang Cabriolet - blev indkøbt som familiens anden eller tredje køretøj.

Iacocca's ikon er stadig ‘built-to-cost’, hvilket på amerikansk betyder at der ikke er ruttet med dyre tekniske løsninger med det formål at holde prisen nede på ‘ungdoms-niveau’.

Eksempelvis består baghjulsophænget i en Ford Mustang stadig af en såkaldt stiv bagaksel, som gør den udaftil meget sportlige amerikaner-cabriolet uegnet til at kaste hurtigt rundt i sving, da den tunge bils reaktioner er pludselige og svære at kontrollere på grænsen.

Køreegenskaberne i en Ford Mustang cabriolet er dog ikke ringere end i så mange andre amerikanerbiler, og til kørsel i USA, hvor man ofte tilbagelægger hundredevis af kilometer på veje anlagt efter en lineal, er en Ford Mustang uden tag en ganske fortrinlig udlejningsbil.

Se også: USA billeje-priser i Los Angeles Lufthavn

Ford Mustang en amerikansk Mini Cooper
Samtidig er Ford Mustang blandt de mest klasse-løse biler i USA, og kan i Europa uanset dens (motor)størrelse sammenlignes med VW New Beetle og ikke mindst den nye moderne Mini Cooper.

Både Ford Mustang og Mini Cooper har klasse og fås både med og uden tag. Begge er som biler ‘super-cool’ og et hit for alle aldersklasser og samfundslag - og derfor lige så accepteret til ‘burn-out fest’ i Spjald, som til ‘A-list reception’ på Hotel d’Angleterre i København.

Se også: USA billeje-priser i Orlando, Florida

Ford Mustang cabriolet versioner
Den mest almindelige Ford Mustang både i USA og Europa har V8 motor.

Til USA billeje-brug ‘nøjes’ biludlejningsselskaberne dog næsten altid med Fords V6 maskine.

Før 2011 modellen (dvs. Ford Mustang lejebiler bygget 2005-2010) var en Ford Mustang cabriolet til leje i USA derfor næsten altid forsynet med en stor og relativ gammeldags Ford V6 4 liters motor med 200-210 hestekræfter. Denne version med en tung motorblok af støbejern havde rigeligt med kræfter som udlejningsbil, men var dog på ingen måde noget lyn med en 0-100 km/t tid på omkring 10 sekunder (med automatgear naturligvis).

Se billede af den nye 2011 Ford Mustang Cabriolet V6.

I begyndelsen af 2011 blev der imidlertid introduceret en ny og meget kraftigere Ford Mustang V6 cabriolet til gadebrug. Denne gang var der tale om en Mustang (også som USA billeje model) med avanceret letmetalsmotor, 24 ventiler, variable ventilløftere (variable cam timing) og hele 305 fyrrige heste til rådighed fra 3,7 liter slagvolumen. Dette tilskud af hestekræfter ændrede totalt den elegante boulevardcruiser til lidt af et ‘beast’ – selv med mindste motor og automatgear.

Udover at have fået 100 hestekræfter ekstra, en langt mere letløbende moderne motor (18 kilo lettere end den gamle 4,0 Mustang V6) blev den nye Ford Mustang cabriolet lejebil pludselig én af de mest benzinøkonomiske i sin klasse – forudsat at man som chauffør kører med forsigtig speederfod.

Se også: USA billeje-priser i Fort Myers, Florida

Billeje USA - Ford Mustang cabriolet hurtigste udlejningsbil uden tag
Bemærk at Ford Mustang på trods af moderne motorteknologi stadig ikke er nogen racerbil. Det sørger bilens opbygning og ikke mindst det super-konservative baghjulsophæng for.

En BMW 3-serie med en langt mindre motor vil til enhver tid sætte den amerikanske pony-car eftertrykkelig af på alle baner - forudsat at langsiden ikke er for lang.

I forhold til ‘rigtige’ åbne sportsvogne som BMW Z4, Mercedes SLK og Porsche Boxster falder Ford Mustang endnu mere igennem, men selve point’en med en amerikansk cabriolet-cruiser er heller ikke at kunne køre stærkt rundt om hjørner eller vinde weekendens track-day konkurrence.

Til at cruise med taget nede er der få biler inden for en økonomisk overkommelig prisramme, der kan slå.Ford Mustang cabriolet. Medvirkende årsag er en listepris i USA fra ca. 27.000 US-dollars for den billigste mustang cabriolet (2011 priser på den nye 305 hk udgave).

Tager man pladsen til 4 personer med i betragtningen, er en Ford Mustang cabriolet udlejningsbil på det nærmeste i en liga for sig – eventuelt sammen med den amerikanske Chevrolet Camaro cabriolet, der er Mustang’ens største konkurrent på hjemmemarkedet i USA. En Mustang cabriolet er dog ofte billigere at leje og ses desuden oftere som udlejningsbil i Miami, San Francisco, Las Vegas, Orlando osv.

Se også: USA billeje-priser i Miami Lufthavn, Florida

Pladsforhold i en moderne Mustang cabriolet
En cabriolet har ved billeje i USA så godt som altid plads til 4 personer.

De små 2+2 personers cabriolet’er, som man finder i Europa (eksempelvis Peugeot 207 CC eller Mini Cabriolet) passer ikke til amerikanske forhold og findes derfor stort set aldrig i udlejningsflåden hos Hertz, Avis, Dollar, Budget og de andre store billeje-selskaber i USA.

Bagageplads ved cabriolet billeje i USA
I en Ford Mustang lejebil i USA har man i cabriolet-udgaven god plads til 4 personer med nogen baggage. Specielt hvis man undlader at medbringe store kufferter i hårde materialer, kan man fint køre længere distancer i en Ford Mustang cabriolet.

Den amerikanske pony-car med blødt tag har plads til 270-300 liter i bagagerummet. Det svarer sådan ca. til, hvad, man får i en ny Ford Fiesta og er absolut ikke ringe for en cabriolet (bagagerummet har samme indhold med taget nede).

Bemærk dog i denne forbindelse at Ford Mustang cabriolet bagagerummet er mindre end i en Ford Mustang med fast tag, men hvem gider køre i sådan én, når en cabriolet lejebil i USA er til rådighed for samme pris. Se billede af bagage-pladsen i en Ford Mustang Cabriolet

Det bedste er at anvende såkaldte ’sportsbags’ - det vil sige rejsetasker i et blødt materiale, som kan stuves i det relativt lille bagagerum (stort bagagerum for en cabriolet).

Se også indlæg på Mustang Owners Club hjemmesiden i England, hvor det tydeligt fremgår at store kufferter ikke passer godt ned i et Mustang cabriolet lejebil. 

USA cabriolet billeje – fakta om udlejningsbiler i cabriolet klassen
Uanset at man bestiller en Ford Mustang cabriolet til roadtrip USA turen, er der aldrig 100% sikkerhed for at få en Ford Mustang ved bestilling af udlejningsbil.

Billeje-selskaberne har altid lov at stille med en lignende model i samme bilklasse. I USA vil det ofte sige en Chrysler Sebring cabriolet, en Toyota Solara cabriolet eller eventuelt en Chevrolet Camaro cabriolet.

Man kan se på sin billeje-bekræftigelse, hvilken bil, man med stor sandsynlighed får udleveret. Selv om man får bekræftet en Ford Mustang, kan det stadig hænde ved ankomst at man får en anden model. Sansynligheden for en Ford Mustang er dog stor, når ens USA billeje er bekræftet som denne model.

Der er desværre ikke så meget at gøre, hvis man ikke får en Ford Mustang. Det eneste man kan forsøge er at ringe til selskabet på forhånd, når man får sin USA cabriolet billeje bekræftigelse, men selv om man får lovning på en Mustang Cabriolet, har selskabet lov at stille med en anden bil - så længe der stadig er tale om en cabriolet til 4 personer.

Ofte sker det dog heldigvis at der står en Ford Mustang klar. Af og til kan man endda selv vælge farven.

Herunder billede af Ford Mustang Cabriolet udlejet via Guide-Billig-Billeje.dk til roadtrip i Florida.

Lej en Ford Mustang

Lej en åben bil - sammenlign priser på leje af cabriolet


Lej en Mustang - roadtrip og cabriolet billeje i USA
Artikel: Lej en Mustang - roadtrip og cabriolet billeje i USA
Artikel senest revideret: mandag, august 01 2016
Emner: , , , , , , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar