Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

Billigste solferie i Europa - tips til sommerferie 2017

Britiske Post Office Money har for 11. år i træk set på, hvor man billigst kan holde sommerferie i Europa (dvs. i Sydeuropa).

Undersøgelsen tager udgangspunkt i en sammenligning af de mest essentielle varer, som britiske turister typisk køber på sommerferie ved solkysten.

Alle destinationer i undersøgelsen er kendte europæiske strandferie resorts eller øer med gode muligheder for bade- og solferie.

Solferie - hvor er det billigst at holde ferie?
I undersøgelsen indgår priser på følgende: 3-retters middag for 2 på restaurant, frokost for 2 på restaurant, en kop kaffe på café, en flaskevand, en cola, et glas vin (skænket), en flaske vin samt solcreme, en (engelsk) avis og …sørme også en myggespray.

Sunny Beach Bulgaria - Cheapest Beach Holiday in Europe

Sunny Beach, Bulgarien – flotte strande og meget rimelige priser.

Baseret på de indsamlede priser blev de forskellige solferie-destinationer delt ind i tre pris-grupper målt på samlet pris af ovenstående indkøbte produkter:

  1. Billigste solferie destinationer – med samlet pris under 700 kroner (£80)
  2. Næstbilligste solferie destinationer - med samlet pris mellem 700 og 880 kroner (£80-£100)
  3. Dyreste solferie destinationer – med samlet pris over 880 danske kroner (over £100)

Resultatet af undersøgelsen herunder, giver som forventet store udsving med Kroatien, Bulgarien, Portugal, Tyrkiet og Cypern som nogen af de billigste sommerferie-lande i 2017 (i Europa).

Mere overraskende er den store spredning på billigste og dyreste solferie-destinationer inden for lande som Spanien og Portugal.

Billig strandferie – spar penge på solferie i Bulgarien, Portugal og Spanien
Prisen på en kop kaffe er billigst i det sydlige Portugal på Algarve-kysten. Portugal er også landet, hvor vin er billigst.

Samlet set er Sunny Beach i Bulgarien imidlertid langt billigst. Total-prisen for ovenstående indkøb var under 350 kroner i Sunny Beach.

Næstbilligst i Post Office undersøgelsen var Algarve i Sydportugal; og med Costa del Sol i Spanien på tredjepladsen.

Blandt de billige solferie-destinationer er Limissol på Cypern og Porec ved Adriaterhavskysten i Kroatien tættest på at ramme 700 kroner for de samlede indkøb.

Hvor er det billigst at holde ferie i Europa i 2017?
Se listen over de billigste solferie-destinationer (sommerferie ved stranden) i Europa.

  • Sunny Beach, Bulgarien – 328 kroner (£37.33)
  • Algarve, Portugal – 513 kroner (£58.38)
  • Costa del Sol, Spanien – 534 kroner (£60.65)
  • Marmaris, Turkiet – 600 kroner (£68.13)
  • Paphos, Cypern – 654 kroner (£74.32)
  • Costa Blanca, Spanien – 665 kroner (£75.56)
  • Porec, Kroatien – 696 kroner (£79.08)
  • Limassol, Cypern – 703 kroner (£79.89)

Sommerferie 2017 i mellem-priskategori – Grækenlands fristelser
Grækenland dominerer de mellem-dyre destinationer:

  • Kreta, Grækenland – 720 kroner (£81.84)
  • Zante, Grækenland – 725 kroner (£82.36)
  • Kefalonia, Grækenland – 742 kroner (£84.29)
  • Mallorca, Spanien – 783 kroner (£88.98)
  • Korfu, Grækenland – 792 kroner (£90.05)
  • Sliema, Malta – 839 kroner (£95.31)
  • Lissabonkysten (Cascais, Estoril m.fl.), Portugal 874 kroner – (£99.33)

Lissabonkysten består af en lang række små kystbyer vest for den Portugisiske hovedstad, som dog selv (Lissabon by) er en storbyferie-destination uden strand. På kysten fra Lissabon vestpå til den berømte Guincho strand ligger de små ferie-oaser som perler på en snor, og på den anden side af Targus floden finder man Costa Caparica ferieområdet – også tæt på Lissabon.

Dyreste strand-destinationer til solferie per sommer 2017 i Europa
De mindst billige sommerferie 2017 destinationer var følgende:

  • Zadar, Kroatien – 958 kroner (£108.89)
  • Nice, Frankrig – 1026 kroner (£116.64)
  • Sorento, Italien – 1043 kroner (£118.51)
  • Ibiza, Spanien – 1153 kroner (£131.02)

Differencen mellem dyreste og billigste sommerferie er slående.

Uden for prissammenligningen ligger naturligvis rejsen og overnatning/accomodation.

Er man interesseret i at spare penge, kan det i høj grad betale sig at gå efter tilbud på rejser til en billig solferie-destination.

Alle priser er omregnet fra britiske pund til danske kroner med kurs 8,80.

RELATERET ARTIKEL

Gran Canaria mest populære charter-destination i 2016 - Top-10 charterferie.


Billigste solferie i Europa - tips til sommerferie 2017
Artikel: Billigste solferie i Europa - tips til sommerferie 2017
Artikel senest revideret: fredag, april 21 2017
Emner: , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar