Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

Billeje Budapest Lufthavn - find billig udlejningsbil i Ungarn fra Avis, Hertz, Budget, Sixt, Regina Car Rental med flere

De mange forbindelser til Budapest fra Københavns Lufthavn og de deraf følgende billige flybilletter, har for alvor sat gang i danskernes lyst til at opleve den ungarske hovedstad.

Find billig billeje i Budapest Lufthavn

Budapest Lufthavn ligger ca. 16 km sydøst for centrum og kaldes også for Budapest Ferenc Liszt International Airport - BUD.

Suzuki Swift

Billig bil til leje i Budapest - i den lille Polo/Fiesta-klasse ofte en Suzuki Swift.

Mere normalt er det dog at høre Budapest Airport omtalt i Ungarn som Budapest Ferihegy, efter lokalområdet. Af og til bruger ungarerne bare navnet Ferihegy, som alle ved henviser til lufthavnen.

Se kort over Budapest Airport.

Det nyeste navn for Budapest Lufthavn kom til i forbindelse med 200-året for komponisten Franz Liszt fødsel i 2011 - en navngivning meget i stil med nabolufthavnene Warszawa-Chopin Lufthavn i Polen og Wolfgang Amadeus Mozart Lufthavn i Salzburg, Østrig.

Der er to fungerende terminaler i Budapest Lufthavn, og bemærk at terminal 1 lukket.

Trafik fra Schengen-lande ankommer til terminal 2A, og fly fra lande uden for Schengen området ankommer til terminal 2B. Man kan dog ikke 100% regne med denne opdeling. Ryanair fly fra Danmark ankommer eksempelvis til terminal 2B, selv om Danmark er medlem af Schengen.

Billeje i Budapest Lufthavn
I den moderne Budapest Lufthavn finder man en lang række biludlejningsfirmaer.

Vælg mellem eksempelvis internationale brands som Hertz, Avis Rent-A-Car, Europcar, Budget, Thrifty og Sixt samt lokale Ungarn billeje-selskaber som Regina Car Rental, Mega Drive, Ber Elek, Sissy, Click, Fox Autorent Hungary, GM Billeje, Recent Car og Auto United.

Listen over mindre biludlejere i Budapest Lufthavn er meget lang, og nye popper op næsten hele tiden, mens andre lukker. Alt andet lige er man på mere 'sikker grund' ved at vælge et etableret selskab i Budapest Lufthavn.

Budget billeje (del af Avis-koncernen) har ofte gode tilbud, men check både fri kilometer og tilladelser til cross-border kørsel ved valg af de billige udlejningsbiler i Budapest Lufthavn fra Budget.

Søg aktuelle billeje-priser i Budapest Lufthavn

Billeje-priser i Budapest - sammenlign priser med Cartrawler Ungarn
Billeje er billigt i Budapest Lufthavn.

Fri ubegrænsede kørte kilometre er så godt som standard (men check lejebetingelser alligevel, for der er undtagelser) og gratis ekstra chauffør er ikke usædvanligt at få tilbudt.

Mange af de billigere og typisk lokale selskaber har ikke kontor i lufthavnen, men mødes i stedet med kunden (meet & greet) eller har shuttle bus service til udlejningskontor uden for lufthavnsområdet.

Det er ikke nødvendigvis nogen dårlig service, men med så mange forskellige lokale udbydere at vælge imellem kan man ind imellem være heldig og ind imellem det modsatte.

Man kan se på tilbuddet på www.guide-billig-billeje.dk om bilen udleveres som 'meet & greet' eller ved en skranke i lufthavnen (typisk de dyreste etablerede brands) eller man skal køre en tur med en shuttle bus.

Priserne på Budapest Lufthavn billeje starter omkring 800-900 kroner per uge for billigste bil. Her er der typisk tale om en Skoda Citigo, Kia Picanto, Suzuki Celerio eller lignende minibil.

Ford Tourneo Custom minibus 

Billig minibus-billeje i Budapest Lufthavn - eksempelvis en Ford Tourneo Custom.

En minibus koster fra omkring 2700-3000 kroner per uge, og det er faktisk rigtig billigt. Ofte er der dog ved de bedste tilbud tale om en lokal leverandør, men det kan også være udmærket.

Bemærk at der kan være store sæson-udsving på billeje-priserne i Budapest Lufthavn.

Man har ofte lov at medtage udlejningsbilen til EU-lande, men der kan være begrænsninger eller ekstra betaling (ofte tilfældet ved Budget).

Budapest i hjertet af Europa
Masser af nordeuropæiske turister har for længst opdaget Budapest, der anses for at være én af de mest populære og billigste 'city-break' destinationer i Europa.

Budapest tilbyder et stort udvalg af kulturelle attraktioner og historiske bygningsværker på begge sider (både Buda og Pest) af Danube floden, som på dansk og tysk kaldes Donau og Duna på ungarsk.

Prisniveauet i Ungarn er fortsat langt under de fleste vesteuropæiske storbyer, hvilket også tiltrækker mange turister.

Se kort over Budapest bymidte (klik igen for højere opløsning på kort over Budapest).

Masser af billige flybilletter til Budapest Lufthavn fra Danmark
Norwegian har 5 ugentlige direkte fly til Budapest fra Københavns Lufthavn i vinterperioden og 6 afgange ugentligt om sommeren (2015-2016).

Dette omfattende program gjorde tidligere det norske lavprisselskab til det førende på København-Budapest ruten.

SAS følger tæt efter med fly 5 gange ugentligt til Budapest, mens Ryanair med åbning af ruter fra Købehavn har nedlagt Billund-Budapest.

Ryanair har til i en modoffensiv planlagt lavprisruten København-Budapest Lufthavn med hele 7 fly ugentligt med priser for en returbillet fra under 300 kroner (eksklusiv en vifte af Ryanair gebyrer forstås). Ryanair starter københavner-ruten til Ungarn i oktober 2015.

Hertil kommer muligheden for at tage med Eurowings fra Hamburg Lufthavn.


Billeje Budapest Lufthavn - find billig udlejningsbil i Ungarn fra Avis, Hertz, Budget, Sixt, Regina Car Rental med flere
Artikel: Billeje Budapest Lufthavn - find billig udlejningsbil i Ungarn fra Avis, Hertz, Budget, Sixt, Regina Car Rental med flere
Artikel senest revideret: mandag, august 10 2015
Emner: , , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar