Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

Nye Ryanair ruter fra Hamborg

Ryanair har offentliggjort, at de vil åbne fem nye ruter fra Hamborg i løbet af det forestående halve år. Ryanair har i forvejen to ruter fra Hamborg, som begge går til Portugal - nærmere betegnet Lissabon og Porto. De fem nye destinationer ligger alle i Spanien i henholdvis Malaga, Barcelona, Alicante, Palma de Mallorca og Madrid.

Palma de Mallorca ruten åbnes først i sommeren 2016, hvorimod de fire andre åbner i løbet af vinteren. Det er forståeligt, hvorfor Ryanair gerne vil have del i de passagerer, der flyver til Palma de Mallorca. Destinationen er nemlig den mest populære europæiske fra Hamborg med 715.000 passagerer årligt.

Ryanairs plan er, at have daglige afgange til Lissabon, Barcelona og Madrid, og 3-5 ugentlige afgange til de resterende destinationer. Hamborg Lufthavn, der sidste år havde 14,8 millioner passagerer, har estimeret at omkring 236,800 danskere flyver fra den nordtyske lufthavn.

 

 

Ryanair i Billund
Det irske flyselskab fik gjort sig selv bemærket af mange i Danmark, efter deres konflikt med de danske fagforeninger. En konflikt som endte med at Ryanair valgte at lukke deres base i Billund. Det forventes at antallet af Ryanair ruter fra Billund falder fra næste sommer, men som Billunds marketingschef Jesper Klausholm udtaler, så kender Billund ikke til flyselskabets sommerprogram for 2016.

Han mener at hvis den danske lufthavn kan tilbyde samme ruter, som Hamborg kan, er truslen ikke stor hvad angår de nye tyske ruter. Hvis det dog skulle ske, at nogle af de ruter, Ryanair åbner fra Hamborg ikke findes fra Billund, kunne vestjyderne godt finde på at køre til Hamborg og flyve derfra.

Som det ser ud i øjeblikket tilbyder Hamborg fly til Lissabon, Porto og Madrid. Netop disse ruter bliver ikke tilbudt i Billund. Selv siger Klausholm, at det ikke vil ryste synderligt på konkurrencesituationen, da mange danskere - specielt sønderjyder ofte kører til Hamborg for at flyve med EasyJet eller Airberlin.

Irske planer i Tyskland
Michael O’Leary, formand for Ryanair, har løftet sløret for flyselskabets planer i Tyskland. Helt overordnet set er planen at øge markedsandelen fra 5% til 20% i Tyskland. I Hamborg alene vil den irske forretningsmand øge antallet af passagerer til 500.000. Til sammenligning har Ryanair 350.000 passagerer fra og til Billund årligt.

Det er dog værd at nævne, at Tyskland er et meget konkurrencepræget marked med mange eksisterende lavprisselskaber som Condor, EasyJet, Airberlin, Germanwings og TUIfly. Norske Norwegian og Spanske Vueling befinder sig også på det tyske marked for lavprisflyselskaber. 

ryanair flyrute portugal hamburg lissabon


Nye Ryanair ruter fra Hamborg
Artikel: Nye Ryanair ruter fra Hamborg
Artikel senest revideret: torsdag, september 10 2015
Emner: ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar