Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

British Airways vil flyve til tiden - tilladte håndbagage mål reduceres per 18. august 2015

British Airways strammer op på reglerne for den tilladte mængde håndbagage ombord på deres flyvninger.

Som et led i at kunne opfylde kundernes primære ønske om flyafgange til tiden, har British Airways søgt efter nye muligheder for at kunne sikre en hurtig og effektiv ombordstigning og efterfølgende flyafgang, uden at skulle bruge tid på at omarrangere de rejsendes private håndbagage, i form af kufferter, tasker og poser, i flyets bagagebokse over sæderne.

Mindre computertaske mål - British Airways
Selvom British Airways (BA) allerede tillader en stor mængde håndbagage per passager i kabinen, i modsætning til stort set alle andre flyselskaber, har man alligevel valgt at skære lidt ned.

Hurtigt overblik over British Airways’ håndbagageregler gældende fra 18. august 2015:

  • Det er tilladt at medbringe to stykker håndbagage.
  • Personlig taske / laptop taske må ikke overstige 40x30x15cm og skal ligge under sædet foran.
  • Kabinekuffert eller anden taske (inklusive hjul, håndtag etc.) må ikke overstige 56x45x25cm og skal være i bagageboksen over flysæderne.
  • Poser med duty-free eller andre løsdele, skal opbevares i kabinekuffert.
  • Håndbagage må maksimalt veje op til 23 kg. per styk, alt inklusive.

I praksis betyder det, at personlig håndbagage som skuldertaske eller computertaske fremover kun må have følgende dimensioner: 40x30x15cm. For eksempel er en 17 tommer bærbar PC 43 cm bred.

Duty-free varer skal ned i kabinekufferten hos BA
Det er 5-6 centimeter kortere på alle leder og kanter, end de nuværende tilladte mål. Desuden må man heller ikke længere medbringe en pose eller to med duty-free varer udover de to tilladte stykker håndbagage. Poser og andre løsdele skal fremover kunne være i medbragte kabinekuffert/taske.

Mål og dimension på kabinekufferten forbliver dog uændret på 56x45x25cm og begge stykker håndbagage må stadig veje op til 23 kg.

Man skal også som passager undersøge, om et eventuelt videregående fly tillader den høje mængde håndbagage (hvis ikke den videre transport foregår med British Airways eller American Airlines).

Hvis British Airways mener, at der kommer for meget håndbagage ombord på grund af travlhed, kan man ved gaten opleve, at blive bedt om at indchecke kabinekuffert/taske, som ved ankomst skal afhentes ved bagagebåndet i ankomsthallen.

British Airways håndbagage regler overholdes ikke altid
British Airways har gennem længere tid bemærket, at passagerer ikke længere overholder det, som flyselskabet selv kalder ”a generous free hand baggage allowance”, men har tvært imod oplevet, at flere og flere medbringer endog meget mere end den tilladte og generøse mængde håndbagage i flykabinen.

Den mindre, tilladte størrelse på håndtasker og computertasker (personlige tasker) skulle ifølge BA bevirke, at mere bagage kan være under sæderne foran passagerne, fremfor i de altid trængte taskeskabe over flysæderne.

Overtræder passagerene reglerne om håndbagage hos British Airways for fremtiden, vil eventuel overskydende eller for tung håndbagage blive indtjekket ved gaten, og måske mod et gebyr.

Som yderste konsekvens skal man måske investere i en ny og mindre laptop, for at kunne overholde British Airways nye krav.


British Airways vil flyve til tiden - tilladte håndbagage mål reduceres per 18. august 2015
Artikel: British Airways vil flyve til tiden - tilladte håndbagage mål reduceres per 18. august 2015
Artikel senest revideret: mandag, august 17 2015
Emner: ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar