Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

Leje af bil i Riga lufthavn - lej billig bil i Letland

Riga er hovedstad i Letland og er i øvrigt også den største by i De Baltiske Lande (Estland, Letland og Litauen). Rigas lufthavn kaldes som regel Riga International Airport - RIX - eller på lettisk Rīgas Starptautiskā Lidosta.

Riga lufthavn ligger lidt for sig selv på en ’mark’ uden for Riga og er én af de nyeste og mest moderne lufthavne i Europa. Der er omkring 12 kilometer fra Rigas flotte historiske centrum til lufthavnen i Riga (sydvestlig retning). Samme vej fører til ferie- og velhaverområdet Jürmala, som er kendt for sin over 30 kilometer lange sandstrand.

Air Baltic (indtil 2008 ejet af SAS) flyver mellem København og Riga og desuden også mellem Billund og Riga. Det er ofte ret billigt at flyve med Air Baltic til Riga.

Priser på billeje i Riga, Letland
Det er tit meget billigt at leje bil i Riga. De etablerede selskaber som Avis, Hertz, Budget, Dollar og Europcar har dog som oftest ret høje listepriser. Heldigvis er der i Riga meget at spare ved at benytte tilbud på billeje via nettet. Der er nemlig også en række lokale udlejningsselskaber i Riga lufthavn med konkurrencedygtige priser. Herunder via Car4rent.

Sammenlign online priser på biludlejning i Riga lufthavn

De billigste biler (Peugeot 206, Opel Corsa eller lign) kan man ofte leje i Riga for under 900 kroner per uge. En uges billeje for en lidt større bil i Opel Astra, Ford Focus eller VW Golf-klassen koster ofte fra omkring 1100 kroner for en uges billeje i Riga inklusive fri kilometer. Selv større biler i prestige-klassen (Mercedes E-klasse, BMW 5-serie, Audi A6 eller lignende) kan man af og til finde til under 2000 kroner for en uges billeje. Bemærk at når man lejer bil i Riga, får man ikke altid den nyeste bilmodel, men langt de fleste udlejningsbiler er aldrig mere end 3-5 år gamle.

Riga bileje anbefaling: Lej en bil i Riga med forhjulstræk om vinteren
Lej en mellemklassebil i VW Golf-klassen i Riga. Merprisen er ofte kun et par hundrede kroner ekstra i billeje per uge, og den lidt større bil er mere behagelig på Letlands mange steder slidte vejnet. Desuden er antallet af ulykker højt i Letland i forhold til mange andre lande, og en større bil er alt andet lige sikrere. Om vinteren er det desuden en stor fordel at leje en bil med forhjulstræk, da der ofte er særdeles meget sne i hele Letland. Af samme grund betaler det sig som regel også at minimere den normalt relativt høje selvrisiko på sin lejebil i Letland ved at købe en ekstra forsikring. 

Kørsel i lejebil i Riga
Trafikken omkring lufthavnen i Riga er som regel ikke så voldsom, men det er den til gengæld i Riga by, som lider under at antallet af biler i Riga siden Letlands uafhængighed i 1991 er mangedoblet.

Skal man fra Riga til lufthavnen for at aflevere sin udlejningsbil, skal man derfor tage sig god tid, men så snart man har krydset én af de to bilbroer over Daugava floden, letter trafikken som regel. Når man sidder i køen, kan man i øvrigt glæde sig over at udviklingen også har sat sine spor i Riga. Indtil for nyligt (november 2008) var køen endnu længere, da én enkelt bilbro over Daugava floden skulle klare hele trafikken.

Parkering i Riga er stadig vanskeligt at finde til en rimelig pris, og ‘clamping’ dvs. hjullås er Riga-parkeringsvagternes foretrukne våben, så husk at betale i automaten.

Se aktuelle priser på billeje i Riga, Letland


Leje af bil i Riga lufthavn - lej billig bil i Letland
Artikel: Leje af bil i Riga lufthavn - lej billig bil i Letland
Artikel senest revideret: mandag, august 04 2014
Emner: , , , , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar