Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

Nybilsalg 2015 - januar måned en kedelig Top-20 palet af billige biler i Danmark

Der er ikke meget spræl over nybilsalget i Danmark i første måned af 2015.

Bevares, der sælges stadig rigtig mange nye biler i Danmark, men ser man på, hvad der sælges mest af, er det helt klart at kunderne foretrækker at gå i Lidl og Aldi istedet for at handle højere kvalitet i Irma eller Føtex.

Det mest sindsoprivende i bilmæssig sammenhæng i januar 2015 Top-20 nybilsalg i Danmark er således de små mellemklassebiler VW Golf og Peugeot 308 samt den spøjse cross-over mini-SUV Renault Captur (som bygger på en Renault Clio).

Renault Captur

Renault Captur fås i mange farver - her i moderigtig Blå 'Pacifique' © Foto: Guide-Billig-Billeje.dk 

Hvordan er de danske bilkøbere endt her, kan man spørge sig selv?

Der er mange grunde, men i landet, hvor begrebet lighed ligger højt oppe på dagsordenen er der pt. et 'hul' i afgifts-systemet for små og billige biler med en lille motor (lavt forbrug). Det passer åbenbart godt til folkestemningen, for de danske bilimportører sprøjter fortsat småbiler ud til privatmarkedet, som i øvrigt bliver lokket af billige forsikringer og lave renter og leasingydelser.

Den anden grund til at januar nybilsalg 2015 er voldsomt kedeligt set med bilentusiastiske øjne er at alle firmakunderne fik bil i december for at drage fordel af afskrivningsreglerne. Og siden firmakunder gerne får en lidt større bil til at ligge med på landevejen 20-40.000 km om året, er det især svært at sælge VW Passat, Skoda Octavia, Ford Mondeo, Mazda 6, Opel Insignia og lignende store mellemklassebiler først på året.

I alt fandt 16.023 nye personbiler ejere i januar 2015 i Danmark (målt på registreringer).

Den forhåbentlig mest kedelige måneds Top-20 nybilsalgs-liste i Danmark for år 2015 ser således ud:

  • Peugeot 108 (minibil) - 1134 nye biler solgt er godt gået for den nye Peugeot
  • Peugeot 208 - 825 nye biler
  • Mitsubishi Space Star - 611 biler
  • Ford Fiesta - 590
  • Toyota Yaris - 550
  • VW Up! - 516 - dårligste måned længe for storsælger VW Up! (minibil)
  • Toyota Aygo - 514 (minibil)
  • Kia Picanto - 502 (minibil - måske bedste minibil, faktisk)
  • Peugeot 308 - 426
  • VW Polo - 390
  • VW Golf - 363
  • Opel Corsa - 359
  • Hyundai i10 - 306 (minibil)
  • Renault Clio - 298
  • Renault Captur - 294
  • Hyundai i20 - 290
  • Skoda CitiGo - 290
  • Suzuki Swift - 264
  • Skoda Fabia - 251
  • Kia Rio - 249

Det er sandsynligt at nogen af de mange Peugeot 108 i januar 2015 er et resultat af at Peugeot og Toyota bilerne fra den tjekkiske TPCA (Peugeot 108/Toyota Aygo/Citroen C1) fabrik i Kolin først i større stil er ankommet til Danmark i 2015. Toyota Aygo ligger også højt på plads nummer 7 på januar 2015 bilsalg, mens Citroen C1 minibilen allerede blev registreret i store tal i december 2014, men i januar 2015 er faldet helt ud af nybilsalg Top-20.

VW koncernen (VW, Skoda, Seat, Audi, Porsche, Bentley, Lamborghini) havde salgsmæssigt én af de ringeste måneder i lang tid i januar 2015. Ned trækker både det vigende VW Up! minibil nybilsalg og det, af naturlige årsager, begrænsede januar salg af nye Skoda Octavia.


Nybilsalg 2015 - januar måned en kedelig Top-20 palet af billige biler i Danmark
Artikel: Nybilsalg 2015 - januar måned en kedelig Top-20 palet af billige biler i Danmark
Artikel senest revideret: fredag, februar 06 2015
Emner: , , , , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar