Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

Flere fly fra Karup Lufthavn - charterrejser med Bravo Tours og Apollo Rejser

Med navneskift til Midtjyllands Lufthavn fra og med februar 2017, er én af Danmarks mindste kommercielle lufthavne klar til at vokse.

Se også: Billeje-priser i Midtjyllands Lufthavn i Karup

I 2016 kunne Midtjyllands Lufthavn annoncere nye 2017 sommer-charter-ruter med Bravo Tours og Apollo Rejser.

Samtidig blev 2016 året, hvor antallet af DAT afgange mellem Karup og Københavns Lufthavn CPH steg betragteligt.

DAT ATR fly

DAT ATR flyet til København.

Nye rejse-muligheder fra Midtjyllands Lufthavn
Som noget nyt vil DAT (Danish Air Transport) i 2017 flyve primært golfspillere til den lille lufthavn Dundee Airport i det østlige Skotland.

Se også: Billig billeje i Edinburgh Lufthavn

Dundee ligger nord for Edinburgh, og ikke langt herfra finder man nogen af verdens kendteste golfbaner; herunder de prestigefulde St. Andrews og Gleneagles.

DAT flyver med hele tre forskellige flytyper, hvilket er usædvanligt for et relativt lille selskab. På Skotland ruten indsættes et ATR72 fly, som er den mest anvendte flytype hos DAT.

De to øvrige DAT flytyper er Airbus A320-200 og desuden to stk. ældre McDonnell Douglass MD-80 serie fly i stil med dem, SAS tidligere anvendte.

Charter fra Midtjyllands Lufthavn til Kreta og Rhodos
Charter-gæster vil i sommeren 2017 kunne tage Karup fly til henholdsvis Rhodos i Grækenland (Bravo Tours) og til Chania Lufthavn på Kreta (Apollo Rejser). Rhodos-flyet har Primera Air som operatør.

Hovedaktiviteten i Midtjyllands Lufthavn er dog stadig DAT afgangen til og fra København. DAT flyver dagligt til København. På de mest travle dage er der op til 10 afgange fra Karup til København.

For udlandsdanskere, som flyver over København til Midtjyllands Lufthavn i Karup, er det muligt at leje de billige valutabiler/tax free biler; også i Karup Lufthavn.

Se priser på udlandsdansker-biludlejning

Midtjyllands Lufthavn ejes i fællesskab af Skjern-Ringkøbing, Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Silkeborg, Skive, Struer, Viborg og Lemvig kommuner

Tidligere var Norwegian operatør på Karup-København ruten, og mange år tilbage tilhørte ruten Cimber Air.

Lufthavnen anvender det danske luftvåbens baner. I Karup kan man således være heldig at se F16 og snart også luftvåbnets nye ‘schweizerkniv’ F35. Der er dog kun helikoptere permanent stationeret i det midtjyske i form af Helicopter Wing Karup (HW KAR).


Flere fly fra Karup Lufthavn - charterrejser med Bravo Tours og Apollo Rejser
Artikel: Flere fly fra Karup Lufthavn - charterrejser med Bravo Tours og Apollo Rejser
Artikel senest revideret: fredag, maj 05 2017
Emner: ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar