Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

Andre søgemaskiner

  • Holiday Autos
  • eBiludlejning
  • Billeje Brussel - lej billig bil i Brussel lufthavn

    Sammenlign billig billeje i Brussel

    Hovedstaden i Belgien er velbesøgt af turister såvel som af forretningsrejsende og politikere med ærinde i EU.

    Brussels eller på fransk Bruxelles har 1,1 til 1,8 millioner indbyggere afhængig af, om man regner forstæderne med.

    Brussels (engelsk) kaldes også for Brussel eller Brüssel (tysk stavemåde). På dansk kaldes Bruxelles også af og til for Bryssel.

    Brussels Airport i Belgien (Brussels North)
    Der er to lufthavne ved Brussels. Den ene hedder Brussels Airport - BRU eller på flamsk/vallonsk Brussel Nationaal / Bruxelles-National eller eventuelt Brussels National.

    Brussels Airport er langt den største lufthavn i Brussels. Den ligger 10-11 kilometer nordøst for Bruxelles centrum i området, som kendes under navnet Flandern (tæt på byen Zaventem).

    Hvis en rute er opgivet som Brussels International eller Brussels Intl. (som eksempelvis Easyjet ruter til/fra Brussels North) er der stor sandsynlighed for at der er tale om Brussels North.

    Bruxelles største lufthavn kaldes også af og til for Bruxelles Zaventem lufthavn.

    Brussels-Charleroi (Brussels South)
    Den anden og meget mindre Brussels lufthavn hedder Charleroi eller Brussels-Charleroi - CRL.

    Charleroi lufthavnen ligger i landsdelen Vallonien (den franske del af Belgien) omkring 50 km syd for Bruxelles ved byen Charleroi.

    Brussels-Charleroi er en lavprislufthavn. Langt de fleste ruter til og fra Charleroi er med Ryanair, men også lavprisselskaberne Jet4You (marokkansk selskab), Wizzair (ungarsk lavprisflyselskab) m.fl. flyver til Bruxelles-Charleroi.

    Billeje i Brussels North lufthavnen
    I Brussels North lufthavn er udbuddet af billeje stort.

    Blandt de kendteste selskaber findes Avis Rent-A-Car, Europcar, Sixt og Hertz. Desuden leverer nogen selskaber biler til kunder i lufthavnen uden at have eget kontor i lufthavnen. Disse billeje-selskaber kan ofte være de billigste, men dog ikke altid.

    Priser på billeje i Brussel
    En VW Golf (eller lignende) med 5 døre og air condition kan i sommerperioden ofte lejes fra kun 1600-1700 kroner per uge - af og til med fri kilometer. Det er billigt ikke mindst fordi de fleste udlejningsbiler i Belgien må medtages over landegrænser til de andre EU lande.

    Man kan også af og til finde billige udlejningsbiler i prestigeklassen - eksempelvis en Mercedes C-klasse, Audi A4, BMW 3-serie eller lignende fra 2200-2300 kroner for en uges billeje i Brussel. Der sker også at man kan leje en stationcar Mercedes, Audi, BMW eller lignende relativ ’upmarket’ stationcar i denne prisklasse.

    En minibus med plads til 8-9 personer i Bruxelles er også ofte relativ billig fra godt 4000 kroner for en uges billeje i Brussel. Husk også her at checke for eventuel kilometer-betaling under ’prisdetaljer’.

    Kørsel i EU i en belgisk udlejningsbil
    Helt specielt i Belgien er det at man faktisk ofte må køre til Italien, til Polen, til Estland, til Letland eller til Litauen i relativt dyre udlejningsbiler. Vær dog indstillet på at udlejningsselskabet måske vil kræve ekstra sikkerhed i form af kreditkort med høj limit, såfremt man beder om en Mercedes i Bruxelles til ferien i Estland.

    Det er vigtigt altid at checke billeje-betingelserne (se under ’prisdetaljer’ i Cartrawler bilsøgemaskinen) . I Belgien er det nemlig ikke unormalt at der opkræves eksempelvis 12 cent per kørt kilometer i udlejningsbil, og så kan en tur til Estland fra Brussels gå hen og blive en dyr fornøjelse.

    Nogen udlejningsbiler i Belgien, herunder Brussel, har dog som i Tyskland og de fleste andre lande i Europa (ekskl.. Danmark og Norge) fri kilometer inkluderet i lejeprisen.

    Selvrisikoen på forsikring (skade og tyveri) af udlejningsbil i Brussel i Belgien er i øvrigt per juli 2010 ofte lav i sammenligning med andre europæiske lande. Forvent en selvrisiko på mellem 500 og 1000 euro. Alle biler udlejes med kaskoforsikring. Vil man gerne eliminere selvrisikoen, kan man tilkøbe en ekstra forsikring online ved booking for ca. 40 kroner per dag.

    EU ansatte og billeje
    Bryssel i Belgien er en ret speciel millionby.

    Mange EU-ansatte og de 736 EU parlamentsmedlemmer farer hver måned frem og tilbage mellem Bruxelles og byen Strasbourg i Frankrig på grænsen til Tyskland.

    Parlamentsmedlemmerne tager rejsen for at stemme i Strasbourg, som regel 4 dage om måneden. Dertil kommer en del EU aktivitet i Luxembourg. Desuden tager parlamentsmedlemmerne naturligvis på ferier i deres respektive hjemlande, hvor de også ofte er til møde.

    Alt dette rejseri og flytten rundt giver med jævne mellemrum et overskud af hotelværelser og udlejningsbiler - typisk i visse perioder af året. Resultatet er billige hoteller i Bruxelles, dog kun når politikerne og deres medarbejdere er ude. Samtidig er der ofte delvis billige udlejningsbiler.

    Weekendophold på et godt hotel kan ofte være meget billigt i Bruxelles, da mange EU diplomater er hjemme for at være sammen med familien.

    Fly til Brussels fra Danmark
    De danske EU-parlamentsmedlemmer kan man blandt andet møde i fly fra Brussels Airlines og SAS på vej mellem Belgien og København.

    Flybilletter til Bruxelles fra København er som regel meget billige.

    Søg billig udlejningsbil i Brussels


    Billeje Brussel - lej billig bil i Brussel lufthavn
    Artikel: Billeje Brussel - lej billig bil i Brussel lufthavn
    Emner: , , , ,
    Publiceret: tirsdag, juli 13 2010
    Senest revideret: tirsdag, juli 13 2010

    Send os feedback eller forslag om denne artikel

    Send kommentar