Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

Billeje i Keflavik Lufthavn i Island

Søg billeje tilbud i Keflavik lufthavn

Med ca. 2 millioner rejsende om året er Keflavík lufthavn (KEF) ubetinget Islands største lufthavn, hvor majoriteten af Islands internationale lufttrafik håndteres. Keflavik lufthavn er også kendt under navnet ”Leifur Eiríksson International Airport” og endda nogle gange også ”Reykjavik Airport”, hvilket er en smule misledende.

Keflavik som er Islands 3. største by har nemlig intet med hovedstaden at gøre og ligger ca. en times kørsel fra Reykjavik. Derfor er det vigtigt ifb. m. billeje i Island at notere sig at Reykjavik har helt sin egen lufthavn, ”Reykjavik Airport” (RKV), som er placeret mindre end 2 km fra hovedstadens centrum. Denne lufthavn håndterer dog fortrinsvist indenrigsflyvninger i Island samt flyvninger til Færøerne og Grønland.

Det er nok de færreste turister som vælger at feriere i Keflavík, som med undtagelse af havnefronten er totalt omgivet af lavaørken og som by I Island ikke byder på meget andet end industri og selve lufthavnen. Dog ligger den berømte ”Blue Lagoon” som hvert år besøges af over 400.000 mennesker kun ca. 20 km fra luftnavnen, midt imellem Keflavík og Reykjavik. Derfor benytter mange turister med lejebil sig af at besøge denne destination undervejs fra eller til lufthavnen da ”Blue Lagoon” har lange åbningstider.

Der er fra Keflavík 50km kørsel til Reykjavik Airport, og fra det øjeblik man har forladt biludlejnings parkeringen, er det i bogstaveligste forstand lige ud ad landevejen. Den dobbeltsporede hovedvej 43, som fører direkte fra Keflavik lufthavn til hjertet Reykjavik, må betegnes som en af Islands bedste og mindst udfordrende vejstrækninger.

Anbefaling af billeje i Island
Da ca. 65% af Islands befolkning bor i og omkring Reykjavik er offentlig transport stort set ikke-eksisterende udenfor hovedstadsområdet. Der findes ingen tog på Island og den tyndt befolkede provins kombineret med lange afstande og uforudseelige lokale vejrforhold umuliggør offentlig rutetransport, som vi kender det fra det øvrige Europa. Der findes bybusser i Reykjavik men ellers har man kun en rute med en daglig afgang fra Reykjavik, som udelukkende cirkulerer øens ringvej for at forbinde landsbyerne og hovedstaden. Dvs. at der ikke er stop ved turist attraktioner og at man er at man ikke altid kan tage en bus tilbage hvor man kom fra samme dag. Så hvis man som turist eksempelvis ønsker at besøge Islands næststørste by Aukureyri vil man kunne køre frem og tilbage samme dag hvorimod det vil tage min 2 dage med rutebil. Det tager minimum 3 dage at cirkulere Islands ”hovedvej 1” med bus.

Islands natur er spektakulær og hvis man selv kører kan man nyde den i nøjagtigt det tempo man har lyst til. Via Cartrawler søgemaskinen kan man få lejebil fra ca. DKK 320 dagligt, afhængig af sæson. En turist rundfart med bus koster typisk mellem DKK 450 til DKK 1.000 per person baseret på hvilke attraktioner man vælger. Transport til hovedstaden fra Keflavik Airport ligger også i omegnen af DKK 100 per vej per person. Så ud fra et rent økonomisk synspunkt giver det god mening at leje bil, hvis man rejser 2 personer eller mere I Island.

Det er desuden også nemt at finde rundt i bil I Island, så længe man holder sig til de markerede veje. Størstedelen af de velkendte attraktioner ligger indenfor ca. én times kørsel af Reykjavik og Keflavik Lufthavn.

Biludlejningsselskaber i Keflavik Lufthavn
Keflavik Lufthavn er nem at overskue og lejebilsselskaberne er placeret lige til venstre for Arrivals. Man kan her finde lejebiler fra Avis Rent a Car, Hertz Car Rental, Budget Car & Van Rental, Carrentals.is samt Europcar Iceland.

Man skal være opmærksom på at nogle biludlejningsfirmaer eller specifikke biler i Island ikke har fri kilometer inkluderet og at man derfor bør nærlæse det givne billeje-tilbud nøje, hvis man regner med at køre langt under sit ophold. Der er dog oftest fri kilometer inkluderet i prisen.

Forsikring af udlejningsbil i Island
Alle udlejningsbiler i Island er lovpligtigt forsikret med ansvar og kasko. Selvrisiko ligger dog for det meste i den højere ende på Islandske lejebiler. Man bør derfor overveje muligheden for en selvrisiko forsikring som dækker selvrisiko op til 3.000 EUR da den kun koster DKK 43 per dag. Selvom vejret er forholdsvist mildt i den sydlige del af Island er det tit meget omskifteligt i vinterperioden sammenlignet med Danmark. Kombinationen af en bil man ikke er vant til at køre i, nye omgivelser, mørke og til tider snefald med fygning vil derfor være udfordrende for nogle, hvorfor selvrisiko forsikring synes at være en fornuftig investering prisen taget i betragtning

Fly fra Danmark til Keflavik
Du kan flyve direkte til Island fra Danmark med enten Iceland Air eller Iceland Express.

Iceland Air har over 10 afgange fra København ugentligt afhængigt af sæson. Der er i perioder også direkte afgange fra Billund Lufthavn til Island. Iceland Air har dog samarbejde med SAS, så hvis man ønsker at flyve fra Århus, Ålborg eller Billund så kan det også lade sig gøre, hvis man ikke har noget imod et enkelt stop på vejen. Iceland Air har indenfor de seneste 2 år indrettet deres flåde af Boeing 757 med en ny type sæder som giver ekstra benplads endda selvom du flyver på Economy Class.

Iceland Express er Islands lavpris selskab, hvor du i modsætning til Iceland Air ikke har forplejning eller inflight entertainment inkluderet i billetprisen. Desuden består Iceland Express flåde af Boeing 737 som indretningsmæssigt er mere trang end Iceland Airs Boeing 757. Du kan flyve billigt med Iceland Express direkte fra København, Ålborg og Billund.

Om Keflavík International Airport

Fortid Keflavik Lufthavn
Landingsbanerne i Keflavik blev grundlagt i 1942 af det amerikanske luftvåben i forbindelse med 2. verdenskrig, Hensigten var at anlægge en base hvor amerikanske transatlantiske bombefly skulle kunne mellemlande for at påfylde brændstof samt service af jagerfly. I 1947 blev basen overhændet til Island og blev i den forbindelse navngivet Keflavík Airport. Dog har det amerikanske militær haft base ved lufthavnen helt frem til oktober 2006 således at man har kunnet anvende lufthavnens faciliteter (særligt under den kolde krig) til overvågnings og patrulje flyvninger.

Nutid Keflavik Lufthavn
I dag servicerer Keflavik hvad der vil svare til ca. 7 gange Islands befolkning om året og har alene de seneste 10 år næsten fordoblet trafikken. Dette har ført til udvidelser i 2001 og gennemgribende renovering i 2007, som i 2008 har placeret Keflavík Airport som verdens bedste lufthavn i ACIs kategori af lufthavne med håndtering af under 5 millioner passagerer årligt. Se kort over Keflavik Lufthavn.

Sammenlign priser på billeje i Keflavik lufthavn


Billeje i Keflavik Lufthavn i Island
Artikel: Billeje i Keflavik Lufthavn i Island
Artikel senest revideret: tirsdag, oktober 04 2016
Emner: , , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar