Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

Billeje Stavanger Lufthavn - tilbud på lejebil i Stavanger-Sola lufthavn

Søg billig billeje i Stavanger, Norge

Den tredjestørste lufthavn i Norge målt på passagerer er Stavanger-Sola lufthavn i amtet Rogaland. Et amt i Norge kaldes et fylke på norsk, og Stavanger er Rogaland fylkes største by.

Stavanger er kendt for sin olieindustri og er én af de rigeste byer i Norge. Olieselskabet Statoil har hovedkvarter i Stavanger forstaden Forus, og byen er også kendt som finanscentrum, herunder eksempelvis med hovedsædet for investeringsselskabet Skagen Fondene.

Stavanger er en populær turistby, hvor man blandt andet kan vælge mellem et meget stort antal gourmet-restauranter byens størrelse taget i betragtning. I år 2008 var Stavanger europæisk kulturby sammen med Liverpool.

Stavanger-Sola Airport - SVG er civil, men har også en militær del. Såvel Norges søredningstjeneste som forsvarsalliancen NATO har faciliteter i Stavanger.

Se også: Kørsel i Norge

Billeje Norge - dyrt også i Stavanger
I Stavanger lufthavn finder man bl.a. billeje-selskaberne Avis-Rent-A-Car, Sixt, Hertz, Europcar og Budget Bilutleie.

Konkurrencen om kunderne er som ved mange andre norske lokationer (billeje Norge generelt) relativt begrænset, og priserne er derfor ofte næsten ens fra det ene selskab til det andet.

Det kan dog som regel betale sig på forhånd at booke udlejningsbil i Stavanger lufthavn på nettet. Kommer man direkte hen til billeje-skranken fra flyet uden at have bestilt bil på forhånd, er man stort set sikker på at få den noget højere ‘walk in’ pris.

Stavanger biludlejning i Sola lufthavn
Som det er normalt ved billeje i Norge får man heller ikke noget forærende i Stavanger lufthavnen i Sola.

Den mindste udlejningsbil (Peugeot 107, Toyota Aygo eller lignende) koster som regel aldrig under 2500 danske kroner for en uges billeje i Norge.

I Stavanger lufthavn kan man dog af og til få den næstmindste udlejningsbil (Peugeot 206/207, VW Polo, Opel Corsa eller lignende) for stort set samme pris. Det kan være en fordel, da de allermindste biler ikke har plads til 4 voksne med bagage.

Man kan endda være heldig til en beskeden merpris (eller som kampagnetilbud til samme pris) at finde en VW Golf størrelse udlejningsbil. Det er ofte en Ford Focus eller Opel Astra i Norge.

Skal man udpege en billig udlejningsbil i Stavanger, er en lille prestigemodel (Audi A4, Mercedes C-klasse eller BMW 3-serie) ikke voldsom dyr fra omkring 4300 kroner for en uges billeje i Stavanger-Sola lufthavnen.

VIGTIGT: Kilometerbetaling ved billeje i Norge
Bemærk at der ligesom i Danmark forekommer kilometer-betaling ved billeje i Norge.

Det normale er 250 ‘gratis’ kilometre per dag - herefter tæller taxameteret med typisk mellem 4 og 5 norske kroner per kilometer afhængig af bil-størrelse. Se mere under ‘prisdetaljer’ på det enkelte billeje-tilbud.

Det sker, men det mere sjældent i Stavanger-Sola lufthavn, at man kan finde en udlejningsbil uden kilometerbetaling. Disse biler er ikke nødvendigvis de mindste og billigste biler, men hvis man skal langt kan det betale sig at checke ‘prisdetaljer’ på mellemklasse-bilerne.

Med bussen ind til Stavanger by fra lufthavnen
Har man ikke brug for en bil, kan man vælge at tage bussen fra Stavanger-Sola lufthavnen ind til centrum.

Det tager en lille halv time og koster 90 norske kroner (pris nov. 2010) for voksne. Der er halv pris for børn og mulighed for familiebillet.

Se mere på: www.flybussen.no/stavanger

Fly til Stavanger fra Danmark
SAS flyver på ruten København-Stavanger og selskabet Danish Air Transport på ruterne Billund-Stavanger og Esbjerg-Stavanger.

Find billigste pris på billeje i Stavanger lufthavn


Billeje Stavanger Lufthavn - tilbud på lejebil i Stavanger-Sola lufthavn
Artikel: Billeje Stavanger Lufthavn - tilbud på lejebil i Stavanger-Sola lufthavn
Artikel senest revideret: onsdag, maj 11 2016
Emner: , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar