Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

Lej en Mini i Spanien

En Mini har siden introduktionen af den moderne udgave i år 2001 været blandt de hotteste mode-biler. Indtil videre har man kun ganske få steder kunne leje en mini. 

BMW ejer retten til det værdifulde Mini brand. Den engelsk (Oxford) producerede Mini brillerer med sine sjove gokart-agtige køreegenskaber og sin klasseløse appeal. Man får samtidig et bagagerum på 160 liter med i pakken (i den lukkede version), men hvem tænker på det, når solen skinner.

I efteråret 2009 har et billeje-selskab i Spanien valgt at investere i den lille charmetrold af en bil.

Se aktuelle billeje priser i Spanien

Mini Cooper

Prisen for at leje en Mini i Spanien starter fra omkring 1900 kroner for en uges billeje (eksempel Malaga lufthavn) i Spanien i september 2009. Det er ikke voldsomt dyrt, men dog heller ikke i den billige ende af prisskalaen.

Mere fornuftigt ser det ud i november måned 2009. En Mini i Spanien (Malaga) kan her fås fra omkring 1400 kroner for en uges billeje.

Mini’en, man får udleveret i Malaga er så vidt vi kan se en Mini Cooper D med air condition, men bemærk at det kan ændre sig. Strengt taget må billeje-selskaberne også udlevere andre biler i samme klasse, så man kan ikke være 100% sikker på at få en Mini i Spanien. Mini’en til udlejning i Malaga er dog i en kategori for sig selv.

Bemærk også at Mini’en sandsynligvis bliver populær som udlejningsbil i Malaga og derfor kan forventes at være ‘udsolgt’ i mange perioder. Der vil dog sandsynligvis dukke flere Mini udlejningsbiler op i Spanien, når succes’en som forventet spreder sig.

Søg billeje i Spanien

Priserne på leje af Mini i Spanien er set den 11. September 2009. 
 


Lej en Mini i Spanien
Artikel: Lej en Mini i Spanien
Artikel senest revideret: tirsdag, juni 23 2015
Emner: , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar