Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

Berlin flyrute fra Billund - Air Berlin flyver til Tegel Lufthavn i Tyskland fra april 2015

Berlin er blevet danskernes mest populære ferieby.

Det er let at nå til Berlin og tilbage til Danmark på forlænget weekend, og der er masser af oplevelser i den pulserende storby for både børn og voksne.

Ikke blot har mange danskere investeret i lejligheder i det gamle Østberlin, men også weekendture med hotelophold i Berlins centrum er blevet en fast del af manges årlige ferieprogram.

Så mange er de danske turister at man på den centrale Alexanderplatz i Berlin dårligt kan bevæge sig rundt uden ind imellem at høre dansk tale.

Europcar Berlin Alexanderplatz

Stort Europcar billeje-kontor midt i Berlin på Alexanderplatz © Foto: Guide-Billig-Billeje.dk.

Se også: Lej billig bil, når du er i Berlin

Berlin fly fra Billund
Lavprisselskabet Air Berlin har naturligvis bemærket det store dansker-rykind i Tysklands genforenede hovedstad.

Derfor sættes der fra 13. april 2015 fly in på Billund Lufthavn-Berlin-Tegel ruten. Foreløbig er der tale om en enkelt daglig afgang fra Billund til Berlin i et fly med plads til 50 passagerer, men Air Berlin er klar til at udvide på Billund-Berlin, hvis der er basis for det.

Man kan også flyve direkte til Berlin fra Københavns Lufthavn og fra Aalborg Lufthavn.

25 oplevelser i Berlin - video-forslag

Shopping i Berlin
Ét af de helt store trækplastre i Berlin er byens mange shopping-centre og forretninger.

Prisniveauet i Berlin er under det danske, men endnu bedre er at udvalget er langt større i Berlin end i København, og byen har desuden en stor 'alternativ' scene med mere usædvanlige tilbud af enhver slags.

De fleste Berlin-rejsende vil allerede kende Alexa på Alexanderplatz og KaDaWe på Kurfürstendamm (Charlottenburg). Ét af de nyere shoppingcentre i Berlin er Mall of Berlin, som åbnede ved Potzdamer Platz i 2014.

Billig shopping i Berlin kan findes på Hackischer Markt, hvor byens ungdom flokkes til tilbuds-jagt. Tag til Hackischer Markt med S-Bahn. Pladsen ligger lige ved stationen Hackischer Markt i det gamle Vestberlin.

De dyreste mærker som eksempelvis Boss, men også mange billigere ligger som perler på en snor (hvis man er i humør til shopping i Berlin) på Friedrichstrasse tæt på Check-point Charlie (U-Bahn Kochstrasse).


Berlin flyrute fra Billund - Air Berlin flyver til Tegel Lufthavn i Tyskland fra april 2015
Artikel: Berlin flyrute fra Billund - Air Berlin flyver til Tegel Lufthavn i Tyskland fra april 2015
Artikel senest revideret: lørdag, marts 21 2015
Emner: , , , , , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar