Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

Madeira billeje - kom rundt på den smukke ’Blomster-ø’ Madeira i billig lejebil fra Funchal Lufthavn

Klik her for at sammenligne billeje priser i Madeira Funchal Lufthavn

Masser af solskin og temperaturer over 20 grader om vinteren er den portugisiske ø Madeiras helt store fordele.

Det milde klima på Madeira - ikke for varmt om sommeren og ikke for koldt om vinteren - skaber desuden også en frodig, subtropisk vegetation, spredt udover det meste af øen.

Det mest karakteristiske element i Madeiras flora er det væld af tropiske blomster i alskens variationer, som enten dyrkes af indbyggerne på øen eller vokser vildt og trives i det naturlige landskab. Portugiserne selv er stolte af øens naturlige skønhed og kalder ofte Madeira for Ilha das Flores (blomsterøen) og den tilbagevendende Blomsterfestival på Madeira trækker hvert år lokale fra Portugals fastland, samt turister fra hele verden, til øen.

Hovedindgangen til Madeira går gennem Funchal Lufthavn (FNC) omkring 10 km øst for øens hovedstad. Madeiras lufthavn i sig selv er også noget særligt, fordi dens unikke landingsbane strækker sig langs med øens klippekyst, på en platform henover 180 søjler. Fra en flypassagers synspunkt føles landingen i Funchal, i høj grad, som at lande på havets overflade.

Fly fra Danmark til Madeira Funchal Lufthavn
Der er direkte flyruter til Madeira fra Danmark, men også fra Tyskland og Sverige. To sidstnævnte lande kan være nærmeste lufthavn for mange danske turister.

Per start 2015 flyver følgende selskaber danskerne direkte til Madeira (Funchal Lufthavn):

  • Norwegian: fra København (sommersæson flyvning)
  • Thomas Cook Airlines: fra København og Billund (sommersæson flyvning)
  • Condor: fra Hamborg
  • Germania: fra Hamburg (vintersæson-flyvning)
  • Primera Air: fra Gøteborg (sommersæson flyvning)

Flyveturen udenfor sommersæsonen går fra København til Madeira over Lissabon og fra Billund til København over Lissabon inden ankomst på Madeira.

Rejsende fra Billund kan overveje afgang fra Hamborg Lufthavn, hvorfra Condor flyver direkte hele året rundt og Germania i vinterperioden.

Billig billeje på Madeira - book i god tid med Cartrawler
For de turister, som gerne vil have en lejebil til rådighed på Madeira, er Funchal Lufthavn formentligt det bedste sted på øen at leje bil. Mange biludlejningsfirmaer har kontor i lufthavnen og tilbyder et godt og bredt udvalg af lejebiler til ferien på Madeira.

De store, internationale rent-a-car brands i Funchal Lufthavn er: Europcar, Sixt, Avis Rent A Car, Budget, Hertz Car Hire, Goldcar og Enterprise (i samarbejde med det portugisiske biludlejningsfirma Guerin Car Rental).

Konkurrencedygtige billeje priser kan ofte findes hos de lokale billeje-udbydere i Madeira Lufthavn, såsom Insularcar og Rodavante, som jævnligt har de laveste priser.

Billig biludlejning i Funchal Lufthavn på Madeira
Madeira billeje er for det meste økonomisk meget overkommeligt. Priserne på de billigste lejebiler ligger fra omkring 500-600 kr. for en uges leje uden for højsæson.

Til den pris får man dog kun en lille bybil, som i Madeira Lufthavn sædvanligvis er en Ford Ka, en Peugeot 107 eller Fiat Panda.

Forskellen i pris for en uges leje af den noget større Ford Fiesta, Opel Corsa, Seat Ibiza eller lignende, er tit ubetydelig. De billigste biler i økonomiklassen til leje i Funchal Lufthavn, i for eksempel marts eller oktober, kan tit fås fra ca. 700 kr. for en uges leje.

Seat Ibiza

Seat Ibiza er ofte den billigste lejebil på Madeira (i økonomiklassen).

Bemærk, at hvis 4-5 passagerer skal kunne være i bilen, er en dieselbil (med større trækkraft) en fordel i Madeiras kuperede terræn.

Madeira lejebil i vinterperioden - ikke nødvendigvis det billigste
Øen Madeira er en populær vinterdestination for turister fra Nordeuropa, især ved jule- og nytårstid. Bugten ved Funchal er kendt for have et af Europas mest spektakulære nytårsfyrværkerishow og de fleste af luksushotellerne kan alle tilbyde et særligt underholdende program på årets sidste aften.

På grund af den massive tilstrømning af besøgende til øen sidst i december, stiger priserne på billeje og andre turistmæssige ydelser betragteligt. Det anbefales i høj grad at gennemføre en booking af Madeira lejebil til vintersæsonen så tidligt som muligt.

Lej en Convertible bil på Madeira
Skulle man ønske at opleve det dejlige klima på Madeira i en åben bil, er det ligeledes muligt at leje en Convertible i Funchal Lufthavn.

De mest almindelige bilmodeller er Renault Megane CC, BMW 1 Series Convertible og VW Eos Convertible. Bemærk dog, at antallet af Convertibles til leje på Madeira er begrænset og booking skal foretages i god tid inden.

Lej en minibus på Madeira
Vognparken af større køretøjer til flere personer i Funchal Lufthavn, inkluderer de mindre Mpv’er, som for eksempel Mitsubishi Grandis 5+2 seater, samt full-size 7-seaters som VW Sharan og Ford Galaxy.

Hvis der skal lejes et endnu større køretøj, er minibusser med plads til 9 personer også en mulighed i Funchal Lufthavn, for eksempel VW Caravelle eller Renault Trafic 9-seaters. Sørg endelig for at booke i god tid, idet minivans og minibusser til leje på Madeira er begrænset i antal.

Renault Traffic - 9 personer

Madeira minibus til leje - ovenfor er afbilledet en Renault Trafic med plads til 9 personer, for eksempel tilgængelig hos Rodavante Car Rental i Funchal Lufthavn.

Forsikringsbetingelser ved Madeira billeje
I de fleste tilbud på Madeira billeje gennem Cartrawlers søgemaskine, er forsikring med i prisen (kasko, tyveri og ansvarsforsikring). Men eftersom at selvrisikoen på Madeira lejebiler af og til, men langt fra altid, kan være ganske høj (over 1000 euro), kan man vælge at tegne en ekstraforsikring ved booking på www.guide-billig-billeje.dk og dermed holde en bekymringsfri ferie på Madeira.

Selvrisiko-forsikringen dækker op til 3000 euro i selvrisiko og dækker ofte bedre end størstedelen af lignende forsikringsprodukter, som tilbydes hos billeje-udbydernes skranker i lufthavnen.

Sammenlign aktuelle priser på Madeira Lufthavn billeje med Cartrawler


Madeira billeje - kom rundt på den smukke ’Blomster-ø’ Madeira i billig lejebil fra Funchal Lufthavn
Artikel: Madeira billeje - kom rundt på den smukke ’Blomster-ø’ Madeira i billig lejebil fra Funchal Lufthavn
Artikel senest revideret: fredag, februar 13 2015
Emner: , , , , , , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar