Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

Danmarks billigste nye bil - Chevrolet Spark minibil til 60000 kroner er billigste bil i Danmark i 2014

Chevrolet mærket forlader Europa med udgangen af år 2014.

Der gøres midt i januar 2014 imidlertid et ihærdigt forsøg på at holde dampen oppe på salget af nye Chevrolet biler i Danmark indtil det sidste.

Se også: Chevrolet lukker i Europa.

Chevrolet Spark - billgste bil i Danmark i 2014

Chevrolet Spark minibil er Danmarks billigste nye bil © Foto: Guide-Billig-Billeje.dk

Chevrolet Spark 1,0 LA 5-dørs til 59.900 kroner - Billigste nye bil i Danmark
Som slagtilbud og Danmarks billigste bil sælger Chevrolet forhandlerne i starten af 2014 en skrabet udgave af Chevrolet Spark til kun 59.900 kroner.

Det er suverænt Danmarks billigste bil og sætter med 10.000 kroner under nærmeste konkurrenter Ford Ka og Suzuki Alto nye standarder for hvor lav pris, det er muligt at sælge en ny bil for.

Chevrolet Spark er en fornuftig lille bil med 5 døre. Motoren er en 4-cylindret rækkemotor med 68 hestekræfter, og da bilen vejer omkring et ton (1000 kg), er der ikke tale om den kvikkeste minibil.

Man får ESP, 6 airbags og en pæn benzinøkonomi på gennemsnitligt 20 km/l med i købet - samt ikke at foragte en halvårlig grøn afgift på kun 290 kroner.

Se også: Ford Ka er Danmarks billigste bil (februar 2014) 

Minibiler i bilsalg top 10 i Danmark
Med den nye prisnedsættelse (så længe lager haves skriver Chevrolet Bøgsted A/S), er der sat endnu mere gang i prisfaldet på brugte minibiler.

I Danmark er der nemlig solgt et helt astronomisk antal minibiler/mikrobiler i det såkaldte A-segment siden loven om registreringsafgift på biler blev fundamentalt ændret i år 2007.

Se også: Mest solgte biler i Danmark 2013.

Chevrolet Spark blev introduceret i år 2010, og allerede i 2011 blev den lille sydkoreansk-producerede minibil Danmarks mest solgte bil med 5.720 enheder.

Chevrolet Spark startede i Danmark som bilmodellen Daewoo Matiz i slutningen af 1990’erne. Senere tog Daewoo navneforandring til Chevrolet på de europæiske markeder.

Priser for Chevrolet Spark 1,0 i Europa - Danmark billigere end Tyskland
Prisen for billigste Chevrolet Spark i Tyskland er per januar 2014 opgivet til 8.990 euro svarende til ca. 66.950 kroner. Hermed er Chevrolet Spark én af de unikke biler, hvor basisprisen inklusiv afgift er lavere i Danmark end i Tyskland.


Danmarks billigste nye bil - Chevrolet Spark minibil til 60000 kroner er billigste bil i Danmark i 2014
Artikel: Danmarks billigste nye bil - Chevrolet Spark minibil til 60000 kroner er billigste bil i Danmark i 2014

Emner: , , , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar