Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

Ny flyrute til Sverige - Estonian Air flyver til Orebro Lufthavn fra CPH

En ny dansk flyrute til Örebro Lufthavn - ORB er en realitet.

Fra 26. oktober 2015 vil Estonian Air flyve mellem Københavns Lufthavn - CPH og Ørebro Lufthavn i midtsverige.

Se også: Billig billeje i Ørebro Lufthavn

Estonian Air CRJ700 flyet med plads til 72 passagerer vil få to daglige afgange på hverdage og desuden en søndagsafgang.

Den nye rute medfinansieres af Örebro, Kumla og Karlskoga kommuner samt af regionen Ørebro. Tilskuddet udgør 6 millioner svenske kroner årligt ,og der er indgået en 3-årig aftale med Estonian Air om ruten, således at den som minimum flyver til oktober 2018.

Ørebro-regionen har været hårdt ramt af lukningen af Nextjet ruten til Ørebro fra København i år 2013, og støtten til den nye rute skal ses som et forsøg på sat forbinde Ørebro og omliggende byer bedre med omverdenen.

Ørebro i Sverige
Ørebro er Sveriges 6. største by efter Stockholm, Gøteborg, Malmø, Uppsala og Vesterås.

Med godt 140.000 indbyggere er Ørebro i Närke len én af de vigtigste trafikknudepunkter i Sverige, og mange svenske virksomheder har en afdeling i byen. Blandt de største kan nævnes Atlas Copco, Trelleborg og Skanska.

Estonia Air ejes af den estiske stat med SAS som mindretalsaktionær med under 3% af aktierne.

Der indgås code-share aftale med SAS på Ørebro-København ruten Estonia Air, og flybilletter til den nye rute vil også blive udbudt via SAS.

Generelle tips til Sverige billeje
Som regel er der ubegrænset fri km i Sverige ved billeje, hvilket er en stor fordel, da Sverige arealmæssigt er større end Tyskland.

Med relativt høje priser på de mindste udlejningsbiler er Sverige så absolut mest fordelagtigt at leje lidt større biler i. Den gennemsnitlige svensker kører i øvrigt også privat i en langt større bil end den gennemsnitlige danske familie. Årsag: der er ingen afgifter på biler i Sverige.

Til lejebrug er Volvo V60, Volvo V70, Toyota Avensis, Skoda Octavia og VW Golf populære, mens det næsten er umuligt at opdrive en VW Up! eller Skoda CitiGo.

I Sverige findes stort set de samme biludlejningsselskaber, som i Danmark. Hertz i Danmark har i 2015 flyttet en del af sin salgsorganisation til Hertz hovedkvarteret i Sverige.

Der er udpræget samarbejde om billeje på tværs af grænser i de skandinaviske lande og kørsel fra Sverige til Danmark i en udlejningsbil vil ofte ikke koste ekstra - forudsat at man kører tilbage til udgangspunktet og afleverer bilen igen.


Ny flyrute til Sverige - Estonian Air flyver til Orebro Lufthavn fra CPH
Artikel: Ny flyrute til Sverige - Estonian Air flyver til Orebro Lufthavn fra CPH
Artikel senest revideret: tirsdag, september 01 2015
Emner: , , , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar