Billeje Guide

Guide til billig billeje

Vores ambition er at hjælpe dig med at finde de bedste priser på online biludlejning.
Når du reserverer en lejebil online, vil du ofte opnå langt billigere priser end hvis du bookede billeje direkte ved udlejningsselskaberne.

Søg emner og artikler

Delstat i Tyskland indfører sandsynligvis hastighedsbegrænsning på Autobahn

”Fri fart til frie borgere” - sådan sagde ADAC i 70’erne om Tyskland. Og det gælder stadig - lidt endnu i al fald. Det er nemlig på tale, at delstaten Baden-Württemberg skal indføre en generel fartbegrænsning.

Det kan altså betyde at trafikanter i hjemstaten for prestigefyldte mærker som Merceds og Porsche kan vinke farvel til muligheden for at kunne træde lidt ekstra på speederen, når de passerer deres yndlingsskilt: den hvide cirkel, der diagonalt krydses af fire tynde sorte linjer.

Dog kan det tyde på, at lovforslaget om en hastighedsbegrænsning i Baden-Württemberg kun er første skridt på vejen. Tysklands trafikminister Winfried Hermann har nemlig en vision om at der skal indføres nationale fartgrænser i Tyskland på Autobahn - hvor den tilladte hastighed bliver 120 km/t. Derfor kan man se de nye hastighedsbegrænsninger i den tyske delstat som et forsøg - med henblik på at gøre det landsdækkende.

Fartbegrænsning Autobahn

Som det ser ud i skrivende stund, forventes den nye fartgrænse i Baden-Württemberg at træde i kraft til maj 2016.

Planen er, at forsøget skal finde sted i en periode på fire år.

I Tyskland er der fartgrænser på cirka 30% af motorvejsnettet - tallet er tilsvarende i Baden-Württemberg på nuværende tidspunkt. Efter reglen træder i kraft, vil det tal stige til 40% - altså er det ikke hele Baden-Württembergs Autobahn, der kommer til at opleve hastighedsbegrænsninger.

Hvilken betydning kommer tyske fartgrænser det til at have?
Det har naturligvis sine konsekvenser, at Baden-Württemberg snart vil have en hastighedsbegrænsning på 120 km/t. En af konsekvenserne rammer bilproducenterne - ikke kun de fra delstaten, men tyske bilproducenter generelt.

Den tyske ubegrænsede fart på motorvejene hænger unægteligt også sammen med bilproducenternes omdømme; en fartbegrænsning på Autobahn kan altså tolkes som en begrænsning på de tyske bilers ydeevner.

ADAC, som er Europas største bilistforening, mener ikke at en hastighedsbegrænsning i Tyskland vil ændre noget betydeligt i landet - hverken hvad sikkerhed eller miljøvenlighed angår.

Ser man på det miljømæssige aspekt i at fastlægge en fartgrænse, vil CO2 udledningen på Autobahn kun falde med 1-2%. I forvejen forårsager trafikken på Autobahn kun 11% af den samlede CO2 udledning i Tyskland - altså er forskellen marginal. 


Delstat i Tyskland indfører sandsynligvis hastighedsbegrænsning på Autobahn
Artikel: Delstat i Tyskland indfører sandsynligvis hastighedsbegrænsning på Autobahn
Artikel senest revideret: mandag, februar 01 2016
Emner: , , ,

Send os feedback eller forslag om denne artikel

Send kommentar