Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

Succes med vandflyver - København-Aarhus ruten fortsætter med små-justeringer

Den nyetablerede vandflyver-rute mellem Danmarks to største byer er en succes.

Flyvetiden har vist sig at være ca. 50 minutter mod estimeret 59 minutter. Der er god belægning på de fleste afgange og kunderne er typisk advokater, revisorer, politikere eller landskendte entertainere på vej mellem jobs og møder i København og Aarhus.

Vandflyver Århus - København billede

Vandflyver ændrer aftenafgang til middagsafgang
Som følge af stor efterspørgsel midt på dagen og et begrænset antal kunder til aftenafgangen vil den nye vandflyver mellem Aarhus og København fra midt i juni have følgende afgange fra Aarhus.

Vandflyver afgangstider fra Aarhus:
07.00 - 10.00 - 13.00 og sidste afgang kl. 16.00

Afgangen kl. 19.00 fra Aarhus Havn udfases fra starten af juli.

Ligeledes vil man i København kunne booke en ekstra middags-afgang til Aarhus kl. 14.30, så flyveplanen ser således ud.

Vandflyver afgangstider fra København:
08.30 - 11.30 - 14.30 og sidste afgang kl. 17.30

Dermed sløjfes afgangen kl. 20.30 fra Toldboden i København ligeledes med udgangen af juni.

Tilbud til private - prøv at flyve med vandfly
På de afgange, hvor der ikke er udsolgt, vil interesserede kunne booke en returbillet for 1950 kroner. Standardpris er fremdeles 1800 kroner for en enkeltbillet.

Ved køb af ’tilbuds-returbillet’ er betingelsen at man returnerer med samme fly til Aarhus/København igen - så turen bliver en form for sightseeing fra luften - til næsten halv pris.

Bagage med vandfly - bagageregler
Man kan valgfrit medbringe op til 6 kilo håndbagage.

Hvis man vil checke mere bagage ind, koster en enkeltbillet 2400 kroner, hvor der til prisen kan medtages en kuffert på op til 23 kilo.

Turen foregår med ca. 250 km/t og der er altid 2 piloter ombord.

Det larmer i en vandflyver - men ikke med Bose QC25
Alle propelfly larmer en del mere end store moderne jetfly.

Derfor får alle passagerer tilbuddet om at låne høretelefoner af typen Bose QC25. QC står for Quiet Comfort, og det er netop, hvad Bose høretelefonerne sørger for ved hjælp af aktiv elektronisk støjdæmpning.

Ingen kaffe-servering ombord
Der findes ingen stewardesser i vandflyet, men til gengæld er der kaffe (eller vand) på kanden i både København og i Aarhus inden adgang - og man må gerne medtage kaffen i flyet.

Se mere om vandflyver-rute mellem Aarhus og København.


Succes med vandflyver - København-Aarhus ruten fortsætter med små-justeringer
Artikel: Succes med vandflyver - København-Aarhus ruten fortsætter med små-justeringer
Artikel senest revideret: søndag, juni 12 2016
Emner: ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar