Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

Thailand ferienyt: Maya Bay stranden på Phi Phi lukket for turister for at give koralrevet en pause

UPDATE 23. februar 2018:
Umiddelbart efter denne artikels udgivelse, skriver flere medier nu at Maya Bay stranden i Phi Phi alligevel ikke er lukket for turister. Antallet af turbåde vil blive begrænset, men stranden er fortsat åben for turister.

Læs nærmere hos News.com.au.

---

Den fra filmen The Beach berømte Maya Bay sandstrand er blevet lukket for turister.

Korallerne i vandet ved den underskønne strand kan ikke tåle de mange uerfarne fritidsdykkere og tager desuden skade af den enorme mængde solcreme, som vaskes af turisterne stort set hver dag året rundt.

Maya Bay på Phi Phi øerne i Thailand.

Phi Phi øgruppen ligger mellem den kendte Phuket ø og fastlandet (Krabi provinsen i Thailand). Størst er Koh Phi Phi Don, der ligger nordligere end den noget mindre Koh Phi Phi Lee (kan også ses som Koh Phi Phi Ley eller Koh Phi Phi Leh). Maya Bay , som også af og til kaldes Maya Beach, findes på Koh Phi Phi Lee.

Phi Phi kort Thailand

Kort over Phi Phi øgruppen i Thailand.

Se artikel om lukning af Maya Bay ’The Beach’, Thailand på Ekstrabladet.

Mere fokus på miljøbeskyttelse på Thailand destinationer
Lukningen af Maya Bay standen kommer næsten samtidig med at et rygeforbud er trådt i kraft på mange af de mest kendte strande i Thailand.

Se også: Kraftig stramning af regler for rygning i Thailand og hårde straffe for overtrædelser.

De thailandske myndigheder er blevet mere bevidste om at øget turisme ikke er uden omkostninger og vil gerne bevare de eftertragtede Thailand strande i en stand, som fortsat kan nydes af både lokalbefolkningen og af turister med gode euro og dollar på lommen.

Maya Bay i The Beach - film med Leonardo DiCaprio

En ung Leonardo DiCaprio fik allerede i 1998 sit store gennembrud i filmen Titanic. I år 2000 cementerede han sin stjerne-status som hovedrolleindehaver i filmen The Beach.

I The Beach spiller DiCaprio den sorgløse amerikanske backpacker Richard, som sammen med to franske packpackers, han møder i Bangkok, sætter sig for at finde The Beach aka Maya Bay stranden ved at følge et gammelt kort. Kortet har Richard fået af en tidligere beboer på stranden, som han tilfældigt har mødt.

Klip fra filmen The Beach med Leonardo DiCaprio

Det viser sig at The Beach ganske rigtigt allerede er beboet af en stor gruppe unge backpackers. Dette alternative community har med pigen Sal som leder indgået aftale med de lokale mariunanna-dyrkere om ikke at holde øen hemmelig for at få lov at blive. Richard og de to franske backpackers optages i gruppen.

Al idylen forstyres, da et hajangreb kræver dødsofre og endnu flere unge ankommer til øen.


Thailand ferienyt: Maya Bay stranden på Phi Phi lukket for turister for at give koralrevet en pause
Artikel: Thailand ferienyt: Maya Bay stranden på Phi Phi lukket for turister for at give koralrevet en pause

Emner: ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar