Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

Avis i budkrig med Hertz om Dollar Thrifty

Efter at Hertz i sidste uge viste interesse for at fusionere med Dollar Thrifty er konkurrenten Avis Budget Group nu også kommet på banen.

Direktør og bestyrelsesformand Ronald Nelson fra Avis Budget Group udtaler at Avis er klar til at komme med et markant højere bud på Dollar Thrifty.

I sidste uge offentliggjorde Dollar Thrifty et bedre kvartalsresultat end ventet, og aktiekursen er på ny steget markant.

Faktisk var aktiekursen på Dollar Thrifty i marts 2009 under $1, mens kursen nu har rundet $50. Alene den 3. maj 2010 steg aktiekursen 15%.

Dollar Thrifty har hovedkontor i Tulsa, Oklahoma og har primært fokus på udlejning af feriebiler i USA. Dollar blev grundlagt i 1965 og var fra 1990 - 1997 ejet af Chrysler.

Hertz, der har hovedkontor i Park Ridge, New Jersey, er pt. verdens største biludlejningsselskab målt på antal udlejningsstationer. Hertz ejer også Advantage Car Rental.

Avis Budget har i de senere år kæmpet med underskud, hvilket har medført adskillige nedskæringer og prisstigninger. Senest har Avis lukket 12 kontorer i Danmark.

Avis har også ved tidligere lejlighed vist interesse for at overtage Dollar Thrifty, og de kommende uger vil sandsynligvis vise om det bliver Hertz eller Avis, der fusionerer med Dollar Thrifty.


Avis i budkrig med Hertz om Dollar Thrifty
Artikel: Avis i budkrig med Hertz om Dollar Thrifty
Artikel senest revideret: tirsdag, maj 26 2015
Emner: , , , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar