Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

Nye SAS ruter fra København 2018 - sommer-destinationer: Lissabon, Toulon, Genova, Beirut, Gazipasa og Sarajevo

Traditionen tro annoncerer SAS nye sommerruter i efteråret.

Nye flyruter SAS fra Danmark

Det skandinaviske flyselskab SAS har efter nogen svære år igen overskud på driften og opruster med både nye sommer-ruter fra Københavns Lufthavn og nye helårsruter+sommer-destinationer fra Aarhus Lufthavn i 2018.

Se også: Nye SAS-ruter fra Aarhus Lufthavn

Nye sommer-ruter fra København
2018 sommer-programmet indeholder følgende nyheder fra Københavns Lufthavn - CPH:

  • Lissabon, Portugal
  • Toulon, Frankrig
  • Genova, Italien
  • Beirut, Libanon
  • Gazipasa, Tyrkiet
  • Sarajevo, Bosnien-Herzegovina

SAS har tidligere fløjet på ruten København-Lissabon, der betjenes hele året af TAP Airlines.

Også Gazipasa og Beirut er gamle kendinge i SAS programmet. Forbindelsen København-Beirut blev sidste gang indstillet helt tilbage i år 2005.

Fly til Lissabon med SAS – sommerrute fra CPH
Den portugisiske hovedstad kan sagtens besøges hele året.

SAS sommerruten til Portugals hovedstad afgår 2-3 gange ugentligt i perioden 25. marts til 26. oktober. Der er afgange til Lissabon med SAS fra CPH hver fredag og søndag. Fra 2. juli til 13. august, når der er varmest i Lissabon, øger SAS til også at flyve hver mandag.

Lissabon-video med top-10 seværdigheder.

Se også: Lej billig bil i Lissabon Lufthavn

Fly til Beirut – op til 3 gange ugentligt
Libanon kaldes også for Mellemøstens perle.

Hovedstaden Beirut har været udsat for lidt af hvert, men er for tiden relativ fredeligt.

SAS satser på flere turister i nabolandet til Israel, og der er også en stor gruppe potentielle rejsende til Libanon blandt danskere og indvandrere i Danmark med mellemøstlige rødder.

BBC guide til Beirut – video.

Se også: Tilbud på bil fra Beirut Lufthavn (fra Rafic Hariri International Airport – BEY)

Fly til Gazipasa – SAS direkte rute til Alanya ferieområdet
Trafikken til Tyrkiet har været stærkt aftagende i de sidste par år. Faldet er primært forårsaget af politisk uro, kupforsøg og massearrestationer; specielt i Istanbul og Ankara.

Alanya-ferieområdet i Tyrkiet ligger på ‘Den Tyrkiske Riviera’ ved Middelhavet langt væk fra konfliktzonerne, og SAS satser på at danske turister med længsel efter sol igen vælger Tyrkiet som sommerferie-destination.

Kan man se bort fra den politiske spænding landet, er Tyrkiet i 2018 ét af de billigste sol-destinationer.

Alanya video-guide.

Gazipasa er den tætteste lufthavn på Alanya. SAS flyver hver lørdag med afgang fra CPH fra 24. marts til 27. oktober. Fra 30. juni til 11. august er høj-sommer Alanya-Gazipasa SAS programmet sat til afgange fra CPH på torsdage og søndage.

Check priser på biludlejning i Gazipasa Lufthavn

SAS Fly til Genova
Genova i Italien (ikke at forveksle med Geneve i Schweiz) er en gammel handelsby i Ligurien i Italien.

SAS flyver til Genova Airport hver tirsdag og lørdag i perioden fra 25. marts til 27. oktober.

Video-guide til middelalderbyen Genoa.

Se også: Lej bil fra Genoa Airport (Genova Lufthavn)

Toulon forbindelse med SAS (alternativ til Nice Lufthavn)
Den billige sommer-forbindelse til Toulon Lufthavn i Sydfrankrig starter allerede 21. april.

Indledningsvis flyves der København-Toulon hver lørdag. Fra 2. juli til og med 8. august går SAS over til at flyve til Toulon lørdag, mandag og onsdag.

Toulon-Frankrig guide.

Den nye sommerrute går derefter tilbage til ét fly til Toulon Lufthavn fra CPH ugentligt hver lørdag til og med 20. oktober.

Se også: Billig bil fra Toulon Lufthavn (ofte billigere end fra Nice Lufthavn)

Toulon Airport afstand til Nice er ca. 155 km og tager små to timer i bil.

SAS Fly til Sarajevo
Byen Sarajevo var i 1990’erne ét af de farligste steder i Europa. Det har for længst ændret sig. Sarajevo er i 2018 fredelig og én af de europæiske storbyer (små 300.000 indbyggere), hvor man stadig kan opleve oprindelig slavisk kultur.

Video-intro til Sarajevo.

SAS flyver til Sarajevo fra Københavns Lufthavn fra 24. marts til 29. september. Afgange til hovedstaden i Bosnien-Herzegovina hver tirsdag og lørdag.

Se også: Aktuelle tilbud på lejebil i Sarajevo Lufthavn

SAS øger desuden frekvensen på indenrigsruten til Aarhus Lufthavn samt på Zurich og på Rom-Fiumicino Lufthavn.


Nye SAS ruter fra København 2018 - sommer-destinationer: Lissabon, Toulon, Genova, Beirut, Gazipasa og Sarajevo
Artikel: Nye SAS ruter fra København 2018 - sommer-destinationer: Lissabon, Toulon, Genova, Beirut, Gazipasa og Sarajevo
Artikel senest revideret: fredag, november 03 2017
Emner: ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar