Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

Billeje i Rom lufthavn (Fiumicino - FCO) - gode råd om at leje bil i Rom

Rom-Fiumicino Lufthavn - FCO modtager næsten 40 millioner passagerer årligt.

Italiens største lufthavn kaldes også for Fiumicino - Leonardo da Vinci International Airport eller på italiensk Fiumicino – Aeroporto Internazionale Leonardo da Vinci.

Sammenlign online priser på billeje i Rom lufthavn

Fra Københavns Lufthavn flyver Easyjet, Norwegian, SAS, og Alitalia til Rom-Fiumicino i Italien. Den tidligere Cimber-Sterling rute er lukket.

I de senere år er antallet af afgange til Rom og til specielt Fiumicino Lufthavn fra København steget betragteligt. Danskerne har for alvor fået øjnene op for storbyen Rom som et dejligt feriemål og bruger desuden de mange fly til Rom fra København som udgangspunkt for ture rundt i Italien. 

Rom billeje Alfa Rome Giulietta

Billig Rom-billeje i VW Golf klassen - man kan ofte få en Alfa Romeo Giulietta istedet © Foto: Guide-Billig-Billeje.dk (her fotograferet hos Hertz i Portugal)

Billeje i Rom Lufthavn (Fiumicino)
Italienerne kører gerne i små biler. Dels indbyder storbyen til at kunne parkere på meget lidt plads, og dels er det italienske skattesystem for biler indrettet således at små biler favoriseres.

Den lille funky Smart bil og den chikke Fiat 500 er populære i Italien - også som udlejningsbil i Rom. Man undlader at hænge sig i at den lille to-personers Smart er samlet i Frankrig og at Fiat 500/Fiat Panda produceres i Polen. Specielt Fiat 500 i alle dens varianter er indbegrebet af italiensk bilmode.

Se også: Guide til seværdigheder i Rom

Når man ser på højsæson billeje-priser i Roms største lufthavn Leonardo da Vinci International Airport, forstår man hvorfor! - Det kan være endog meget dyrt at leje en større bil i Rom-Fiumicino Lufthavn.

Priserne på biludlejning i Roms lufthavne er dog moderet kraftigt per sommer 2015, hvor nye lavprisudbydere som Goldcar (Rhodium i Italien), Interrent og Firefly har sænket priserne på billigste Rom-billeje mærkbart.

Billeje priser i Rom - kan man leje billig bil i Rom?
Normalt koster selv den mindste bil i Roms vigtigste udenrigslufthavn så godt som altid over 1500 kroner per uge at leje om sommeren.

Indtil lavprisselskaberne gjorde deres indtog i Italien, var det som om at alle biludlejningsselskaber i Rom havde aftalt at prisen ikke kunne være lavere end 1500 kroner/200 euro per uge, på trods af at små biler faktisk er meget billige at købe i Italien. Til gengæld kunne man ofte leje en lidt større Ford Fiesta eller Fiat Punto udlejningsbil til samme pris eller en anelse dyrere.

Dette har imidlertid ændret sig. Billigste billeje i Rom Lufthavn (Fuimicino - FCO) koster i juli 2015 fra kun 1100 kroner for en uges Italien leje af billigste bil (Fiat 500 eller lignende).

Endnu bedre tilbud er faktisk den lidt større bilklasse Ford Fiesta/Fiat Punto, som per sommer 2015 kunne bookes for omkring 1400 kroner for en uges Italien billeje.

Fiat Punto Rom biludlejning
Goldcar lejebil - Fiat Punto med 5 døre © Foto: Guide-Billig-Billeje.dk 

Lej en MPV til 6 eller 7 personer i Rom Lufthavn
Der er fortsat få tilbud på Rom-billeje i de større bilklasser.

Sørg derfor, hvis muligt, for at booke Rom lejebil i god tid, hvis der er brug for at leje en MPV med plads til 7 personer på sommerferie i Rom. I denne klasse findes der i Roms lufthavn meget få muligheder for billeje under 4500 danske kroner per uge (sommer-billeje-priser) - en halvdyr billeje-fornøjelse for en MPV i Italien. Faktisk vil der i højsæsonen ofte ses priser over 5000 kroner for 7-personers MPV leje i Rom (Ford Galaxy, VW Sharan eller lignende).

Billeje-selskaber i Rom-Fiumicino
Det er dog generelt blevet billigere at leje bil i Rom (august måned er dyrest). Desværre har nogen af de nye lavprisselskaber indført en myriade af gebyrer, og priserne på billeje i Rom er derfor ikke helt så lave, som de ved første øjekast ser ud til.

Blandt selskaberne med mange gebyrer er Rhodium (Goldcar italien), Interrent (Europcar lavpris) og Firefly (Hertz lavpris-billeje Rom) blandt de mest fremtrædende.

Hvis biler fra Maggiore (ejet af Avis), Sicily By Car, Keddy by Europcar, Budget, Sixt, Europcar, Avios Rent-A-Car, Green Motion, Thrifty eller hertz ikke er væsentligt dyrere, kan den samlede pris ofte ende med at være den samme eller lavere hos 'ikke-lavpris' selskaberne. Se mere under 'lejebetingelser' på de enkelte billeje-tilbud.

Især Rhodium billeje Italien (Goldcar) anvender en 'Ryanair-strategi' , hvor der tillægges mere eller mindre skjulte gebyrer til lejeprisen. Gebyrer, som eksempelvis Rhodium/Goldcar brændstof-afregmnings-service (som ikke kan undgås). Goldcar får da også uforholdsvis mange klager fra kunder på dén konto. 

Anbefaling ved biludlejning Fiumicino - lej den billigste bil i Rom
Lej den billigste bil du kan finde i Rom, og glæd dig over at den passer fint til Roms tætte trafik, ikke mindst når der skal parkeres.

Hvis du vælger Goldcar/Rhodium, så forvent lang kø ved skranken og en del gebyrer - til gengæld er listeprisen for lejen ofte meget lav.  

I Rom er den billige bil desuden ikke i så udpræget grad i de langfingredes søgelys. Husk dog alligevel altid at fjerne alt af værdi fra din udlejningsbil og undgå så vidt muligt at vise til omkringstående at bagagerummet er fyldt med oppakning. Åben for eksempel aldrig bagklappen på din lejebil for at lægge passet i kufferten, for derefter at gå fra bilen. Det betragtes i Italien, i lighed med mange andre lande, som en direkte "invitation" til indbrud i lejebilen.

Søg billig lejebil i Rom


Billeje i Rom lufthavn (Fiumicino - FCO) - gode råd om at leje bil i Rom
Artikel: Billeje i Rom lufthavn (Fiumicino - FCO) - gode råd om at leje bil i Rom
Artikel senest revideret: onsdag, juni 10 2015
Emner: , , , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar