Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

Vagar lufthavn - fly til Færøerne og transport med bus, taxi eller lejebil videre til Torshavn

Færøernes eneste lufthavn hedder Vagar Lufthavn og er de selvstændige atlanterhavsøers vigtigste trafikforbindelse til omverdenen.

Se også: Sammenlign Vagar billeje-priser fra lufthavnen

Kia Optima 2015

Det sker at man kan leje en Kia Optima / Kia Magentis mellemklassebil for næsten samme pris som billigste udlejningsbil i Vagar Lufthavn.

Færøerne ligger på 62 grader nordlig bredde og 7 grader vestlig længde. Nærmeste naboer er befolkningen på Shetlandsøerne sydøst for Færøerne. Korteste afstand mellem Færøerne og Shetlandsøerne er ca. 300 km.

Byer på Færøerne - Torshavn og Klaksvik
På Færøerne findes der to større byer.

Torshavn er langt den største by på Færøerne med små 20000 indbyggere, hvis forstæder tælles med. Afstand fra Vagar Lufthavn til Torshavn er ca. 46 km og tager omkring 40 min. at tilbagelægge i bil.

Næststørste by på Færøerne er Klaksvik med omkring 4600 indbyggere. Klaksvik ligger på Bordø, som er én af de nordøstligste øer på Færøerne. Bordø er én af de 6 Nordøer på Færøerne og er forbundet med Østerø af Europas eneste ’bro over Atlanterhavet’.

Det er således muligt at køre hele vejen fra Vagar Lufthavn til Klaksvik. Turen i bil tager mellem 1 time og et kvarter til halvanden time for de ca. 83 km (afstand Vagar Lufthavn til Klaksvik).

Tidligere ville man også have medtaget Hoyvik som én af de store byer på Færøerne, men den er efterhånden vokset sammen med Torshavn og har som bydel omkring 3800 indbyggere. Det samme gælder Torshavn-bydelen Argir med omkring 2000 indbyggere.

Se kort over Færøerne (klik igen for fuld størrelse).

Vagar Lufthavns placering
Lufthavnen på Færøerne er kendt for at være en krævende opgave for piloter - dels fordi den er bygget i ly af klipper og dels fordi landingsbanen med kun 1799 meters længde er forholdsvis kort, men dog væsentlig længere end de 1230 meter, som var længden indtil udvidelsen i år 2011.

Hertil kommer at vejret på Færøerne er meget påvirket af det omskiftelige vejr i Nordatlanten, hvilket kan medvirke til at gøre indflyvningen til Vagar Lufthavn svær.

Vagar Lufthavn blev anlagt af briterne under 2. verdenskrig, og placeringen skulle populært sagt gøre den umulig at bombe for tyskerne.

Vanskelige landinger
Der findes dog flere ligeså vanskelige lufthavne, som Vagar Lufthavn i Europa (piloter siger som regel interessante).

Blandt de mest interessante kan nævnes Innsbruck Lufthavn og Salzburg Lufthavn i Østrig, ø-lufthavnene Skiathos Lufthavn og Samos Lufthavn i Grækenland, de norske lufthavne Alta og Kirkeness i Nordnorge, London-City Airport (på grund af høje bygninger i London-området), Lugano Lufthavn i Schweiz og Funchal Lufthavn på Madeira, som er bygget tæt på klipper med en rampe til at forlænge landingsbanen ud over vandet.

Stor punktlighed i Vagar Lufthavn - fly til tiden på Færøerne
Vagar Lufthavn har på trods af hyppig tåge, kraftig vind og generelt skiftende vind- og vejrforhold en god statistik for flyafgange og ankomster.

Faktisk letter og lander 99% af alle fly på Færøerne (i Vagar Lufthavn) til tiden.

Denne imponerende statistik skyldes især de forbedrede forhold og tekniske opgraderinger efter udvidelse af landingsbanen. Hvis en landing må aflyses på grund af vejret, er der til gengæld ikke så meget andet at gøre end at flyve til Bergen i Norge eller eventuelt returnere til den oprindelige afgangslufthavn.

Lufthavnen på Færøerne ligger på øen Vagar. Der er tunnelforbindelse til Strømø.

Lufthavnsbus til Torshavn
Der findes lufthavnsbusser mellem Vagar Lufthavn og Torshavn, men mange vælger at leje bil i Vagar Lufthavn for egen hjælp at kunne udforske den fantastiske færøske natur.

En taxi-tur til Torshavn fra lufthavnen koster omkring 200 kroner. Man kan også bestille shuttle bus / transfer fra Vagar Lufthavn til enten Torshavn, Klaksvik eller en anden lokation på Færøerne. Typisk betales et fast beløb per person, og der kan ofte ved shuttle bus på Færøerne være tale om minimum 2 eller 3 personer.

I denne artikel har vi anvendt de danske betegnelser for de færøske øer. Strømø kaldes normalt for Streymoy på Færøerne, Østerø kaldes Eysturoy og Vagar/Vágar hedder egentlig Vågø på dansk eller Vágoy på færøsk.


Vagar lufthavn - fly til Færøerne og transport med bus, taxi eller lejebil videre til Torshavn
Artikel: Vagar lufthavn - fly til Færøerne og transport med bus, taxi eller lejebil videre til Torshavn
Artikel senest revideret: torsdag, maj 14 2015
Emner: , , , , , , , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar