Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

Ny British Airways rute fra Billund Lufthavn til London-Heathrow

Onsdag d. 28. oktober løftede British Airways sløret for en ny rute fra Billund Lufthavn til London-Heathrow. Ruten åbnes 3. maj 2016, hvor det britiske flyselskab vil have 11 ugentlige afgange mellem de to destinationer.

Lej bil i London

Og turen kan man nyde i en Airbus A319, der har 131 sæder - det giver British Airways en mulighed for at komme med attraktive tilbud, der garanteret vil lokke kunder til.

Billetsalget åbnede i onsdags, hvor en enkeltbillet stod til 315 kroner på den første afgang. På afgangen efter kostede en enkeltbillet 565 kroner.

For 565 kroner kan man rejse med håndbagage. Ønsker man at have indchecket bagage med, skal man betale ekstra. For 718 kroner får man håndbagage, 23 kg bagage og muligheden for selv at vælge sæde.

British Airways Billund

Peter Rasmussen, chef for British Airways i Nordeuropa lover konkurrencedygtige priser, når British Airways går ind på markedet. Blandt konkurrenterne findes Air France, KLM og Lufthansa, når det handler om at fange passagerer, der rejser videre fra London til andre destinationer.

British Airways har også en rute fra Københavns Lufthavn til London-Heathrow, og er klar over, at det kan skabe intern konkurrence. Peter Rasmussen adresserer problemet: ”Vi kan ikke forhindre en kannibalisering i vores trafik fra Københavns Lufthavn. Der går en linje ned igennem Danmark, hvor man enten kan vælge at rejse fra øst eller vest. Der er dog ingen aktuelle planer om reduktioner på ruten fra København, men vi kigger konstant på alle vore ruter”.

London som mellemstation
Flyselskabet selv forventer, at deres rute fra Billund primært vil blive brugt af passagerer, der skal rejse videre fra London til andre destinationer. De mest oplagte af British Airways destinationer fra London vil være San Francisco, Cape Town, Buenos Aires, Madrid og Nice. Længe har destinationer i Amerika - nord, såvel som syd, været meget populære rejsemål med British Airways - sammen med destinationer i Sydeuropa.

Grunden til at netop disse destinationer er populære fra London kontra østlige destinationer skyldes ganske enkelt Londons geografiske placering. Kommer man fra en lufthavn øst for London, virker det som en omvej, at flyve til London, for så at flyve tilbage østover.

Destinationer fra Billund
Med den nye direkte rute til London-Heathrow, er Billund fornuftigt forbundet til resten af Europa, med en direkte afgang til Paris-Charles-de-Gaulle med Air France og en direkte afgang til Amsterdam med KLM.

Heathrow ruten har været efterspurgt i mange år efterhånden - faktisk næsten to årtier. Før Heathrow blev offentliggjort, fandtes der nemlig kun afgange til London-City Lufthavn og London-Stanstead.

Grunden til, at netop Heathrow har været så efterspurgt er, at det foruden at være Englands travleste lufthavn også er Europas travleste lufthavn efter passagerer. Heathrow er praktisk talt forbundet til hele verden med ruter til størstedelen af alle europæiske storbyer, samt destinationer i øst og i vest, som Tokyo, Beijing, Bangkok, Nassau, Auckland, Seoul, Bogota, Rio de Janeiro og mange mange flere.

Netop derfor vil det åbne mange muligheder for danskere, der foretrækker at flyve fra den jyske lufthavn, fordi man relativt billigt kan flyve fra Billund til Heathrow og videre på sin rejse ud i verden. 


Ny British Airways rute fra Billund Lufthavn til London-Heathrow
Artikel: Ny British Airways rute fra Billund Lufthavn til London-Heathrow
Artikel senest revideret: søndag, november 01 2015
Emner: ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar