Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

Renault Megane som lejebil - populær biludlejning i Frankrig og Portugal

Kompaktklassen - populært kendt som Golf-klassen - får et (næsten) nyt medlem den kommende sommer. Renault har nemlig præsenteret deres nye Megane (2016/2017 model), og Renault har, med denne model, en god chance for at kunne stjæle nogle af Volkswagens kunder.

En ting er at Meganes nye design, er langt mere tiltalende end det gamle (både Meganes gamle model men også den nuværende Golf model, som er fra 2012) - en anden er Volkswagens dieselskandale, der brød ud i 2015. Sandsynligvis har Renault set deres snit til at kunne tiltrække tidligere Volkswagen kunder og har derfor lanceret denne forpremiere på Megane.

Forpremieren på Renault Megane fandt sted i december 2015 på Lissabonkysten i Portugal ude ved Cabo da Roca og Guincho.

I samme bilklasse som Renault Megane findes modeller som Ford Focus og Opel Astra.

Hvad er nyt ved Renault Megane 2016?
Renault har præsenteret en Megane med et mere ’voksent’ udseende. Desuden er modellen længere, lavere og bredere end dens forgænger - som resultat deraf, har 2016 modellen også mere plads indeni - både til passagererne på bagsædet og hvad bagagerumsplads angår. Megane 2016 kan bryste sig af hele 434 liter bagagerumskapacitet, hvilket er betydeligt mere end både Golf og Focus kan prale af.

Hvis vi bliver inde i kabinen, kan vi også konstatere at denne har fået en overhaling. Som standard er der blevet implementeret en 7 tommer skærm i instrumentbrættet. Fra denne skærm styres alt lige fra navigationssystem til radio.

Når man kigger på Renault Megane udefra, vil man hurtigt lægge mærke til, at den nye model er blevet forsynet med nye forlygter i en C-form - baglygterne fremhæver og understreger bilens linjer.

De nye udgaver af Renault Megane
Den nye Golf-klasse billejekonkurrent fra Renault bliver introduceret i en række forskellige versioner, når den er klar hos forhandlerne i anden halvdel af 2016. Den nye Renault Megane vil kunne fås i fem dieseludgaver og tre benzinudgaver med mellem 90 og 205 hestekræfter.

To af benzinmotorerne vil være på 1,2 liter, men med henholdsvis 100 og 132 HK. Den sidste benzinmotor er en 1,6 liters, der yder 205 HK. Dieseludgaverne bliver lidt mere varierede; der vil være to 1,5 liters diesel motorer, to 1,6 liters motorer og en 1,6 liter turbodieselmotor. I 2017 kommer der også en 1,5 liters ’mild hybrid’ dieseludgave.

Nogle af dieseludgaverne vil blive solgt med mulighed for at få en sekstrins dobbeltkobling automatisk gearkasse, hvorimod udvalgte benzinmodeller sælges med en syvtrins dobbeltkobling automatisk gearkasse.

Renault lancerer også en GT-udgave af den nye Renault Megane. Den kan fås enten med en 1,6 liters dieselmotor eller en 1,6 liters turbodieselmotor. Begge modeller med omkring 165 hestekræfter.

Med stor sandsynlighed bliver denne model dog ikke en del af udlejningsfirmaernes flåde af lejebiler. Det forventes at den 5-dørs udgave med mindste benzinmotor - dermed også laveste ydeevne, bliver udlejningsselskabernes fortrukne valg.

Renault Megane har hidtil været en meget populære udlejningsbil i lande som Portugal og Frankrig - Renault er i øvrigt også det mest solgte bilmærke i Portugal. Derfor spås det også, at den nye og forbedrede udgave af Renault Megane vil blive et populært valg som udlejningsbil. 


Renault Megane som lejebil - populær biludlejning i Frankrig og Portugal
Artikel: Renault Megane som lejebil - populær biludlejning i Frankrig og Portugal
Artikel senest revideret: onsdag, januar 20 2016
Emner: , , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar