Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

AVIS Biludlejning og Budget solgt til RAC Holding AS

AVIS Biludlejning samt Budget Biludlejning er netop blevet solgt til det norske selskab RAC Holding AS.

Der er tale om en handel der omfatter AVIS Danmark, AVIS Norge og AVIS Sverige samt Budget Bilududlejning i ligeledes Danmark, Norge og Sverige.

Den hidtidige sydafrikanske ejer Barloworld har valgt at sælge hele sin skandinaviske biludlejningsvirksomhed og RAC Holding blev valgt som den foretrukne tilbudsgiver. Transaktionen ventes gennemført i løbet af sommeren 2010 betinget af myndighedsgodkendelse samt godkendelse af AVIS Europe. Salgsprisen andrager ifølge Barloworld 170 millioner norske kroner.

Den skandinaviske biludlejningsvirksomhed drives i Norge, Sverige og Danmark via selskaberne Liva Bil AS (Norge), Riksbilar AB (Sverige) og Biludlejning i Danmark AS, Biludlejning i Danmark Leasing AS samt Mandarin AS (Danmark).

Ifølge epn.dk sker salget på et tidspunkt hvor AVIS og Budget er ramt af en reduceret volumen i biludlejningsbranchen ovenpå finanskrisen. Det udtaler adm. direktør Per-Erik Burud, der er direktør i Pett Kjede som er medejer af RAC Holding AS, der desuden ejes af Service Kontor A/S samt Dag Andre Johansen A/S.

Nyligt har AVIS Danmark lukket en række kontorer i Danmark og den nye investorgruppe mener at de seneste års restrukturering af AVIS og Budget betyder at selskaberne nu er godt positionerede til at blive lønsomme på ny. AVIS er fortsat et af de største udlejningsselskaber i Danmark og vil fortsat være under daglig ledelse af Dag Andre Johansen, der er medejer af RAC Holding, og har 15 års erfaring som ansat i virksomheden.

Pt. har AVIS og Budget i Skandinavien samlet en bilflåde på cirka 15.000 biler - heraf ca. 8000 egne udlejningsbiler og 7000 udlejningsbiler, der udlejes via franchise-kontorer. Totalt har virksomhederne ca. 400 udlejningskontorer i Skandinavien.


AVIS Biludlejning og Budget solgt til RAC Holding AS
Artikel: AVIS Biludlejning og Budget solgt til RAC Holding AS
Artikel senest revideret: tirsdag, juni 30 2015
Emner:

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar