Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

Seaplane Danmark udvider med flere afgange med vandflyver mellem København og Aarhus - se ny fartplan

I foråret 2016 introducerede Nordic Seaplanes et nyt koncept: Forbindelse med vandflyver mellem Danmarks to største byer København og Aarhus.

Seaplane CPH - AAR

Flere afgange med vandfly mellem København og Aarhus fra august.

Ide’en har vist sig at være bæredygtig, og per august 2016 blev antallet af afgange øget.

Se også: Ny flyrute mellem København (Nordre Toldbod ved Langelinje) og Aarhus (Østhavnsvej, Århus Havn).

Den nye fartplan ser således ud:

Fartplan Nordic Seaplanes vandflyver fra Aarhus (afgangstider):

  • 07.00
  • 09.30
  • 12.00
  • 14.30
  • 17.00

Fartplan Nordic Seaplanes vandflyver fra København (afgangstider):

  • 08.15
  • 10.45
  • 13.15
  • 15.45
  • 18.15

Fartplanen trådte i kraft den 8. august 2016.

Flyvetid Aarhus-København og turn-around tid kortere end forventet
Med en god start før sommerferien, har ejerne bag Nordic Seaplanes valgt at skrue op for antallet af afgange.

Den største hindring for succes med vandflyver mellem Danmarks to største byer var altid bureaukratiet og det væld af tilladelser, som skulle indhentes, før ruten med vandfly kunne blive en realitet.

De 5 afgange fra henholdsvis København og Aarhus flyves af selskabets foreløbigt ene fly.

Stor seaplane-operatør på Maldiverne med danske rødder
To af verdens største vandflyver-flyselskaber hører hjemme på Maldiverne og i Canada.

På øgruppen Maldiverne i det Indiske Ocean finder man Trans Maldivian Airways med over 60 destinationer på programmet. Efter sammenlægning med Maldivian Air Taxi blev Trans Maldivian Airways verdens største operatør af seaplanes.

I ejerkredsen af Maldivian Air Taxi, som i 2013 blev solgt til Blackstone Group, var danskeren Lars Erik Nielsen fremtrædende.

Erhvervsmand og tidligere racerkører Lars Erik ‘Hjulspin’ Nielsen er medstifter af Nordic Seaplanes og tidligere succesfuld Le Mans kører i GT2 klassen. Datteren Christina Nielsen viderefører familie-traditionen og deltog i Le Mans 2016 som første danske kvindelige Le Mans kører nogen sinde på Johnny Laursens Formula Racing team i en Ferrari 458.

Den amerikanske kapitalfond Blackstone Group slog efter overtagelsen i 2013 Maldivian Air Taxi sammen med Trans Maldivian Airways. Det nye selskab har en flåde på omkring 45 vandfly hvor langt de fleste er af samme type som Nordic Seaplanes anvender.

Canada seaplane operatør - Harbour Air Seaplanes
En værdig konkurrent til titlen som verdens største vandfly-selskab er canadiske Harbour Air Seaplanes, som med hovedkvarter i Richmond, British Columbia har en flåde på små 40 vandfly bestående af De Haviland Canada (DHC) Beavers, Otters og Twin-Otters.

I Canada flyves der blandt andet fra Vancouver havn og Victoria havn.

Europæiske vandfly-operatører er små og findes primært i Grækenland og i Kroatien. Tidligere var Harbour Air Seaplanes fra Canada involveret i et lokal rute mellem Malta og øen Gozo, men denne rute er lukket igen.

Også Ryanair var i slutningen af 1980’erne operatør af et vandfly, inden Ryanair blev kendt som lavpris-flyselskab.

Afgørende for at kunne få økonomi i ruter med vandfly er at prisen for en flybillet af sikkerhedsmæssige årsager skal kunne bære to piloters lønninger.


Seaplane Danmark udvider med flere afgange med vandflyver mellem København og Aarhus - se ny fartplan
Artikel: Seaplane Danmark udvider med flere afgange med vandflyver mellem København og Aarhus - se ny fartplan
Artikel senest revideret: mandag, august 08 2016
Emner: , , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar