Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

Rejser til USA - feriemesse på Docken 2016 med FDM Travel

Den 6. marts afholdes der USA feriemesse i København for tredje gang.

Som sidste år er det Docken på Færgehavnsvej 35 i Københavns Nordhavn, som lægger lokaler til. Indgangsbillet koster 25 kroner per person.

Se kort over USA (bortset fra Alaska, som har over dobbelt så stort areal som Texas)

Som i de tidligere år er det FDM Travel, som står for arrangementet i samarbejde med amerikanske turistorganisationer og turistvirksomheder.

United States of America - bilernes land
USA er et enormt land, hvor det at tage et fly fra den ene ende af landet til den anden - eller blot fra den ene stat til den anden er helt normalt.

Chevrolet Camaro Cabriolet car rental

Chevrolet Camaro - lej en cabriolet i USA.

Samtidig er USA den moderne bilindustris fædreland, og amerikanernes passion for at have egen bil er først for nyligt så småt begyndt at aftage. Faldet i antallet af bilejere kan foreløbig kun ses blandt de helt unge trendsettere i storbyerne.

Delebils-tjenester som ZipCar (nu ejet af Avis Rent-A-Car) var blandt pionererne, og de studerende fra campus har derfor ikke altid som mål at eje egen bil. Derimod vil stort set alle foretrække at have bil til rådighed; ikke mindst fordi offentlig lokal transport langt de fleste steder i USA er underudviklet.

Rental car firmaerne er stadig kæmpestore i Guds ejet land, hvor Enterprise car rental dominerer (Enterprise, Alamo og National) fulgt af Hertz (Hertz, Firefly, Dollar og Thrifty) og Avis (Avis, Budget og ZipCar).

Tips til USA-ferie på feriemesse i København (Docken)
USA er danskernes foretrukne ferieland uden for Europa.

Man kan vælge fra en uendelig stor palet af oplevelser i USA, og er man til individuelle oplevelser behøver man ikke at inkludere ‘dansker-turistfælder’ som Key West, New Orleans, Solvang, Hollywood Boulevard, New York eller for den sags skyld Highway-1, som også kan forekomme lidt overeksponeret.

I forbindelse med USA-ferie er der store og prismæssigt ganske attraktive muligheder for at kombinere med et krydstogt.

Nationalparkerne er et kapitel for sig. Amerikanerne elsker at bevæge sig ud i naturen (I deres SUV 4WD naturligvis med alt deres gear), og man får ofte en stor oplevelse ud af strategien ‘follow the locals’ - ikke mindst fordi langt de fleste amerikanere er lette og ukomplicerede at komme i kontakt med.

Se: De 10 bedste byer og steder at besøge i USA.

Tag ud på USA-rejsemesse på Docken d. 6. marts 2016 og få inspiration.

Se også: Søg billig billeje til ferien i USA


Rejser til USA - feriemesse på Docken 2016 med FDM Travel
Artikel: Rejser til USA - feriemesse på Docken 2016 med FDM Travel
Artikel senest revideret: fredag, marts 04 2016
Emner: , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar