Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

Lej en Mercedes - Avis og Europcar har tilbud for under 1000 kroner for en uge*

Det har altid været noget særligt at køre Mercedes. Selv om mindste model op gennem 80’erne og 90’erne blev mindre og mindre, var der stadig tale om kvalitet. Mange af bilerne fra dengang ruller stadig rundt som taxi i Portugal og er klar til den næste million kilometre.

Se også: Billig billeje i Billund Lufthavn (Avis og Europcar i Danmark har mange A-klasse Mercedes)

Lej en Mercedes A-Klasse i Danmark

Lej en Mercedes - stor chance for at den er sort eller hvid (farver, som er nemme at sælge).

Lej en Mercedes i Danmark - billig ny bil med stjerne på
I Danmark er det sjældent at der er tilbud på leje af Mercedes, men i foråret 2018 kunne man for, hvad der er normale Ford-Opel priser for en Focus/Astra, leje en spritny Mercedes A-klasse for under 1000 kroner per uge.

* Bemærk at der er/var tale om udlandsdansker-billeje tilbud på Guide-Billig-Billeje.dk.

Mercedes leje Avis Billund Lufthavn

Som udlandsdansker kan man ofte med de danske afgiftsregler på tax free biler være så heldig at blive opgraderet til en højere/bedre/større bilklasse - og meget ofte i Billund Lufthavn.

Test af Mercedes leje fra Billund Lufthavn
Vi havde faktisk bestilt en Ford Focus, og havde håbet (og regnet) med en ny model Focus introduceret i 2017.

Siden Europcar (igen) var billigst ved booking med kort varsel i Billund Lufthavn, var vi ret sikre på at der ventede enten en Ford Focus, en VW Golf, en Opel Astra eller eventuelt en Renault Megane eller Hyundai i30. Alle er udmærkede biler.

Istedet overraskede Europcar Billund os igen (ikke aftalt) med at udlevere en Mercedes A180d med AMG udstyr.

Mercedes A-Klasse AMG-pakke

En A-klasse med AMG-udstyr har sportssæder, er sænket og har de ’dyre’ AMG-fælge.

En Mercedes lejebil er sammen med BMW, Audi, Jaguar og Volvo at finde i prestige-klassen, dvs. at selv de mindste Mercedes udlejningsbiler betragtes som luksusbiler med deraf højere pris til følge.

Hvordan kører en Mercedes lejebil i mindste billeje-klasse?
Svaret er: Ikke så dårligt, men Golf’en og Focus’en er bedre målt på køre-dynamik og køreglæde.

En Mercedes A-klasse føles som en stor bil (selv om den faktisk kun er 4,30 meter lang i AMG-udstyrsversion). Den er til gengæld lidt ’tung’ at håndtere. Selv med en stærk diesel-motor (som vores udlejningsbil) var det tydeligt at bilen ikke er på Golf-niveau, når man tænker køreglæde og ’smil-på-læben’ oplevelser. En væsentlig billigere Mini eller Fiat 500 er faktisk sjovere bag rattet.

Mercedes foran Inno Vest i Skjern

Et par kufferter af normal-størrelse er der plads til - læssekant er høj men dog 341 liter bagageplads.

Men, men, men - en Mercedes er stadig tyst og behagelig - også i mindste Mercedes model A-klasse, som ikke indbyder til racerløb udover måske ved ’speed-bumps’, da der i vores udlejningsbil var sportsaffjedring (ikke for hård - mellem-til-mellem-blød-hård), lavprofil 18” AMG fælge, masser af sports-inspireret interiør fra gode sports-sæder til ’padding’ på instrumentboard, som ligner dæk. Honestly - denne bil er sporty over speed-bumps op til omkring 40 km i timen!

Ser man bort fra det sportslige image og looks, så var motoren utrolig sparsommelig og med sine 109 hestekræfter ikke noget lyn. Ret beset var kombinationen AMG-udstyr og mest bov-lamme dieselmotor lidt spøjs, men en Mercedes A-klasse med udstyr ser godt ud - også indeni. Og som noget meget usædvanligt - den ser bedre ud på billeder end i real life!

Mercedes A-Klasse - Billede Arnoldi kunst Skjern

Arnoldi og Mercedes A-klasse i Skjern.

Navi’en i vores Mercedes lejebil virkede upåklagelig omend VW’s og BMW’s navi er bedre - dvs. lettere at bruge. Mercedes Command system er gammeldags. Sæderne var bedre i vores AMG-Mercedes end i en Golf og på niveau med BMW. Der var desuden bak-kamera i AMG-pakken.

Mercedes A-Klasse AMG indvendigt billede

Sportssæder og udsigt til Navi og Command-system i A-klasse Mercedes med AMG-pakke..

Sådan virker engros-bilhandel - udgående modeller afhændes i ’bulk’ til lave priser
Når Europcar i Billund Lufthavn og Avis i Billund Lufthavn og også mange af de andre kendte billejeselskaber pludselig har fået en masse nye Mercedes udlejningsbiler (især A-klasse) er det fordi Mercedes Danmark har givet dem et rigtigt godt tilbud på bilerne.

Mercedes Danmark har med andre ord sørget for at få de ’gamle’ A-klasse modeller ’væk’ inden den nye model ankommer.

Mercedes A-Class 2019

Den nye Mercedes A-klasse 2018-2019 model.

Det ændrer imidlertid ikke på at den lille Mercedes A-klasse på trods af ikke at være på højde med nyeste VW Golf, Opel Astra og Ford Focus stadig er et fint køretøj - specielt når bilen er læsset med ekstraudstyr som vores billige billeje fra Billund Lufthavn.

Læs mere på Mercedes-Benz.com


Lej en Mercedes - Avis og Europcar har tilbud for under 1000 kroner for en uge*
Artikel: Lej en Mercedes - Avis og Europcar har tilbud for under 1000 kroner for en uge*

Emner: ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar