Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

Lavpris-billeje vinder frem - Maggiore Italien biludlejning overtaget af Avis-Budget Group

Den store amerikanske biludlejnings-koncern Avis-Budget Group har været på opkøb i Italien.

Med en pris på 170 millioner US$ svarende til ca. 1,2 milliarder danske kroner er det mellemstore Italien billeje-selskab Maggiore kommet under amerikansk kontrol.

Planen er at Avis vil markedsføre sit Budget billig billeje-brand som Budget-Maggiore til primært turister og andre leasure-kunder, som søger lavpris-lejebil i Italien.

Lavpris billeje-selskaber i Italien, Spanien, Grækenland med flere
De store højprofilerede biludlejere Hertz, Sixt, Europcar, Enterprise og Avis har i de senere år fået øget konkurrence i Europa fra billig-selskaber (low cost car rental) som Goldcar, Green Motion, Record Rent A Car med flere.

Avis har set skriften på væggen, og selv om selskabet har en meget loyal kundeskare af erhvervskunder, er billeje til turister og feriegæster specielt interessant i Sydeuropa i lande som Italien, Grækenland, Spanien, Frankrig og Portugal.

For turister gælder det at der først og fremmest kigges på pris, når beslutningen om billeje (hvilket selskab?) skal tages. De lavere priser kommer som regel i følgeskab af flere gebyrer, men samlet set kan der dog ofte være penge at spare ved at vælge et decideret lavpris-billeje selskab.

Alle de store brands har efterhånden deres eget low cost brand. Hos Hertz hedder det Firefly, Europcar ejer Interrent og amerikanske Enterprise ejer Alamo. Med købet af Maggiore vil Avis styrke sit Budget Billeje billig-brand i Italien.

Avis lavpris-billeje selskaber
Avis Billeje og Budget Billeje kom under samme ejerskab allerede i år 2002, men først i 2006 blev Avis-Budget Group dannet.

Budget er dog fortsat en meget lille del af det langt større Avis Billeje (Avis Rent-A-Car), og der gøres løbende opkøb indenfor lavpris-biludlejning.

I 2013 købte Avis-Budget low cost billejevirksomheden Payless Car Rental, som er til stede i USA, Canada, Sydamerika og i nogle lande i Europa. Payless er en i billeje-sammenhæng mindre virksomhed med kun ca. 120 kontorer.

Maggiore lavpris-billeje i Italien er i samme liga som Payless med ca. 140 kontorer spredt over hele Italien. Det gør Maggiore til Italiens 4. største biludlejer. Der følger også et van-rental selskab med i handlen ved navn AmicoBlu, som opererer i tilknytning til Maggiore-stationerne. Avis-Budget planlægger at videreføre AmicoBlu sideløbende med det nye Budget-Maggiore brand.

Maggiore blev stiftet i 1947 og har en flåde på omkring 14.000 biler. I udlandet kan man også se Maggiore nævnt sammen med partnerne National Car Rental og Alamo Rent A Car, som begge ejes af Enterprise. Dette partnerskab vil med stor sandsynlighed ophøre med Avis-Budget Group overtagelse af Maggiore billeje i Italien.

Relaterede artikler:

Billeje i Italien - gode råd om biludlejning i Italien.

Sammenlign priser fra mange billejeselskaber med Cartrawler Italien


Lavpris-billeje vinder frem - Maggiore Italien biludlejning overtaget af Avis-Budget Group
Artikel: Lavpris-billeje vinder frem - Maggiore Italien biludlejning overtaget af Avis-Budget Group
Artikel senest revideret: mandag, marts 16 2015
Emner: , , , , , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar