Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

København-CPH på vej til at blive en lufthavn for lavpris-flyselskaber

For blot 15-20 år siden var Københavns Lufthavn berømt for sine mange ruter ud i verden til fjerne og for de fleste rejsende eksotiske destinationer.

Det var dengang at SAS lod sine passagerer fra Helsinki, Oslo og Stockholm skifte fly i København til langruterne til Asien, Mellemøsten og Amerika.

Sådan er situationen ikke længere. Københavns Lufthavn CPH er oppe mod nye stærke kunde-præferencer, der tilsiger at man ikke længere vil spilde tid på at flyve til CPH og forbinde til destinationen ud i verden.

SAS Business Lounge i CPH er still going strong.

10 år, der ændrede CPH
Gennem de sidste 10 år har situationen ændret sig fundamentalt for Københavns Lufthavn i Kastrup.

CPH har formået at vokse, men væksten er kommet fra lavprisselskaber som Ryanair, Norwegian og Easyjet - og fra traditionelle flyselskabers forsøg på at matche lavprisselskaberne på ruter til sol-destinationer som Malaga, Mallorca, Nice, og til storby-favoritter som Barcelona, London og Edinburgh. Hertil kommer naturligvis øget leasure-trafik til destinationer som USA og Thailand.

Samtidig har Amsterdam, Oslo og ikke mindst Stockholm og Helsinki øget antallet af internationale afgange med dét resultat at CPH efterlades tilbage med de danske og en del norske forretningskunder, hvis der ikke findes en direkte rute fra Oslo til den ønskede destination.

Mange business rejsende danskere fra Jylland/Fyn foretrækker endda at køre til Amsterdam-AMS Lufthavn eller (i mindre grad til) Hamburg Lufthavn-HAM for at fortsætte ud i verden derfra. Hertil kommer de mange KLM-forbindelser fra Billund og Aalborg lufthavne til Amsterdam-AMS. 

Oslo-Gardermoen (+34% hub connectivity) har fået flere langruter, men udviklingen er dog kraftigst i Helsinki (+76% hub connectivity) og i Stockholm-Arlanda (+54% hub connectivity) set over en 10-årig periode. Ovenstående udvikling for hub connectivity er 2016-tal i.f.t. 2006-tal.

Airports Council International Europe (ACI Europe) angiver i sin 2016 rapport (download PDF) at Københavns Lufthavn over 10 år har tabt på omkring 25% (minus 25%) af sin hub connectivity.

Hub connectivity er et nøgle-begreb, som kombinerer direkte og indirekte ruter til destinationen efter en formel, der tager hensyn til blandt andet rejsetid, transfertid og mulighed for transfer af baggage I lufthavnen. Se rapporten fra ACI Europe for definition.

Flere lavprisruter ud af CPH - færre langruter
I løbet af perioden 2016-2016 har Københavns Lufthavn tabt så meget terræn, hvis man måler på den såkaldte hub-konnektivitet, at SAS tidligere hoved-lufthavn anses for ‘challenged’ i rapporten fra ACI Europe.

Afgørende for uviklingen i CPH har uden tvivl været SAS beslutning om at satse mere på Oslo-Gardermoen og Stockholm-Arlanda.

Man kan anføre at ledelsen i Københavns Lufthavne nok ikke kan gøre andet end at indrette sig på de nye tider, hvis det tætte forhold til SAS ikke kan bevares.

Tiden er sandsynligvis forpasset til at bibeholde det tætte forhold til SAS, og forretningen SAS er desuden generelt så presset på driften via priskonkurrence at kundernes short-term præferencer vinder.

Københavns Lufthavn har alle dage været kraftigt afhængig af SAS, så udviklingen er ikke overraskende. Til gengæld er det nok gået stærkere end nogen havde troet, og CPH er kraftigt på vej til at udvikle sig til en mellemstor regional international lufthavn med lavpris-ferieruter som hovedaktivitet.

RELATEREDE ARTIKLER:

Nye SAS bagagegebyrer

Nye SAS-ruter fra København fra 2016


København-CPH på vej til at blive en lufthavn for lavpris-flyselskaber
Artikel: København-CPH på vej til at blive en lufthavn for lavpris-flyselskaber
Artikel senest revideret: søndag, september 11 2016
Emner: , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar