Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

Finnair Helsinki-rute fra Billund Lufthavn i april 2016

Sun-Air of Scandinavia forsøgte i en 5-årig periode at få økonomi i Billund-Helsinki ruten, men måtte i 2011 kaste håndklædet delvist i ringen og flyttede i stedet Finland-ruten til Aarhus Lufthavn.

Heller ikke Aarhus-Helsinki var imidlertid rentabel, og Sun-Air stoppede de direkte flyvninger til Finland fra det jyske i starten af 2012.

Ny rute til Helsinki Lufthavn fra Billund
I foråret 2016 forsøger Finnair, hvor Sun-Air måtte give op.

Fra april vil det være muligt at flyve fra Billund med Finnair direkte til Helsinki Lufthavn - HEL; også kendt som Helsinki-Vantaa Airport.

Finnair lægger ambitiøst ud med daglige afgange alle ugens dage enten kl. 12.10 eller kl. 20.10 (tirsdag, torsdag og lørdag) fra Billund.

Der indsættes brasiliansk byggede Embrear E170 og E190 fly med plads til mellem 76 og 100 passagerer. Finnair har 12 af disse; alle på vingerne hos datterselskabet Nordic Regional Airlines.

Fra Helsinki er der gode flyforbindelser med Finnair og andre flyselskaber til Ruslands store byer, og desuden Finnair-ruter til en lang række destinationer i østen; herunder til Bangkok, Beijing, Hong Kong, Osaka, Seoul, Shanghai, Singapore og Tokyo.

Finnair håber uden tvivl på øget belægning på langdistanceruterne til østen ved at tilbyde den direkte forbindelse fra Billund til Helsinki.

Finland presset af Ruslands krise
Den økonomiske smalhals i Rusland har stor effekt i Finland, som traditionelt har haft en stor samhandel med russerne.

Man er derfor i lyset af økonomiske blokader (begge veje) mellem EU-lande og Rusland nødt til at søge nye kunder. Finlands virksomheder betragter i stor udstrækning Danmark som et nærmarked, som må udnyttes bedre.

Billeje Finland fra Helsinki Lufthavn
For danske turister og forretningsfolk med ærinde i Finland, er der relativ billig billeje til rådighed i Helsinki Lufthavn.

Se aktuelle priser på lejebil i Helsinki Airport

Det er økonomisk mest fordelagtigt at vælge en mellemklassebil ved billeje i Helsinki Lufthavn. Besparelsen ved at booke én af de mindste lejebiler er ofte stort set ikke eksisterende.

Lej en VW Golf eller en Opel Astra fra omkring 2000 kroner per uges Finland billeje.

En stationcar (Opel Astra eller Ford Focus) koster typisk kun omkring 500 kroner ekstra per uge i forhold til en standardbil.

Langt de fleste udlejningsbiler i Finland har ubegrænset fri kilometer inkluderet i prisen.


Finnair Helsinki-rute fra Billund Lufthavn i april 2016
Artikel: Finnair Helsinki-rute fra Billund Lufthavn i april 2016
Artikel senest revideret: mandag, august 24 2015
Emner: ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar