Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

Bilsalg 2016 - stor fremgang til Jeep, Porsche, Jaguar og DS (luksus-Citroen)

Det første halvår af 2016 har budt på nye rekorder stort set hver eneste måned.

Bilsalg 2016 (januar til juni) har specielt været godt for importører af special-mærker uden dog at importører i den absolutte luksusklasse af Ferrari, Lamborghini, Bentley, Aston Martin og andre deciderede millionær-biler har haft et specielt godt halvår.

Jaguar F-Pace

The Cat is Out: Best looking SUV (maybe ever) - Jaguar F-Pace.

Største fremgang i første halvår - bilsalg 2016
Følgende 5 niche-bilmærker har øget salget af nye biler i Danmark med over 100% i.f.t. jan-juni 2015:

  • Jeep - op med 377% til 62 biler
  • DS - op 201% til 499
  • Jaguar - op med 102% til 115 biler
  • Ferrari - op med 133% til 7 biler (en Ferrari FF, 2 California og 4 Ferrari 488)
  • Porsche - op med 100% til 62 biler

Jeep
Jeep har med den relativt nye Jeep Renegade en ægte life-style bil i programmet til rimelige penge. Renegade bygger på Fiat 500X og samproduceres på Fiat-Melfi fabrikken i Italien.

Priserne i Danmark på Jeep Renegade starter ved ca. 280.000 kroner for at kunne kalde sig ejer af en ny Jeep på danske plader.

DS
Storsællert hos DS (luksus-mærke hos Citroen) er den lille DS-3.

Citroen putter en omdrejningsvillig lille motor i DS 3’en. Vælger man turbo-benzin udgaven, er der tale om den ‘gamle’ Mini Cooper S motor, som hvis man kan leve med lidt højt olieforbrug og en tendens til at ville kaste ‘timing chain’ kæden gennem en svag plastik-liner, er en fantastisk lille kraftkarl.

Billigste DS-3 koster fra ca. 220.000 kroner.

Jaguar
Det fornemme britiske bilmærke har I mange år levet en hensygnende tilværelse i Danmark med et model-program, som var for dyrt til for alvor at kunne tiltrække kunder.

Jaguar XE har så småt ændret danskernes syn på Jaguar, og store friværdier har sikkert også gjort deres virkning.

Billigste alternativ til en gammel model BMW 3-serie eller en kedeligt facelifted ny Audi A4 kan fås fra ca. 520.000 kroner før ekstraudstyr.

Jaguar har desuden sin nye F-Pace på banen. Det traditionsrige bilmærkes første SUV koster i Danmark fra 665.000 kroner (før udstyr). Jaguar F-Pace er nok den kønneste SUV på markedet i 2016 og i den forstand er den faktisk en billig Jaguar.

Man kommer dog ikke gratis til en veludstyret Jaguar F-Pace. Eksempel: Power Tailgate (standard på Honda Accord Tourer siden 2003) koster 9300 kroner.

Tesla-salg styrtdykker i Danmark
Største fald står nytilkommer Tesla for. Den førende producent af batteribiler har solgt mindre end 1/6 nye biler i Danmark i første halvår at 2016 i.f.t. første halvår af 2015.

Det er et meget skuffende Tesla-resultat forårsaget af ændrede afgiftsregler - men kunne have været endnu værre, da den nye problematiske, men stadig eftertragtede Tesla X solgte hele 31 gange (ud af samlet 78 nye Tesla-biler) i januar-juni 2016.


Bilsalg 2016 - stor fremgang til Jeep, Porsche, Jaguar og DS (luksus-Citroen)
Artikel: Bilsalg 2016 - stor fremgang til Jeep, Porsche, Jaguar og DS (luksus-Citroen)
Artikel senest revideret: tirsdag, juli 19 2016
Emner: , , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar