Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

Nye SAS ruter til USA - Miami og Los Angeles rejser fra København, Oslo og Stockholm

En ny satsning fra SAS på langruter til USA går i luften i 2016.

Allerede fra marts 2016 påbegynder SAS flyvninger fra Stockholm til Los Angeles LAX. I sommer-sæsonen vil der blive indsat daglige fly fra Stockholm-Arlanda Lufthavn, hvorefter vinter-programmet sandsynligvis vil ende på 5-6 flyafgange per uge.

Interessen for rejser til USA synes større end nogen sinde på trods af en væsentlig højere kurs på US-dollar i forhold til sidste år ved samme tid.

Med SAS fra København til Miami - flybilletter fra efterår 2016
Længere ude i fremtiden; i efteråret 2016, har SAS en ny rute fra København til Miami på programmet. Samtidig forventes SAS at introducere en Miami-rute fra Oslo-Gardermoen.

SAS ruten til Miami fra Københavns Lufthavn flyver indledningsvis 3 gange ugentligt og Oslo-Miami ruten 4 gange ugentligt.

Penge i krydstogts-rejsende
En del af interessen for flybilletter til Miami er baseret på den omfattende trafik med krydstogtsskibe, der lægger til i Miami.

Mange krydstogter har faktisk udgangspunkt fra Miami, og det gør det lettere for SAS at sælge flysæder til netop denne destination.
Også Oslo er i øvrigt en særdeles stor krydstogtsdestination, hvorfra SAS ligeledes regner med at flyve krydstogsgæster den modsatte vej tilbage til USA.

Nye langdistance SAS-fly fra 2016
Til Miami-ruterne med start i år 2016 regner SAS med at have sine nye Airbus A330-300 Enhanced klar. I 2018 starter en stor udskiftning af SAS flåde af langdistancefly.

De ældste Airbus A330 vil i 2018 blive afløst af langt mere effektive Airbus A350-900, som SAS allerede har afgivet ordre på.

Miami fly fra København
Per 2015 er det udelukkende Norwegian, som flyver direkte fra Københavns Lufthavn til en lufthavn tæt på Miami.

Norwegian lander i Fort Lauderdale Airport omkring 34 km. nord for Miami.

Se også: Billig billeje fra Fort Lauderdale Lufthavn

Los Angeles fly fra København (Norwegian)
Der er per 2015 et enkelt flyselskab med direkte fly til Los Angeles fra Københavns Lufthavn.

Se også: Billig billeje i LAX, Californien

Igen er det Norwegian, som må se den nye SAS-rute fra Stockholm fra marts 2016 potentielt øge konkurrencen på flybilletter til Los Angeles.

Se også:

Direkte fly til USA fra Danmark


Nye SAS ruter til USA - Miami og Los Angeles rejser fra København, Oslo og Stockholm
Artikel: Nye SAS ruter til USA - Miami og Los Angeles rejser fra København, Oslo og Stockholm
Artikel senest revideret: fredag, august 21 2015
Emner: , , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar