Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

Europcar har købt Goldcar - billejebranchens problembarn i eksempelvis Mallorca Lufthavn

Den verdensomspændende billeje-gigant Europcar har købt Goldcar; ét af de mellemstore biludlejningsselskaber i Europa.

Prisen for det fremadstormende Spanien-baserede lavpris-selskab er opgivet af den franske avis Le Monde til 550 millioner euro svarende til omkring 4 milliarder danske kroner.

Goldcar havde i 2016 en omsætning på 240 millioner euro og et driftsresultat før skat, afskrivninger og finansielle omkostninger på 48 millioner euro.

Goldcar Spanien

Mange klager over Goldcar – men bookingerne strømmer ind alligevel © Foto: Guide-Billig-Billeje.dk

Høj pris for Goldcar
Goldcar har gennem de senere år ekspanderet aggressivt i blandt andet Italien, Portugal, Frankrig, Grækenland, Rumænien og Kroatien med lave listepriser og høje takster for alskens gebyrer. Hovedforretningen er dog stadig hjemlandet Spanien og ikke mindst de spanske ferieøer Mallorca, Tenerife, Gran Canaria, Fuerteventura med flere.

En del af Goldcars indtægter kommer fra voldsomt høje priser (forsikringspræmier) for tegning af ekstra forsikring (Cobertura Super Relax) ved Goldcar skranken. Det er en klar taktik fra Goldcars side at tvinge så mange kunder, som muligt, til at tegne ekstra forsikring ved skranken.

Umiddelbart virker Europcar købsprisen for overtagelse af Goldcar meget høj for en virksomhed, som sandsynligvis ikke eller næsten ikke tjener penge på kerneydelsen billeje.

VW Golf leje

Populær lejebil i Spanien - VW Golf.

Low cost billeje med Goldcar
Goldcar er i Danmark først og fremmest kendt for ved behændigt at afvise VISA-Dankort at tvinge danskere, som ikke besidder andet end VISA-Dankort, til at tegne en ekstra dyr forsikring ved skranken.

Se også: Sådan snyder Goldcar danskere med VISA-Dankort.

Der er desuden ingen hæmninger hos Goldcar hvad angår opkrævning af diverse gebyrer. Man tager hos Goldcar ekstra for diesel-biler (selv om kunden eventuelt ikke har bestilt en sådan), og det såkaldte benzin-gebyr (for afregning af benzin) er sommeren 2017 nået op på 44 euro for at leje en VW Golf i Alicante Lufthavn. Se screen-shot af betingelser nedenfor.

Goldcar benzinpris meget dyr

44 euro i benzingebyr i Alicante Lufthavn for en VW Golf lejebil - svarende til 325 kroner.

Guide-Billig-Billeje.dk har især oplevet problemer med Goldcar i Mallorca Lufthavn, i Alicante Lufthavn og i Malaga Lufthavn.

Aldrig har redaktionen oplevet et biludlejningsselskab med tilnærmelsesvis så mange klager, som Goldcar, set over perioden 2009-2017.

Det skal dog siges at Goldcars listepriser ofte er lave, men man skal se sig rigtigt godt for, hvis man vælger at leje bil hos Goldcar

Markedsføringen fungerer derimod upåklageligt. Det er dog Guide-Billig-Billeje redaktionen uforståeligt at Goldcar opnår relativ gennemsnitlig vurdering/ratings på eksempelvis Trustpilot.

Som følge af populariteten via kundernes fokusering på billig basispris (og mindre fokusering på gebyrer), kan man, hvis man har en booking hos Goldcar i Mallorca Lufthavn eller i Malaga Lufthavn, som regel påregne en anseelig kø-tid for udlevering af bil.

RELATEREDE ARTIKLER:


Europcar har købt Goldcar - billejebranchens problembarn i eksempelvis Mallorca Lufthavn
Artikel: Europcar har købt Goldcar - billejebranchens problembarn i eksempelvis Mallorca Lufthavn
Artikel senest revideret: onsdag, juni 21 2017
Emner: ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar