Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

Hertz opsiger samarbejdet med Ryanair - som også taber i arbejdsretten i Danmark

Lavpris-selskabet Ryanair har ikke haft den letteste start på sommerferien.

Den 2. juli 2015 lod den mangeårige amerikanske partner Hertz Billeje forstå at samarbejdet med Ryanair ophører øjeblikeligt på grund af kontraktbrud.

De allerede bookede biler via Ryanair-Hertz hjemmesiden gennemføres, men nye lejeaftaler indgås ikke.

Hertz og Ryanair havde ellers for nyligt fornyet aftalen, som har løbet i over 10 år, men en nylig konkurrence fra andre udbydere af billeje via travel GDS’ere som Amadeus, Travelport og Sabre (som Ryanair netop har indgået aftale med) har irriteret Hertz så meget at ægteskabet Hertz-Ryanair ophører.

GDS står for Global Distribution Services og anvendes typisk af virksomheder til erhvervsrejser. Med Ryanair flysæder på eksempelvis Amadeus, vil booking-agenter kunne vælge andre billeje-leverandører i forbindelse med en Ryanair flyrejse.

Den opsagte Hertz-Ryanair aftale dækker også Hertz billig-selskabet Firefly.

Ryanair flytter base fra København til Litauen
I Danmark tabte Ryanair i starten af juli sin sag i arbejdsretten mod de danske fagforeninger, som ikke vil finde sig i at den irske lavpris-gigant opererer med Københavns Lufthavn som base uden overenskomst.

Det resulterede i at Ryanair aflyser ruten mellem København og Warszawa og flytter basen for det enlige fly, som var begyndt at overnatte i København, til Kaunas i Litauen.

Nu truer en mulig konflikt i Billund Lufthavn mellem fagforeningerne og Ryanair - og udenlandske lufthavnes fagforningsfolk holder uden tvivl øje med udviklingen i Danmark.


Hertz opsiger samarbejdet med Ryanair - som også taber i arbejdsretten i Danmark
Artikel: Hertz opsiger samarbejdet med Ryanair - som også taber i arbejdsretten i Danmark
Artikel senest revideret: fredag, juli 03 2015
Emner: , , , , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar