Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

Athen Lufthavn billeje - Grækenland prissammenligning og muligheder for offentlig transport til Athen centrum

Før booking af bil i Athen Lufthavn er det fordelagtigt at sammenligne priser eksempelvis via Cartrawler Grækenland, Rentalcars, AutoEurope eller lignende tjenester til at finde billigste Athen billeje.

Find billigste billeje i Athen Lufthavn

Fordelen ved sammenligning af priser før billeje-booking er ofte betydelig - specielt hvis man booker billeje i Grækenland i god tid før højsæsonen (eller i så god tid som muligt).

Det er altid væsentligt billigere at booke online i forhold til at møde op hos Europcar, Avis, Hertz eller en anden udbyder og bede om en lejebil, når man ankommer til lufthavnen. Selv hvis man booker online et døgn eller få timer før afhentningen af bilen, kan der være penge at spare, da walk-in kunder stort set altid får den højeste pris stillet til rådighed.

Opel Astra udlejning

En typisk Athen lejebil i mellemklassen - Opel Astra.

Athen Lufthavn - største lufthavn i Grækenland
Athens Airport (ATH) er Grækenlands største lufthavn med henved 13 millioner passagerer årligt.

Den nye Athen Lufthavn ved byen Spata blev indviet i 2001 som afløsning for Ellinikon Lufthavn, som tidligere var den græske hovedstads hovedlufthavn.

Athen Lufthavn har to moderne terminaler: Hovedterminalen og hertil en satellit-terminal, som dog kun anvendes, når der er stor trafik-intensitet dvs. højsæson for turister.

Se kort over terminaler i Athen Lufthavn.

Man kan gå fra den ene terminal til den anden.

Lufthavnen i Athen befinder sig ca. 32 km i bil sydøst for Athens centrum.

Se Athen kort.

Målt i fugleflugtslinje er afstanden mellem Athen og Athen Lufthavn langt kortere, men som følge af det bjergrige område i Attica regionen tager turen mindst 30-40 minutter at tilbagelægge i bil.

Det officielle navn for lufthavnen Athens International Airport “Eleftherios Venizelos” til ære for den berømte græske statsmand og grundlægger af det moderne Grækenland.

Ruten fra Athen Lufthavn til Athen centrum/Athen-Piræus færgehavn
Fra lufthavnen er der et ganske kort stykke vej før man er på E94/A6 motorvejen med 6 spor; også kendt som Attiki Odos. Motorvejen Attiki Odos er en privatfinansieret betalingsvej.

 Se kort over motorvej A6/E94 til Athen fra Athen Lufthavn.

I samme oversigtskort over Athens transportmuligheder (Athen kort i stor opløsning) er angivet alternative transportformer til Athen Centrum og til den store Piræus Havn.

Ønsker man ikke at leje bil i Athen Lufthavn er der taxier klar uden for terminalbygningen. Det er altid en god ide at sikre sig en fast pris inden taxi-turen til Athen påbegyndes.

Offentlige busser fra Athen Lufthavn til city centre

De mest anvendte offentlige buslinjer er:

  • X93 fra Athen Lufthavn til Athen / Kifisou Avenu
  • X95 fra Athen Airport to Athen / Syntagma
  • X96 fra Athens Airport til Piraeus Havn
  • X97 fra Athen Lufthavn til Elliniko i Athen

En enkeltbillet koster 5 euro. Rabatordninger findes for studerende, børn og pensionister.

Athens Airport metro

Fra lufthavnen er det let at tage “Aghia Marina” metroen (blå linje), som fører ind til centrum. Se kort over Athens metro.

Metro-billet til Athen centrum fra lufthavnen koster fra 8 euro (one-way) for en enkeltbillet.

Athen Lufthavn - togforbindelser

Der afgår tog fra lufthavnen i Athen - ATH til Athens Hovedbanegård/Central Station (Larissis). Desuden er der togforbindelser til Piræus færgehavn og til Kiato.

Togbillet koster fra 6 euro for en enkelt. Togturen ind til Athen tager længere tid end metroforbindelsen, da toget gør holdt i mange forstæder undervejs.

Se også: Biludlejning i Athen By

Billeje-selskaber i Athen Lufthavn
For at kunne komme rundt i Grækenland er en lejebil fra Athen Lufthavn ofte den billigste løsning.

Priserne på Grækenland-billeje er generelt lave, og standarden på bilerne er hævet betragteligt i de seneste år.

Uden for højsæsonen kan man ofte leje en Opel Astra eller lignende mellemstor bil (kompakt-klasse) fra omkring 1000 kroner per uges billeje i Athen Lufthavn. Med de relativt høje priser på offentlig transport i Grækenland skal man ikke være mange i bilen før udgiften er tjent hjem og mere til.

Sammenlign priser fra en lang række biludlejningsselskaber i lufthavnen. Der findes både on-site og off-site selskaber. Ved lufthavnsterminalen finder man eksempelvis Avis, Hertz, Budget, Enterprise Greece, Thrifty, Alamo og Firefly.

Uden for lufthavnsområdet med gratis shuttlebus har følgende Grækenland-billeje selskaber kontor: Green Motion, Sur-Price, Olympic Car Rentals, Caldera Car Hire, Europcar, Auto Union og Autocandia. Ofte er off-site selskaberne billigst, men ikke altid. Man kan se i en søgning på Guide-Billig-Billeje.dk om et givet selskab ligger i lufthavnen eller lidt uden for (shuttle bus forbindelse)

Søg billig billeje i Athen Lufthavn

Alle selskaber som er angivet som mød os og hils på os / meet & greet leverer biler fra kontor uden for lufthavnen og har ofte shuttle bus service. Der skal som hovedregel beregnes ½ til 1 times ekstra ved både afhentning og aflevering af udlejningsbil, når et selskab ikke har skranke i lufthavnsbygningen.

 Citroen Jumpy

Citroen Jumpy minivan med plads til 8 eller 9 passagerer inklusiv fører - billig Athen Lufthavn minibusleje.

Billig Athen Billeje - især i lavsæsonen
Juli og august er de travleste turist-måneder i Grækenland, og her betaler det sig at være tidligt ude med sin billeje-booking.

I foråret, efteråret og om vinteren er der til gengæld meget lave priser at finde på både overnatning og billeje i Athen området,

Toyota Avensis

Stor bil til leje i Athens Airport - Toyota Avensis.

Fly til Athen fra Danmark
Aegean Airlines er det største flyselskab i Athen Lufthavn og flyver også på København og Hamborg.

Air Alsie har sommerrute fra Billund Lufthavn, og Norwegian har sommerrute til Athen fra København.

Mest benyttede flyrute til Grækenlands hovedstad fra Danmark er SAS helårsruten fra Københavns Lufthavn.


Athen Lufthavn billeje - Grækenland prissammenligning og muligheder for offentlig transport til Athen centrum
Artikel: Athen Lufthavn billeje - Grækenland prissammenligning og muligheder for offentlig transport til Athen centrum
Artikel senest revideret: tirsdag, april 19 2016
Emner: , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar