Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

Lejebil i Oslo - gode råd om billeje i Oslo lufthavn

Oslo internationale lufthavn hedder Gardermoen - OSL, og ligger små 50 kilometer nordøst for Oslo. Gardermoen er den største og kendteste lufthavn omkring Oslo.

Klik her for at sammenligne aktuelle priser på lejebiler i Oslo lufthavn.

Der findes yderligere to lufthavne i Oslo området:

  • Sandefjord Airport, Torp - TRF (primært indenrigstrafik og lavprisflyselskaber)
  • Moss Airport, Rygge i Østfold kommune - RYG (primært lavprisselskaber samt militærets fly)

Selskaberne SAS, Cimber-Sterling, Sun Air, Air Norway, Norwegian og Widerøe (Bornholm) flyver fra Danmark til Oslos største lufthavn Gardermoen.

Pris på lejebil i Oslo lufthavn Gardamoen, Norge
Billeje i Oslo lufthavn er, for nu at sige det pænt, ikke specielt billigt.

Helt galt går det, hvis man forsøger at booke en 7-personers MPV lejebil i Oslo, som af og til kan findes til fantasi-priser på op over 8.000 kroner for en uges billeje. Man kan dog også være heldig at finde en 7-personers MPV lejebil i Oslo til ’kun’ godt 6000 danske kroner.

De billigste små udlejningsbiler i Oslo lufthavn i Gardermoen koster typisk fra omkring 2300-2500 danske kroner. For denne pris får man en lille Ford Ka, Peugeot 107, Toyota Aygo eller lignende bil i den absolut mindste klasse med forsikring og fri kilometer.En VW Golf eller tilsvarende mellemklassebil koster ofte små 3000 kroner for en uges billeje i Oslo.

Lej bil i Oslo lufthavn eller tag toget til Oslo
Oslo lufthavns biludlejning domineres af de 5 store billeje-selskaber Avis, Budget, Sixt, Hertz og Europcar. Konkurrencen fra billigere billeje-selskaber i Oslo er som regel ikke særlig stor.

Expresstoget (Flytoget) fra Gardemoen til Oslo centrum tager under en halv time og koster 170 danske kroner hver vej. Toget er et udmærket alternativ til billeje for besøgende til den norske hovedstad. Læs nærmere på Flytogets hjemmeside

Vores anbefaling: Lej bil i få dage i Oslo.
Har man brug for en leje bil i Oslo lufthavn kan man overveje, hvorvidt det er billigere at leje bil færre dage og i stedet benytte den udmærkede offentlige transport.

Billeje i Oslo by er som regel ligeså dyrt som i Oslo lufthavn, men kan man eksempelvis nøjes med 3 dage i stedet for en uge, er besparelsen stor. Selv om tre dages billeje i Oslo stadig koster fra 1200-1300 danske kroner, kan der være en besparelse, specielt når benzin og parkering regnes med - også selv om man bliver pålagt et par hundrede kroner ekstra i gebyr for at aflevere sin udlejningsbil på en ny lokation i Oslo.

Kørsel i udlejningsbil i Oslo by
Oslo har bompenge-ordning. Det koster 25 NOK (21 danske kroner) at køre ind i midtbyen i personbil. Til gengæld er det gratis at forlade Oslo. Man betaler på ESSO-tankstationer inden 3 dage (nummerpladen ER fotograferet). Regn med at parkering af lejebil i Oslo som regel koster mellem 5 og 20 danske kroner i timen. I nogen parkeringshuse i Oslo koster en hel aften mellem 40 og 50 NOK (34-43 danske kroner). Visse hoteller har dog billigere parkerings-muligheder. Rekreative områder såsom strande, museer m.v. har ofte den billigste parkering i Oslo med en timepris, der svarer til omkring 6 danske kroner.

Priser på billeje, parkering og bompenge i Oslo er aktuelle per maj 2009.

Se billeje priser i Oslo lufthavn.


Lejebil i Oslo - gode råd om billeje i Oslo lufthavn
Artikel: Lejebil i Oslo - gode råd om billeje i Oslo lufthavn
Artikel senest revideret: tirsdag, juni 23 2015
Emner: , , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar