Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

Ryanair-Sevilla - ny rute til Spanien fra København

Det irske lavprisselskab har tidligere annonceret at ville gå i luften fra Københavns Lufthavn til Sevilla før, men det er indtil videre blevet ved snakken.

Nyeste forsøg gøres fra sommersæsonen 2018 (start marts/april), hvor Ryanair disker op med et par afgange ugentligt fra CPH.

Se også: Billig billeje i Sevilla Lufthavn

I Seville Airport – SVQ er Ryanair langt den største operatør med ruter til op omkring 40 forskellige lufthavne; primært til Nord- og Centraleuropa. Ryanair har desuden gode forbindelser til Barcelona og til de populære spanske ferieøer Mallorca, Tenerife, Gran Canaria med flere.

Tapas er super-populært i Sevilla – og kvaliteten er generelt virkelig god.

Byen er kendt for sine mange tapas-restauranter og for at være langt mindre ‘turistet’ end så mange andre smukke steder i Sydspanien. Årsagen er at Sevilla ligger inde i landet ved floden Gaudalquivir og dermed tiltrækker færre ‘strand-turister’.

Floden er bred og anvendes af de lokale som et område for afslapning og desuden (om sommeren) som afkøling efter en dag i den ofte meget varme bymidte.

Se vores mini-guide til Sevilla.

Forslag til bilture i Spanien fra Sevilla
Afstanden til Malaga er kun ca. 210 km.

Vejen til Gibraltar (afstand ca. 200 km) er hurtigere at tilbagelægge end til Malaga, men regn med kø ved grænseovergangen. Afstand til kulturbyen Cordoba (og Alhambra) er kun ca. 145 km.

Den portugisiske grænse ved Huelva kan nås på godt en time I bil (ca. 95 km). Der er ingen ventetid eller grænsekontrol mellem Spanien og Portugal. Krydser man grænse-broen ved Huelva, kører man ind i Portugals sydligste og varmeste område på Algarvekysten (den østligste del af Algarve).

Mange Ryanair-ruter til Spanien
Der satses hårdt på Spanien fra lavpris-selskabernes side, og Ryanair er ingen undtagelse.

Ud af samlet 21 destinationer (ruter) fra Københavns Lufthavn, er de 6 Ryanair ruter til Spanien.

På trods af at Sevilla Lufthavn er den 6. Største lufthavn i Spanien, bliver Ryanair enerådende fra Danmark på denne destination.

Man kan dog også alternativt booke en Ryanair-billet fra Hamborg Lufthavn.

Relateret indhold:

Feriedage og fridage i Spanien.


Ryanair-Sevilla - ny rute til Spanien fra København
Artikel: Ryanair-Sevilla - ny rute til Spanien fra København
Artikel senest revideret: mandag, november 20 2017
Emner: , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar